Hør fra advokaterne

Hvad kan klimasager?

Læs om de fem muligheder for juridisk klimahandling

Vi har indsamlet nogle af de bedste eksempler på borgergrupper, der har aktiveret deres miljø- og klimarettigheder. De fem muligheder illustrerer, hvordan borgere kan gå fra dialog med myndigheder til klage og retssag for at beskytte miljøet og klimaet.

1. Henvendelsen

  • Alle klagesager starter som en henvendelse til en myndighed eller virksomhed. Det kan både være en lukket henvendelse eller en samtale med en repræsentant for kommunen eller virksomheden. Ofte skal en effektiv henvendelse dog også have et åbent element, der sørger for at flere borgere bliver gjort opmærksom på det givne problem. Det kan eksempelvis være et debatindlæg, et arrangement eller en underskriftsindsamling.

  • I 2016 annoncerede Københavns Kommune planer om at bygge tusindvis af nye boliger på et naturområde på Amager, hvilket udløste massive protester og dannelsen af Amager Fælleds Venner. Protesterne førte til, at overborgmester Frank Jensen i 2017 opgav planerne og søgte alternative byggegrunde.

2. Høringssvaret

  • Når der bliver laver et nyt lovforslag, eller når der sker en ændring i dit lokalområde, har du retten til at blive hørt. I visse sager er det dig som borger, der bliver hørt. I andre større sager er det typisk de foreninger, som du er medlem af, der taler på dine vegne. Et sådant svar kaldes et høringssvar. Naboer til nye anlæg får typisk besked på e-boks, om at der er en høringsproces i gang. Man har typisk en måned til at skrive sit høringssvar. Ved at kende til høringsprocessen kan man også bedre involvere borgere og naboer i lokale projekter.

  • Bekymrede borgere i Ebeltoft frygtede i 2017 at strandbeskyttelsen ville blive ophævet. Gennem høringssvar protesterede de mod planen. Byrådet lyttede og ændrede planen så strandengen ikke blev bebygget.

  • 2800 borgere i Thyborøn indviede den 28. september 2024 verdens største folkeejede vindmølle, der blev opført på rekordtid, og som modtog nul negative høringssvar eller klager. Det viser at borgere kan slå sig sammen og sørge for at de ikke bare inddrages i den grønne omstilling, men bliver ejere af den.

  • I 2023 brugte Greenpeace en strategisk tilgang, hvor de først indgav et høringssvar imod nye olieboringer i Nordsøen – blandt andet Hejre-feltet. Ved at deltage i høringsprocessen sikrede de sig partsstatus, hvilket senere gav dem ret til at klage over Energistyrelsens godkendelse til Energiklagenævnet. På den måde åbnede høringssvaret døren for en juridisk prøvelse, hvor Greenpeace kunne argumentere for, at godkendelsen af Hejre-feltet var ulovlig, blandt andet fordi miljøvurderingen var utilstrækkelig.

  • I Klimabevægelsen har vi en gruppe for jura og høringssvar, der arbejder tæt med at forberede høringssvar og undervise borgere i hvordan man gør. Du kan læse mere om gruppen her.

3. Klagen

  • I Danmark har vi en række nævn og kontrolinstanser, der er med til at sikre, at dine rettigheder respekteres. Der findes en lang række instanser, men nogle af de mest relevante for arbejdet med klima og miljø er typisk Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet, Forbrugerombudsmanden og Politiet. Ligesom ved høringssvar skal man være berettiget til at klage. Det er typisk, hvis man bor i lokalområdet, eller er medlem af en forening, der arbejder med miljø eller klima. Der er typisk en klagefrist lig den for høringsfristen - altså 1 måned fra en beslutning er truffet.

  • I Aarhus Kommune besluttede man i 2023 at udvide havnen gevaldigt, hvilket ville føre til flere CO2-udledninger. Aarhus Kommune valgte ikke at imødekomme organisationens høringssvar, og foreningerne klagede derfor over projektet til Planklagenævnet. Planklagenævnet satte i 2024 en stopper for udvidelsen, da den tilhørende miljørapport havde flere alvorlige fejl i sig. Havneudvidelsen er udskudt på ubestemt tid.

  • En lokal miljøgruppe i Jungshoved i Vordingborg Kommune har i to årtier gang på gang fået medhold i sine klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagerne har omgjort kommunens ulovlige tilladelser til at udvide svineproduktionen og anlægge biogasanlæg. Læs mere om klager over svinefabrikker i miljøbevægelsen NOAH’s guide.

  • I 2022 klagede miljøorganisationerne Greenpeace og NOAH over bilfabrikanters BMW vildledende markedsføring hvori der stod, at BMW’s benzinbiler var verdens mest bæredygtige. Sagen startede hos Forbrugerombudsmanden, der tog sagen videre til Politiet. BMW erkendte herefter, at de havde overtrådt loven og betalte en bøde på 3 mio. kroner.

  • Information om nævn kan findes på naevneneshus.dk.

4. Retssagen

  • Den europæiske menneskerettighedskonvention sikrer dig retten til at få prøvet din sag i retssystemet. Typisk er det en ret omfattende proces, og derfor sker dette af borgere, der har sluttet sig sammen i en forening, der kan skaffe de nødvendige midler til at føre sagen. Hvis man uden held har forsøgt at henvende sig, indsendt høringssvar eller prøvet bruge de relevante klageinstanser, så kan domstolen være sidste udvej.

  • Foreningerne Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening sagsøgte kødproducenten Danish Crown for at bruge ulovlig greenwashing. Efter to år vandt foreningerne sagen i Højesteret, og Danish Crowns greenwashing blev stoppet.

5. Det europæiske spor

  • Det er også relevant at følge med i, hvad der foregår i resten af EU. Mange af vores love stammer nemlig fra EU-direktiver, konventioner og lovgivning. Hvis andre muligheder slår fejl, kan EU være den sidste mulige klageinstans. På Europa-Parlamentets hjemmeside er det derudover muligt som borger eller forening at indsende en klage over brud på EU-rettigheder og love.

  •  I 2024 vandt klimaorganisationen Klimaseniorinnen for første gang en klimasag mod den Schweiziske stat ved den den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Domstolen afgjorde, at Schweiz krænkede menneskerettigheder ved ikke at handle nok på klimakrisen.

  • I Nederlandene vandt aktivister fra foreningen Urgenda i 2018 en sag mod staten. Dommen fastslog, at regeringen var juridisk forpligtet til at reducere CO₂-udledninger hurtigere for at overholde menneskerettighederne. Det førte til konkrete politiske tiltag såsom tidligere lukning af kulkraftværker og ekstra midler på den nederlandske finanslov. Senere forskning har vist, at sagen har påvirket både politiske beslutninger og den offentlige debat.

  • Den tyske forfatningsdomstol afgjorde i 2021, at den tyske regering har en forpligtelse til at handle mere ambitiøst for at beskytte fremtidige generationer mod klimaforandringer. Dommen betød, at Tyskland ikke kan bruge en uforholdsmæssigt stor del af den samlede mængde drivhusgasser, verden kan udlede, uden at overskride sikre grænser for klimaet.

Har du spørgsmål eller en vigtig miljø- eller klimasag på hjerte? Skriv gerne til os.

Projektet er støttet af FRi Puljen er en del af Fundamental Rights Initiative, et samarbejde mellem Globalt Fokus og Nyt Europa og medfinansieret af EU.