Massivt svigt: Regeringen går solo og sætter barren lavest mulig i Klimaloven
Pludselig træk ministeren stikket. Aftalte forhandlinger i dag blev aflyst, og Klimaministeren stod helt alene foran pressen. Regeringen gjorde op med Klimalovens ånd, og vælger at sætte et Klimamål alene. Resultatet er en elendig revision af Klimaloven, som ikke blot indeholder et useriøst lavt klimamål, men som også forstærker Klimalovens fejl.
Sort dag. Falliterklæring. Svigt. Absurd. Latterligt uambitiøst. Historisk ringe. Voldsomt useriøs.
Sådan lyder reaktionerne på Danmarks nye Klimamål.
Regeringen går solo og sætter barren lavest mulig.
82% i 2035.
Stort set alle andre partier ville have mere ambitiøse mål. De grønne partier kæmpede for at få Klimarådets anbefalinger med. Men Klimaministeren havde sat så snævre præmisser op for forhandlingerne, at ambition var en umulighed.
Og pludselig træk ministeren stikket. Aftalte forhandlinger i dag blev aflyst, og Klimaministeren stod helt alene foran pressen.
Forhandlingerne fremstår nu som en skueproces.
Regeringen har ikke rykket sig en millimeter.
Her er hvad du skal vide:
💔 Brud med Klimalovens ånd:
Regeringens beslutning om at gå alene med et nyt klimamål er et markant brud med den danske klimapolitiske tradition. Hvor klimaloven tidligere har været drevet af videnskab, bredt flertal og langsigtet ansvar, er resultatet nu et lavt måltal, droppet samarbejde og afvisning af Klimarådets anbefalinger.
🌍 Blind global vinkel:
Regeringen ignorerer det, der virkelig batter: vores globale udledninger. Alt det CO₂, vi forurener med gennem vores forbrug, tæller stadig ikke. Det er en kæmpe forpasset chance for at tage reelt ansvar. Den blinde vinkel er den der tidligere har ført til dyre fejlinvesteringer som træ-biomasse, der pynter i regnskabet, men skader klimaet globalt.
FN, Klimarådet, Concito, grønne NGO’er, Ungeklimarådet – selv Dansk Industri – peger på behovet for pejlemærker for forbrugsbaserede udledninger. Alligevel vælger klimaministeren at affeje det hele og lytte til to økonomer, der siger det, han gerne vil høre. Det ligner Lomborg-tiderne mere end moderne klimapolitik. Det modtog massiv kritik.
🤏 Lavt måltal:
82 % er kun 2 procent over, hvor regeringen forventer at lande med allerede vedtaget politik. Midt i en eskalerende klimakrise vælger regeringen altså at lægge hænderne i skødet, og næsten undgå ny klimapolitik i ti år.
Klimabevægelsens forperson, Stine Bardeleben Helles, udtaler til Klimamonitor
“Skal vi tale måltallet alene, så er det jo pinligt og en falliterklæring. Vi ville jo stort set nå 82 procent uden at gøre noget. Det svarer til, at regeringen har givet op.
Hun kalder loven for uansvarlig. Hun beskriver det som »ren trumpisme«, at Lars Aagaard blev ved med at fremhæve det nye mål som det højeste i verden, når han samtidig ikke vil tale om de forbrugsbaserede mål, der gør danskerne til nogle af dem med de tungeste klimaaftryk i verden.
🏒 Vil åbenbart ikke lære af deres fejl:
Imens det nuværende CCS-udbud er ved at kollapse, satser regeringen ensidigt på denne tech-optimisme igen. Det ser ovenikøbet ud som om at finansieringen til at nå Klimamålet først starter i 2034 - altså 1 år før målet skal nås. Det tyder på en voldsom hockeystavstilgang. Ingen reel omstilling eller fremtidssikring.
👎 Ingen finansiering til Klimarådet:
Klimarådet får stadig ingen permanent bevilling, selvom de har faste opgaver i klimaloven. Den uafhængige vagthund risikeres altså stadig at blev holdt i snor af skiftende finanslove. Det svækker både kvaliteten og uafhængigheden.
Danmark kunne have vist vejen. Regeringen valgte at gå alene.
Forstærker Klimalovens fejl
I stedet for en julegave, fik vi en elendig revision af Klimaloven, som ikke blot indeholder et useriøst lavt klimamål, men som også forstærker Klimalovens fejl.
I stedet for at lappe klimalovens uhensigtsmæssige huller, lytte til Klimarådets anbefalinger og lære af tidligere fejlsats, så skruer regeringen op.
Mere CCS. Mens de nuværende udbud er ved at kollapse.
Mere Hockeystavs-logik, med en finansiering der først starter i 2034 - ét år før målet skal nås.
Mere blindhed for de udledninger vi skaber i udlandet, selvom klimakrisen eskalerer.
De mange anbefalinger som Klimarådet, Concito, forskere, os i Klimabevægelsen og alle de andre grønne NGOer har brugt år på at udarbejde, bliver hældt af brættet, med de tyndeste argumenter.
Vi siger åbenbart ikke det ministeren har lyst til at høre. Vi siger det nødvendige.
Samlet set står vi med en soloaftale, hvor frygt og laveste fællesnævner har erstattet videnskab og fælles ansvar. Regeringen ignorerer sit eget Klimaråd, FN’s anbefalinger og den brede grønne bevægelse. De reducerer revisionen af klimaloven til et enkelt, uambitiøst tal. Det bringer os ikke på rette vej. Det bringer os baglæns.
Kæmpe svigt. Af os alle.
I dag er vi dybt skuffet
I morgen kæmper vi videre
Du kan skrive under på Klimabevægelsens underskiftsindsamling om at stoppe afbrænding af træer for energi:
Hjælp os i Klimabevægelsen, med at få politikerne og andre magthavere til at tage klimakrisen alvorligt. For helt ned til 17 kroner om måneden kan du blive medlem her: