Klimalovens 5 største fejl - og hvordan vi retter op på dem.

Der var jublende overskrifter, da Klimarådet og regeringen endelig vurderede at Danmark kan nå 70% klimamålet. Men nytter det at fejre klimamål, hvis Danmarks klimaforurening i virkeligheden ikke er blevet mindre?

Klimaloven er vores vigtigste våben, men den er fuld af huller. I år skal den opdateres, så nu har vi chancen for at lappe dem.

Er du klar til en desillusionerende gennemgang af klimaloven 5 største fejl?

Vores vigtigste våben er fuld af huller - men nu har vi chancen for at lappe dem.

Vi var med til gøre klimaloven til virkelighed, og det var en kæmpe sejr. Politisk utopi, blev til lovgivning. Beviset på at befolkningens pres, kan få store ting til at ske.

For første gang har Klimarådet vurderet, at regeringens planer potentielt kan nå målet om 70 pct. reduktion i 2030. Det er "anskueliggjort".

Vi vil virkelig gerne fejre denne milepæl. Men det kan vi ikke:

Problemet er, at klimalovens vigtigste formål ikke er gået efter planen - Nemlig at reducere klimaskaderne og vise verden vejen frem ved at omstille Danmark.

En række fejl i klimaloven, har gjort det nemt at få klimaregnskaberne se at se grønne ud, selvom vores forurening forbliver tæt på den samme. Hvad nytter det, at vi opnår et klimamål, hvis det hverken hjælper klimaet eller kan være til inspiration for andre lande?

Heldigvis skal klimaloven opdateres i år. Det giver os chancen for at rette op på de utilsigtet konsekvenser af den gamle klimalov. Men hvis befolkningen har illusionen om at Danmarks klimapolitik er på rette vej, som overskrifterne påstår, så opstår der en farlig afmontering af den folkelige mobiliseringskraft. Og så vil den nye klimalov, følge samme opskrift til katastrofe, som den nuværende.

Klimalovens 5 største fejl

- og hvordan vi løser dem

Biogene smuthul:
Danmark har i stor stil fået udfaset kullet. Det er vigtigt! Problemet er dog, at vi har erstattet kullet med at brænde biomasse, blandt andet træer, som også forurener klimaet, og samtidig skader biodiversiteten. Men det tæller vi ikke med. Hele 31 pct. af udledningerne fra Danmark kommer fra afbrænding af biomasse. Dette biogene-smuthul, var årsagen til at klimaministeren prøvede at hælde flere biobrændstoffer i diesel for at nå 2025-målet, selvom klimaeffekten er værre end ved fortsat brug af diesel. Når vi opnår klimamålene ved at brænde biomasse af, skubber Danmark sin forurening over på andre lande og vi bliver et falsk foregangsland. Regner vi udledningerne fra dette smuthul med, har Danmark i virkeligheden kun reduceret med 18 pct. fra 1990 til 2022.

Løsning: Klimaloven skal sætte en stopper for import af biomasse til energiformål inden 2035. Kræftvarmeværker skal sætte en slutdato på brugen af biomasse og i stedet elektrificeres. Afbrænding af træ-biomasse skal reduceres lineært til mindst 90 pct i 2040.

Alt det vi heller ikke tæller med:
Når du køber et produkt lavet i udlandet, stiger på et fly, eller får varer der er transporteret med skibe, så tæller det ikke med i de danske udledninger. Det gælder også importen af foderet til den danske husdyrsproduktion. Næsten 60 pct. af klimaaftrykket fra danskernes forbrug, sker i udlandet. Siden 1990 er danskernes globale forbrugsaftryk steget med omkring 30 pct. Det er vel og mærke uden at tælle biomasse-importen med.

Løsning: Der skal sættes mål for, at de forbrugsbaseret udledninger skal ned med 60 pct. i forhold til 2020. Samtidig skal vores udledninger fra international transport bør falde med 80 pct. Import af soja til foder skal forbydes inden 2040.

Hockeystaven ødelagde fundamentet for klimamålene:
70 pct.-målet blev beregnet ud fra at Danmark skulle reducere lineært. Men i stedet kom Dan Jørgensens hockeystav i brug: Udled en masse nu og find en løsning tættere på mål.
Det betyder at Danmark har udledt markant mere end vores CO2-budget kan holde til, i forhold til 70 pct.-målet. Se vores visuelle forklaring her.

Løsning: Introducer budgetmål, som begrænser hvor meget der må udledes indenfor en given periode. Det giver incitament til at reducere så meget som muligt i starten, fremfor at vente til sidste øjeblik. Lad os få kastet hockeystaven på bålet. Samtidig skal klimamålene nu forøges, for at indhente det overforbrugte budget. Mindst 80 pct. i 2030, 90 pct. i 2035 og klimaneutralitet i 2040.

Usikre satsninger, sætter klimamål i fare:
Regeringens planer har potentialet for, "med det yderste af neglene" at få os i mål i 2030, hvis alt går efter planen. Men planerne satser på umoden teknologi og aftaler med landbruget, som i høj grad er frivillige. Klimarådets rapport viser, at næsten samtlige af regeringen tiltag er i høj eller moderat risiko for ikke at lykkedes! Concito vurderer at der er omkring 20 pct. chance for at nå målet.

Løsning: Klimaloven skal prioritere sikre klimatiltag, så vi med sikkerhed når klimamålene. Samtidig kan et budgetmål i Klimaloven, gøre det mere fordelagtigt for politikerne at indføre kendte og sikre klimatiltag, fremfor primært at satse på usikre teknologiske løsninger, der kan føre til forsinkelser og risici.

Skrivebordsøvelser får os over målstregen:
Hvis det ovenstående ikke var problematisk nok, så ender vi kun i nærheden af at nå klimamålet, fordi flere regnskabsmetoder er blevet forandret over tid. Du kan finde vores forklaringsvideo om dette emne her. Skrivebordsøvelser hjælper selvfølgelig ikke klimaet, men forsinker ofte klimatiltag, som ellers ville være taget i brug.

Løsning: Klimaloven skal sikre armslængde-princippet, så klimaopgørelser ikke kan blive politisk påvirket.

Hvad kan vi så gøre ved det?

Klimabevægelsen vil I den næste tid, arbejde for at presse politikerne til at lukke hullerne i klimaloven. Klimakrisen eskalerer, og vi har et ansvar for ikke at fortsætte med at feje Danmarks udledninger ind under udlandets gulvtæppe. Vi er gået sammen med de andre grønne organisationer, så vi taler med samlet stemme. For sammen kan vi meget mere. Du kan læse vores samlet anbefalinger her.

Skriv under på Klimabevægelsens underskiftsindsamling om at stoppe afbrænding af træer for energi:

Samtidig kan du være kritisk når politikere unuanceret fremfører illusionen om, at vi er godt på vej. Brug pointerne ovenfor i kommentarsporerne, så magthaverne ved at borgerne er oplyste og kræver en bedre vej frem.

Hjælp os i Klimabevægelsen, med at få politikerne og andre magthavere til at tage klimakrisen alvorligt. For helt ned til 17 kroner om måneden kan du blive medlem her: