Klimaloven: Send en hilsen til Lars Aagaard og klimaordførerne
Vi har brug for dig til at skrive en mail til Lars Aagaard og klimaordførerne for at fortælle dem, hvad du mener, Danmark skal sigte efter i den nye klimalov.
Forhandlingerne om et klimamål for 2035 er i fuld gang på Christiansborg. Det betyder, at nu er det afgørende tidspunkt for at lægge pres på politikerne.
Hvis vi skal have en klimalov, der reelt reducerer Danmarks klimaaftryk både herhjemme og globalt, har vi brug for så mange stemmer som muligt.
Folketingsmedlemmer siger selv, at mange mails fra borgere gør indtryk. Det nytter at skrive.
Hvorfor det haster
Forhandlingerne er i gang og ambitionsniveauet er alt for lavt. Regeringen foreslår et mål på 82 % CO₂-reduktion i 2035.
Det er kun 2 procentpoint mere end det, Danmark allerede er på vej mod med den eksisterende politik. Det betyder i praksis, at der næsten ikke behøver nye klimatiltag det næste årti. Det er ikke ambitiøst nok hverken for Danmark eller for klimaet.
En klimalov skal omfatte alle udledninger, vi er ansvarlige for
En ambitiøs klimalov bør tage udgangspunkt i alle udledninger, som Danmark er ansvarlig for og har kontrol over. Ikke kun de udledninger, der i dag tælles med i et snævert nationalt klimaregnskab.
Derfor presser vi på for, at:
Pejlemærker for globale udledninger skal med i Klimaloven, som blandt andet skal bremse vores import af træ til afbrænding og soja til foder.
Måltallet skal være efter budgetmål, og ikke punktmål - Nej tak til mere Hockeystavs-logik.
Måltallet bør være på mindst 90%. Men måltallet må ikke stå alene, hullerne i klimaloven skal lappes, så det ikke bare ender i regnearksgymnastik uden reel klimaeffekt.
Permanent bevilling til Klimarådet.
Vi må ikke gentage gamle fejl
Et måltal uden klare pejlemærker eller budgettilgang risikerer at gentage “hockeystavseffekten”: En lang periode uden reelle reduktioner og så en voldsom slutspurt, som måske aldrig bliver til noget.
Lige nu afviser Klimaministeren at sætte pejlemærker for globale udledninger, og forhandlingsrammen er sat så snævert, at kun få virkemidler (primært CCS) er på bordet. Det er ikke en bæredygtig vej frem.
Klimaloven er for vigtig til et politisk tovtrækkeri
De grønne partier kæmper en hård kamp ved forhandlingsbordet for at få bare det mindste med. Når regeringen spiller ud med en ramme, der næsten låser alt andet ude, er det afgørende, at borgerne viser, at et højere ambitionsniveau har bred opbakning.
Derfor: Lad politikerne høre fra dig.
Sådan gør du, og sådan finder du ordene
Hvis du vil være med til at lægge pres på politikerne, så er det nu, du kan gøre en forskel.
En mail behøver hverken være lang eller perfekt. Det vigtigste er, at den er personlig og tydelig.
Du kan fx skrive, at du:
ønsker et mål højere end 82 % – fx 90 %
mener, at Danmark skal tage ansvar for vores forbrugsbaserede udledninger
ønsker en slutdato for import af biomasse til afbrænding og soja til foder.
ikke vil se en klimaplan baseret ensidigt på CCS
foretrækker budgetmål frem for punktmål, så vi undgår hockeystaven
At Klimarådet skal have en fast bevilling, så de kan udføre de opgaver Klimaloven giver dem.
eller noget helt andet, du mener er vigtigt
Her er en standardmail, du kan tage udgangspunkt i:
Kære …
Nu skal klimaloven fornyes. Hvis Danmark stadig skal kunne kalde sig et grønt foregangsland, skal vi sætte et ambitiøst mål for 2035. Jeg mener, at målet bør være 90 %. Men det er ikke nok kun at se på de få udledninger der tælles med i vores klimaregnskab.Klimaloven bør også forholde sig til alle de udledninger, vi som danskere er ansvarlige for: vores forbrug, vores import af soja, afbrændingen af biomasse og den internationale transport.
Jeg håber, du vil arbejde for disse mål og indsatser.Med venlig hilsen
XXXXX
Hvis du vil skrive din egen mail, kan du også finde inspiration i vores åbne brev til Klimaministeren og
92-gruppens anbefalinger, som vi er medskribenter på.
Og hvis du vil vide mere om forbrugsbaserede udledninger, og hvorfor de er så afgørende – kan du læse videre her:
Klimamonitor: Hvad betyder Danmarks forbrugsudledninger?
Mailliste på politikere, der kan kopieres:
Lars Aagaard - Minister, Moderaterne - kefm@kefm.dk
Signe Munk - Socialistisk Folkeparti - signe.munk@ft.dk
Frederik Bloch Münster - Det Konservative Folkeparti - frederik.munster@ft.dk
Samira Nawa - Radikale Venstre - samira.nawa@ft.dk
Leila Stockmarr - Enhedslisten - leila.stockmarr@ft.dk
Torsten Gejl - Alternativet - torsten.gejl@ft.dk
Henrik Frandsen – Moderaterne - henrik.frandsen@ft.dk
Jesper Petersen - Socialdemokratiet - jesper.petersen@ft.dk
Marianne Bigum - Socialistisk Folkeparti - marianne.bigum@ft.dk
Linea Søgaard-Lidell – Venstre - linea@ft.dk
Hvad gør Klimabevægelsen
Klimabevægelsen vil I den næste tid, arbejde for at presse politikerne til at lukke hullerne i klimaloven. Klimakrisen eskalerer, og vi har et ansvar for ikke at fortsætte med at feje Danmarks udledninger ind under udlandets gulvtæppe. Vi er gået sammen med de andre grønne organisationer, så vi taler med samlet stemme. For sammen kan vi meget mere. Du kan læse vores samlet anbefalinger her. Vi bakker også op om tiltag fra vores medlemsgrupper.
Samtidig arbejder Klimabevægelsen sammen med erhvervs og forsyningsaktører for at få beslutningstagere til at komme væk fra at brænde træ og istedet få elektrificeret vores el- og varmeforsyning.
Du kan skrive under på Klimabevægelsens underskiftsindsamling om at stoppe afbrænding af træer for energi:
Hjælp os i Klimabevægelsen, med at få politikerne og andre magthavere til at tage klimakrisen alvorligt. For helt ned til 17 kroner om måneden kan du blive medlem her: