Retssag mod Lynetteholm

Danmarkshistoriens største anlægsprojekt, Lynetteholm, er tromlet igennem i en sådan hast, at hensynet til klimaet, naturen og demokratiet er tilsidesat.

Politikerne vil ikke lytte til alvorlige advarsler om ødelæggelserne ved Lynetteholm. Derfor tager Klimabevægelsen i Danmark kampen ind i landsretten.

Læs mere om vores retssag og støt vores kamp.

Læs mere - Bliv støtte

Dine muligheder

Klimabevægelsen i Danmark tager kampen mod Lynetteholm ind i landsretten. Med vores advokater i front, og Danmarks bekymrede borgere bag os, tager vi kampen op imod Lynetteholm.

Politikerne vil ikke lytte til alvorlige advarsler om Lynetteholm og ignorerer borgernes protester. Vi er nødt til at sige fra. Vi må beskytte det vi holder mest af, ved at gå en ny vej. Rettens vej.

En sejr i retten, kan have stor betydning for fremtidens byggeri af infrastruktur i hele Danmark og EU. Det skal stå klart, at det er slut med at gennemtvinge klimaskadelige projekter, på bekostning af klima, natur og demokrati.

Vores forsøg på helt at bremse byggeriet indtil sagen er afgjort, virkede desværre ikke. Men kampen fortsætter.

Vi forventer at hovedretssagen starter i 2027.

Få hele overblikket over problemerne med Lynetteholm og forstå Klimabevægelsens retssag ved at læse artiklen her.

Hvad er problemet med Lynetteholm?

Spørgsmål og svar

Her kan du få svar på dine spørgsmål om vores retssag. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål er du også velkommen til at kontakte os.

  • Klimabevægelsen sagsøger groft sagt staten og By & Havn for at ignorere nogle vigtige miljøproblemer med Lynetteholm-projektet. Man tog ikke i miljøvurderingerne hensyn til bl.a. klimaeffekt af den planlagte ringvej og metro, og man tog ikke hensyn til, at der skal bygges 2½-3 mio. etagemeter bolig- og erhvervsbyggeri til 35.000 beboere og et tilsvarende antal arbejdspladser. Man tog heller ikke alvorligt bl.a., at en ændring af vandgennemstrømningen til Østersøen kan få stor betydning for havmiljøet. Det mener vi er forkert, og derfor har vi stævnet.

  • Udviklingen af Lynetteholm vurderes til at udlede 350.000 - 645.000 ton CO₂e. Det fremgår af en officiel miljøvurdering, der først blev lavet efter vedtagelsen af Lynetteholm-projektet. Det står sort på hvidt i rapporten, at det ”kan have en irreversibel negativ klima-påvirkning, som har et stort omfang og er af langvarig karakter. Der er således en sandsynlig væsentlig påvirkning, og det bør sikres, at planen kan realiseres inden for rammerne af den danske klimapolitik.” Det skulle man have vidst før beslutningen blev taget. Så kunne man også have taget både klimaloven og Parisaftalen i betragtning.

  • Man bygger en ny ø et miljøfølsomt sted i Øresund. Man roder op i havbunden, fjerner ålegræs, man forurener og man begrænser vandgennemstrømningen gennem Øresund mere. Det påvirker både klimaet og havmiljøet.

  • Lynetteholm-projektet blev præsenteret som reelt et færdigt projekt af dav. statsminister Lars Løkke Rasmussen og dav. overborgmester Frank Jensen m.fl. i oktober 2018. Projektet var kun kendt i meget snævre kredse - og slet ikke i offentligheden., Det var en afgjort sag inden nogen kunne protestere og aftalerne blev til uden en forudgående demokratisk proces. Det har meget lidt med demokrati at gøre. Derudover blev Østersøens nabolande heller ikke hørt, selv om de har krav på det gennem Espoo-konventionen.

  • Retssagen er i fuld gang for Østre Landsret. Det er en meget kompliceret sag, så det kan tage flere år, før landsretten kan tage stilling til sagen. Forventningen er lige nu at sagen vil komme for retten i 2027.

  • Desværre. I 2023 forsøgte Klimabevægelsen at få opsættende virkning, som betyder at byggeriet skulle sættes på pause mens retssagen kørte. Det er yderst sjældent at opsættende virkning gives, og det lykkedes desværre heller ikke for os.

  • Vi håber på en dom i 2027.

  • Advokat Eskil Nielsen og advokat Jonas Christoffersen.

  • Dette er en principiel kamp om, hvordan anlægsprojekter planlægges og gennemføres i Danmark. Den måde Lynetteholm er blevet gennemført på, er en tendens som har været tydelig ved mange projekter rundt om i landet. Retssagens konsekvenser er derfor store, og vil påvirke politikerne, når de påtænker nye anlægsprojekter i fremtiden.

  • Selv hvis retssagen tabes, så kan den alligevel flytte noget både politisk og juridisk af betydning for fremtidige projekter i den størrelsesorden.

    Der er ingen konsekvenser for dig som medlem hvis Klimabevægelsen taber sagen.

  • 1) Meld dig ind i Klimabevægelsen og styrk derigennem vores kampagnearbejde. 2) Meld dig som ambassadør for retssagen i dit lokalområde. Vi har plakater og flyers du kan være med til at omdele i dit område. 3) Del og skriv om retssagen på sociale medier.

  • Vi har materialer der kan bruges til at starte snakke om Lynetteholm og udtrykke støtte til retssagen. Kontakt os, hvis du ønsker dette.

  • Du kan også få overblikket over historien om Lynetteholmsagen ved at læse vores dybdegående artikel.

  • Klimabevægelsen har fået fri proces til sagen. Det betyder, at vores advokater på sagen betales af staten, og de får ikke betaling af Klimabevægelsen for at føre sagen. Så indsamlingen går ikke til at betale advokatregninger for det.

    Vi har dog brug for medlemmer til at vise befolkningens opbakning til vores retssag. Vores kampagner, arbejdstimer og materialer koster derudover penge. Jo mere støtte vi modtager, desto flere borgere kan vi række ud til.

  • Den klimasikring, der indgår i Lynetteholm, er efter planerne først på plads om 15-20 år, så det er ikke lige her og nu.

    Desuden er Lynetteholm ikke nødvendig for at stormflodssikre København. Når man alligevel anlægger Lynetteholm, kan man tilføje stormfoldssikring, men den kan man også godt lave uden Lynetteholm.

    I VVM-vurderingen står der herom: ”Hvis Lynetteholm ikke etables, skal der gennemføres en sikring af det nordlige København mellem Nordhavn og Refshaleøen på anden vis, f.eks. i form af et dige, der indgår som tiltag i Københavns Kommune stormflodsplan fra 2017.”

  • Med retssagen står vi som NGO på vagt for klima og miljø. Den vej vil vi gerne vise også for andre NGOer, som arbejder med andre projekter – store som små. Og med retssagen får vi at vide, om reglerne virker, eller om de ikke virker. Hvis de ikke virker, så må politikerne finde ud af, hvad de vil gøre ved det. Vi kan også med retssagen få klarlagt nogle fortolkninger, som sætter bedre rammer for fremtidige projekter.

  • We have compiled an overview of the problems with the Lynetteholm-project in this article.

Bidrag til vores arbejde

Vi bremser kun klimakrisen ved at slå os sammen i grupper som Klimabevægelsen.
Uden bidrag fra helt almindelige borgere som dig kan vi ikke overleve som forening.