Biomasse regnes som, men er ikke CO₂-neutralt.

• Afbrænding af biomasse frigiver store mængder CO₂, og selv med genplantning tager det ofte årtier eller århundreder at genoptage den udledte CO₂. Denne forsinkelse er kritisk, når vi har brug for akutte CO₂-reduktioner. I Danmark udgør biomasse 31 pct. af CO2-udledningen, men den indgår ikke i den officielle opgørelse, som er reguleret af klimaloven.

• Klimarådet slår fast, at biomasse ikke bør sidestilles med emissionsfrie teknologier som vind og solenergi.

• En stor del af Danmarks biomasseforbrug regnes som CO₂-neutralt i de officielle klimaregnskaber, fordi CO₂-udledningen fra biomasse opgøres i producentlandet. Men mange eksportlande har slappe klimamål, hvilket betyder, at deres skovhugst ikke reguleres.

Danmark bruger biomasse langt ud over, hvad der er bæredygtigt på globalt plan.

• Vi importerer 61% af vores biomasse, hvilket betyder, at vi lægger pres på skovressourcer i andre lande.

• Klimarådet vurderer, at det danske biomasseforbrug pr. indbygger er tre gange højere end det globale bæredygtige niveau.

• Denne overudnyttelse underminerer vores rolle som et grønt forbillede for andre lande.

• Elektrificering med vindmøller, solceller og varmepumper kan erstatte biomasse i el- og varmeproduktionen. Disse løsninger er økonomisk konkurrencedygtige og har markant lavere klimaaftryk.

• Klimarådet anbefaler, at biomasse udfases i områder, hvor der findes andre grønne alternativer, og at reglerne for biomasse tilpasses, så den kun bruges, hvor det er absolut nødvendigt.

Afbrænding af biomasse udleder CO2, præcis som fossile brændsler gør. Mens nye træer kan optage denne CO2 igen, sker dette ikke altid, og genplantning kan tage mange årtier. I mellemtiden forværres klimaforandringerne. Danmark står i en særlig udfordring, da en stor del af vores biomasse er importeret fra udlandet, hvor bæredygtigheden af produktionen ofte ikke kan garanteres. Derudover tælles CO2-udledningen fra afbrændingen slet ikke med i Danmarks CO2-regnskab, da man, hypotetisk set, kan genplante træerne og dermed absorbere CO2’en. Den regnskabsfidus gør, at alle træer tælles, som om de året efter igen står som store CO2-holdige træer. Sandheden er dog, at det tager flere årtier at gro den type træer som fældes, og at der oftest ikke genplantes overhovedet, og der genereres derfor en klimagæld som opvarmer planeten.

Særligt brændeovne er forbundet med for tidlige dødsfald. Professor Steen Solvang Jensen, har lavet et estimat til os, som viser at omtrent 324 for tidlige dødsfald kan forbindes med små forbrændingsanlæg, såsom brændeovne, og omkring 10 for tidlige dødsfald kan tilskrives afbrænding af træbiomasse i kraftvarme- og fjernvarmeværker.

Biomasse udgjorde i 2021 mere end 70 procent af Danmarks vedvarende energi. Træ udgør hovedparten af biomassen, som også omfatter halm og en del af vores affald. Danmarks afbrænding af biomasse udledte i 2021 20 millioner tons CO2. De kommer oven i det officielle klimaregnskabs udslip på 46,3 millioner tons. Der brændes cirka 9 millioner tons træ af om året i Danmark.

Der er ikke nok træ i Danmark til at levere den mængde, som brændes af, og der er brug for den skov, som eksisterer i dag. Det er dog bedre , hvis Danmark selv kan producere det træ, vi brænder af, da vi kan sikre at den genplantes. Det vil kræve, at meget store områder som i dag er landbrugsjord inddrages til formålet.

Vi skal undgå at brænde så meget træ som muligt, da træ også kan anvendes til mange andre ting, f.eks. byggematerialer og grønne brændstoffer.

Smågrene og nedfaldet træ i skovene er med til at opbygge kulstoflagre. Det er derfor ikke klimavenligt at støvsuge skovene for dem med det formål at brænde det af. Savsmuld kan og bør anvendes til byggematerialer eller grønne brændstoffer.

Næsten alt hvad vi gør her i livet udleder CO2. Selvom det udleder CO2 at lave bål, så mener vi i Klimabevægelsen at der bør fokuseres på de store ting. Træ til Sankt Hansbål er en ubetydelig lille del af den mængde træ, når man sammenligner det med den mængde træ, som brændes af i kraftvarmeværkerne.

Der er behov for at suge rigtig meget CO2 ud af atmosfæren, så det at plante og bevare skove er et mål i sig selv. Men udover at lagre kulstof, så skal mange andre sektorer omstilles, og her er der behov for træet. Tung transport skal have grønne brændstoffer, det kan laves med biomasse. Byggeriet skal bruge færre CO2-intensive ressourcer og i stedet anvende træ, hvor kulstoffet så lagres i selve bygningen.

Tallet skal illustrere mængden af træmateriale vi anvender, men skal ikke misforstås som at vi rent faktisk bruger juletræer til at lave varmeproduktion i Danmark.

Danmark forbruger 3 mio. ton træpiller og 1,8 mio. ton træflis. Forskellen i fugt mellem træpiller, flis og juletræer betyder at man skal bruge 1,8 kg (0,9/0,5) frisk juletræ for at lave 1 kg træpiller, og 1,2kg (0,6/0,5) frisk juletræ til at lave 1 kg træflis. Det betyder at de 3 mio. ton træpiller og 1,8 mio. ton træflis svarer til hhv. 5,4 og 2,16 mio. ton juletræ. Det er sammenlagt 7,56 mio. ton frisk juletræ. Det giver 630.000.000 juletræer (7.560.000 / 0,012). Med 2,8 mio. husstande i Danmark giver det 225 juletræer per husstand (630.000.000 / 2.800.000). 

Antagelser:
Vi antager at flisen har 40% fugt og 60% tørstof, vi antager at træpiller har 10% fugt og 90% tørstof og vi antager at et friskt juletræ har 50% fugt og 50% tørstof. Vi antager, at et frisk, stort juletræ vejer 0,012 ton (12 kg). Ifølge Danmarks Statistik er der omtrent 2,8 mio. husstande i Danmark.