Klimabevægelsens mærkesager i det nye regeringsgrundlag: Grund til at fejre og så trække i arbejdstøjet

Nogle ting er værd at vente på. Den nye regering overrasker positivt, med et regeringsgrundlag som indeholder så mange vigtige emner, at vi nærmest blev overvældet på dagen. 

Aldrig har der været så stor lydhørhed og interesse for at tage grønne emner op i en ny regering. Det er værd at fejre! Men gennemlæsningen viser os også at der ligger et stort arbejde forude. Der er ingen garantier for at dette ender grønt. Regeringsgrundlaget byder på mange muligheder, men også kamppladser, når tiltagene skal behandles de næste 4 år.

Vi giver dig et overblik over de mange emner som Klimabevægelsen og vores medlemsgrupper har kæmpet for, og som nu er en del af regeringsgrundlaget. Hvilke vage formuleringer og problematiske vinkler du skal lægge mærke til. Samt hvad vi fortsat må kæmpe for at få på politikernes radar.

Skrevet af: Christina Ihler, 10.06.2026

Lad os starte med energi

Der er generelt gode takter om at fjerne vores afhængighed af naturgas og olie, med en accelereret omstilling med mere vedvarende energi samt en omfattende elektrificering af Danmark. Her er nogle af de vigtigste nedslagspunkter:

Udfasning af importeret biomasse

Det er et vigtigt signal, at regeringen nu vil fremlægge en plan med ambitionen om at udfase importeret biomasse. Klimabevægelsen har længe kæmpet for dette mål. Det er et tiltrængt opgør og et signal til kraftvarmeværkerne om at tiden er kommet, det er nu I skal omstille jer væk fra at brænde træ.

Men der mangler en slutdato, og formuleringen "så hurtigt som det er forsvarligt, under hensyntagen til det samlede energisystem" kan blive en kattelem.

Klimabevægelsen anbefaler stop af import af primær træbiomasse til afbrænding senest i 2035, samt at der i regeringsperioden skal aftales en afgift på biomasse, der afspejler de reelle CO₂-udledninger og understøtter elektrificering af varmesektoren..

Selvforsyning med vedvarende energi og mere elektrificering

Regeringen har en tydelig ambition om, at Danmark skal være selvforsynende med grøn, billig og sikker energi, og der lægges op til en accelereret elektrificering af samfundet. Det kobles positivt til både klimaet, forsyningssikkerheden og den økonomiske gevinst. En ny energiinfrastrukturplan for 2035 og en akutplan for elnettet er konkrete skridt.

Det er særligt positivt, at Energinet får et udvidet mandat til at planlægge og udbygge elnettet proaktivt fremfor kun at reagere på konkrete behov. Det er også positivt at der lægges op til en prioritering af nettilslutning. 

Men vi skal holde øje med, at prioriteringen sker så VE, batterier, samt omstilling af husstande og eksisterende fossildrevet industrier prioriteres over nye store strømforbrugere, såsom datacentre. Der er risiko for at dette kan blive påvirket af interesser, som ikke har klimaet for øje.

VE på land: Lokalt ejerskab og bonus til kommuner

Dette er et af de virkelig positive tiltag, der bør igangsættes snarest. En central barriere for udbygning af vedvarende energi på land har netop været manglen på lokal accept og lokal gevinst. Med modeller for medejerskab, større kommunale incitamenter og en bonus til de kommuner, der tager ansvar, adresseres denne barriere direkte. Eksempelvis vil regeringen undersøge, om selskabsskatten fra de virksomheder, der producerer grøn strøm, i større omfang kan tilfalde de kommuner, hvor anlægget er placeret. Det er et klogt systemisk greb, som sørger for at fordelene ved vedvarende energi også tilfalder de borgere, som berøres af anlæggene. 

Udfasning af gasfyr - men kun naturgas?

Ingen boliger skal opvarmes med naturgas og olie i 2035, og der gives et strakstilskud til de husstande, der har svært ved at finansiere omstillingen. Det er godt.

Men i det forrige grundlag handlede det om alle gasfyr. Nu er det specificeret til "naturgas og olie." Den distinktion er ikke uskyldig. Det åbner døren for, at biogas fortsat kan bruges til husopvarmning. Det er dybt problematisk. Biogas er en begrænset ressource, der bør reserveres til tung industri og spidsbelastning. Altså de steder, der ikke kan elektrificeres. Det sender forvirrende signaler, på et tidspunkt hvor det er vigtigt at borgerne træffer beslutninger om at komme af med gassen. Vi forudser, at dette bliver en slåskamp.

Socialt retfærdig grøn omstilling

Vigtigt med fokus på at gøre den grønne omstilling lettere og billigere for husstande med lave ejendomsværdier eller for sårbare borgere. Vi skal hjælpe udsatte borgere væk fra afhængigheden af olie- og gasfyr, samt træpiller, ved at understøtte investeringer i f.eks. varmepumper, energieffektivisering, tilskud til fjernvarme.

Vigtigt at disse tiltag ikke forsinker omstillingen, ved fx at være puljer én gang om året, som laver stop and go, hvor folk afventer en ny pulje, fremfor at udskifte fx deres gasfyr hurtigst muligt.

Koblet med fokus på at der skal flere fordele til lokalsamfund i de kommuner der tager ansvar for udbygningen af VE, kan dette gøre en forskel for mange mennesker og samfund.

Det der ikke nævnes om energi

Ingen afgiftsnedsættelser på benzin og diesel: I en tid hvor næsten hele Europa har nedsat eller fjernet afgifter på benzin og diesel, og Dansk Folkeparti stormede frem på denne dagsorden, er det en stor sejr at det ikke er med i det danske regeringsgrundlag. Det er rigtig godt, da et sådan forslag ikke blot er klimaskadeligt, det vil heller ikke virke efter hensigten. I stedet vil befordringsfradraget øges.

Ingen genoptagelse af Nordsø-aftalen: Den tidligere regerings ønske om at forlænge olie- og gaslicenser i Nordsøen er ikke nævnt, heldigvis. Men desværre er der heller ikke nævnt noget om at lukke ned for de nye licenser, som i øjeblikket godkendes administrativt. Såsom Hejrefeltet. Det er problematisk, hvis Danmark åbner for nye olie og gaslicenser. Dette vil være et stort emne den næste tid.

Landbrug: Mere mad og natur, færre svin

Valgets tale er tydeligt at mærke i regeringsgrundlaget. Svinevalget har sat sit præg og der lægges op til en omkalfatring af det danske landskab og en forøgelse af den danske fødevareforsyningssikkerhed. Der er virkelig mange spændende forslag og ideer. Men det vil blive en kamp at få dette til at lande godt.

Reduktion i svineproduktionen

Dette er et af de mest historiske elementer i grundlaget. Det langsigtede mål er, at dansk griseproduktion primært skal producere til det danske marked eller til forædling herhjemme inden eksport. Der lægges altså op til en massiv strukturel ændring. 

Men vejen dertil går igennem en grise-firepartsaftale. Fra den grønne trepartsaftale ved vi at dette kan blive en ubalanceret proces, hvor erhvervsorganisationer forhandler bag lukkede døre og det grønne civilsamfund begrænses. Det kan blive en dyr syltekrukke. Der lægges op til et stort slagsmål her. Grise-fireparten gives et halvt år. Det vigtigt at den politiske vilje til at gribe ind faktisk aktiveres, hvis fireparten kører i stå.

Det er uvist hvor stor en reduktion der bliver tale om: "dansk griseproduktion primært opdrætter de grise, vi selv kan anvende i vores egen fødevareforsyning, eller som kan forædles herhjemme inden eksport" er et ret vidt spænd. 

Positivt med et midlertidigt stop for ny og udvidet konventionel griseproduktion, som et konkret lovforslag. Samtidig vil man genindføre kommunernes hjemmel til at afvise udvidelser og nyetableringer af svineproduktion, hvilket i sig selv er dybt problematisk, at kommunernes ret til dette har været fjernet.

Men formuleringen "i forlængelse af arbejdet i fireparten" skaber usikkerhed om tidsrammen.

Mere frugt og grønt

En national fødevarestrategi i 2027 med mål om øget selvforsyning af frugt, grønt og bælgfrugter er en systemisk tilgang, vi har været fortalere for. Sætningen om at fremme omlægning af arealer fra foder til fødevarer er særligt vigtig, det er et signal om den strukturelle transformation, dansk landbrug har behov for.

Det er godt, at regeringen eksplicit vil fremme udbredelsen af plantebaserede fødevarer og styrke eksporten heraf. 

Rigtig positivt tiltag at fjerne momsen på frugt og grønt gør plantebaseret kost billigere, kan flytte forbrugeradfærd i en grønnere retning og give mere incitament til produktionen herhjemme.

Men halveringen af momsen på alle fødevarer er problematisk, fordi det i lige så høj grad tilgodeser klimatunge fødevarer som oksekød og lammekød. Det er dyrt for statskassen, hvilket reducerer midlerne til grøn omstilling, og det sender et forkert signal.

Men den nødvendige strukturelle omlægning af dansk landbrug fra animalsk til plantebaseret produktion kunne have stået mere eksplicit. Vi kan brødføde langt flere, ved at omlægge vores landbrug til mere fødevareproduktion direkte til mennesker, fremfor at dyrke foder. Der er ingen vej udenom mindre animalsk produktion, viser klimarådet. Skal vi nå klimamålet på 110% i 2050, vil husdyrproduktionen skulle formindskes mellem 40 - 80%. Det vil samtidig forbedre både havmiljøet, drikkevandet, dyrevelfærd og vores forsyningssikkerhed. 

Opsplitning af landbrugsministeriet

Landbruget har i årtier haft et dedikeret ministerium, der primært har varetaget sektorens særinteresser. At opgaverne nu splittes ud på Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Miljøministeriet, Transportministeriet og et nyt Ministerium for Natur og Dyrevelfærd er et strukturelt signal om, at landbruget ikke længere er hævet over normal erhvervsregulering. Særligt vigtigt er det, at kontrollen med dyrevelfærdsloven overgår til Justitsministeriet, en reel overholdelse af loven vil i sig selv føre til en reduktion af svinebestanden.

Men vi skal holde øje med, at det nye Dyrevelfærdsministerium ikke blot overtager Landbrugsministeriets traditionelle rolle.

Omlægning af landbrugsstøtten

Det er et positivt og langsigtet tiltag, at den del af landbrugsstøtten, som Danmark selv råder over, nu skal omfordeles væk fra direkte hektarstøtte og hen imod klima, natur, regenerativ og økologisk produktion. Det kan reelt rykke noget.

Men grundlaget er draperet i ord som "omfordele", "omprioritere", "i højere grad" og "gradvist", uden konkrete procentmål eller tidshorisont. Uden en bundlinje er det ikke en forpligtelse, det er en retningsangivelse. Den kamp skal vi tage, når de konkrete midler skal allokeres.

Det er også godt, at Danmark aktivt vil arbejde for en ny EU-landbrugspolitik, der kobler støtte til natur, biodiversitet, CO2-reduktioner og dyrevelfærd fremfor hektarstøtte.

Biodiversitetslov: 30 procent beskyttet natur

En biodiversitetslov med mål om, at 30 procent af Danmarks samlede areal skal være beskyttet natur, hvoraf 10 procent skal være strengt beskyttet, er et ambitiøst og vigtigt løfte. Det er afgørende for CO2-lagring, naturgenopretning og klimaresiliens.

Men vi skal dog huske, at et tilsvarende løfte stod i det forrige grundlag uden at blive indfriet. 

Byggeri og transport 

Der er spændende forslag, som kan gøre en stor forskel i måden vi bor og bevæger os på, men der tages ikke fat i de største problemstillinger.

Færre nedrivninger og bedre udnyttelse af bygningsmassen

Det er positivt, at regeringen vil reducere unødvendige nedrivninger og gøre renovering mere attraktiv. Et "bevar eller forklar"-princip er et vigtigt signal og bør være styrende for alt fremtidigt byggeri og byplanlægning.

Men formuleringen er meget uforpligtende: "undersøges muligheden for" er ikke lovgivning. Der mangler et opgør med mængden af nybyggeri generelt og krav om klimavenligt byggeri ved offentlige anlæg.

Regeringen vil også øge udbuddet af boliger i den eksisterende bygningsmasse. Dette er tiltag som kan gøre meget gavn, ved nemmere at kunne opdele boliger, omdanne tomme bygninger og områder såsom loftsrum og kældre til nye boliger.

Passagerafgift på krydstogt og privatfly

Det er et vigtigt og symbolsk stærkt signal, at to af de mest klimaintensive transportformer nu får en afgift.

Men det afhænger fuldstændigt af, hvordan afgiften udformes. Risikoen er, at passagerafgiften på privatfly sættes på samme niveau som på rutefly, selvom privatflys udledninger per passager er markant højere. Forureneren skal betale proportionalt.

Derudover bør provenuet øremærkes til klimafinansiering i overensstemmelse med den internationale aftale om Premium Flyers Solidarity, som Danmark bør skrive sig ind i.

Men der er ingen nye tiltag for at reducere flyrejser generelt, intet opgør med fossile reklamer, ingen stillingtagen til udbygningen af Kastrup Lufthavn og ingen krav til reduktion af flytrafikkens udledninger. Udelukkende en nævnelse af at Danmark skal producere grønt Ptx flybrændstof.

Bedre kollektiv transport

Unge under 22 skal have gratis kollektiv transport. Det er et spændende tiltag, som kan forme adfærd og reducerer bilbrug. 2 mia. kr. er afsat.

Regeringen vil igangsætte en analyse af, hvordan mobiliteten, herunder den kollektive transport, kan forbedres på landet. Positivt at der nævnes, at hånden skal holdes under lokal kollektiv transport, da mange i disse år oplever forringet muligheder for at benytte offentlig transport og derfor føler sig presset ud i privatbillisme.

Men vigtigt at være obs på at “forbedret mobilitet”, ikke ender som nye motorveje eller andre store infrastruktursprojekter, som skader miljø og klima, og fordrer mere privatbillisme.

Regeringen vil også fortsætte elektrificeringen af jernbanenettet samt belyse, hvordan den kollektive transport kan gøres mere attraktiv.

Hvad der mangler om transport og byggeri

Der er intet opgør med planlagte motorveje og store klimaskadelige infratruktursprojekter, såsom Lynetteholm. Eneste potentielle lyspunkt er sætningen “Igangsætte et serviceeftersyn af Infrastrukturplan 2035.”

Nybyggeri bliver der heller ikke explicit slået ned på og der er heller ikke lagt op til nye krav til byggeri, til trods for at mange i branchen har presset på for netop dette.

Klimamål og Danmarks forbrugsudledninger

Klimamålet i 2035 hæves fra 82 til 85 procent. Det er et fremskridt. Indskrivningen af klimaneutralitet i 2045 og 110 procents reduktion i 2050 i klimaloven er vigtigt, fordi det binder fremtidige regeringer.

Men Klimabevægelsen og andre grønne organisationer har anbefalet mindst 90 procent i 2035 og klimaneutralitet i 2040. Målet er fortsat for lavt, særligt fordi målet fortsætter med at være et punktmål fremfor et budgetmål. 

Det er positivt at globale forbrugsbaseret udledninger nævnes, omend der kun skrives, at der skal “sætte fokus på konsekvenserne”.

Men formuleringen er svagere end i det forrige regeringsgrundlag, og selvom vi er mange grønne organisationer der har anbefalet det, er der ikke nævnt noget om pejlemærker. Men et opgør med den importeret biomasse og færre svin der skal importeres soja til, kan gøre en god forskel på vores internationale klimapåvirkning.

Andre grønne tiltag

Regeringsgrundlaget indeholder også andre spændende grønne tiltag, som Klimabevægelsen og vores grupper ikke aktivt har arbejdet for. Det handler bl.a. om:

• Følge op på expertgruppes anbefalinger til omlægning af bilafgifter, så de bl.a. understøtter den grønne omstilling

• Grøn omstilling af ø-færger

• Offensiv udbygning af havvind

• National råstof- og cirkulær økonomi-strategi

• Indgå aftale om klimatilpasning

• Øge naturbeskyttelsen på havet + miljøfarlige stoffer i havmiljøet

• Grøn trepart: 390.000 hektar omlægges

• Kortlægning af landbrugets skatte og afgiftsforhold

• Kommision for trivselsøkonomi

Alle disse tiltag kan du læse mere om i regeringsgrundlaget:

På med arbejdstøjet

Der skal lyde et kæmpe tak til Klimabevægelsens medlems- og lokalgrupper, samt til vores samarbejdspartnere, både i de grønne organisationer, det brede civilsamfund og i erhvervslivet. Uden det fælles arbejde og pres, var det ikke muligt at få denne gennemslagskraft.

Især en stor tak til de grønne folketingsmedlemmer og partier, som har kæmpet for at få vores forslag igennem nåleøjet i regeringsforhandlingerne.

Nu glæder vi os til, sammen, at kæmpe for at alle disse nye mulighedsrum lander bedst muligt, for klimaet, for samfundet og for vores fælles levedygtige fremtid.

Om denne regering bliver “den grønneste nogensinde”, er et stort åbent spørgsmål. Lad os sammen hjælpe dem godt på vej.

Bliv en del af Klimabevægelsen i dag.

Husk at støtte Klimabevægelsen, så vi kan forsætte vores arbejde og understøttelse af medlems- og lokalgrupperne.