Klimaminister får massiv kritik: Afviser forbrugsmål på baggrund af ensidig og fejlbehæftet notits.
Hvis man kun vil høre én side af en sag, så bliver konklusionen også derefter.
Klimaminister, Lars Aagaard, får massiv kritik efter han afviser forbrugsbaseret pejlemærker, på baggrund af ensidig og mangelfuld notits, som ser ud til at være skrevet på bagkant. Samtidig er der stilstand i forhandlingerne, fordi ministeren har opsat urimelige forhindringer.
Klimarådet, Concito, Klimabevægelsen, de grønne NGO'er og en lang række forskere har længe argumenteret for at Klimaloven skal forholde sig til at reducere Danmarks forbrugsbaseret udledninger. Senest har Ungeklimarådet og Dansk Industri også meldt sig under fanerne.
Men Klimaministeren har valgt kun at lytte til to økonomer fra KU, som har den modsatte holdning. De siger, hvad ministeren gerne vil høre.
Ifølge regeringsgrundlaget skal der udarbejdes en analyse for at se på konsekvenser af et forbrugsbaseret mål. Ministeren meldte inden klimalovsforhandlingerne ud, at analysen var blevet foretaget, og at analysen viste at forbrugsmål ikke gav mening.
Derfor afviser Klimaministeren én af de mest åbenlyse handlemuligheder for klimaet.
Men så var vi flere der bad om at se den undersøgelse.
Og hov, den var ikke god…
Er konklusionen skrevet før analysen?
Bemærkelsesværdigt, er den 4 siders korte notits først lavet efter ministerens udmeldinger.
Endnu vigtigere, var der en tydelig negativt bias. Som udelukkende beskæftiger sig med at tale imod at lave pejlemærker for forbrugsudledninger.
Den ligner et styks voldsomt ensidigt bestillingsarbejde.
Udeladt var alle de centrale pointer, som forskere og organisationer længe har dokumenteret og anbefalet. Alle positive effekter er totalt ignoreret.
Her i Klimabevægelsen har vi blandt andet talt om nødvendigheden af at vores nationale mål, ikke må føre til at vi bare snyder på vægten, ved fx at importere mere træbiomasse til vores varmeværker, hælde flere biobrændstoffer i benzinbilerne eller henter vores varer fra udlandet i stedet - som ikke giver nogen klimaeffekt. Derfor må vi have pejlemærker for vores globale påvirkninger.
Eksperter modsiger ministeriets konklusioner
Flere eksperter har også været ude og modsige notitsens konklusioner.
Som professor Jens Friis Lund skriver:
"I mine øjne er notatet ensidigt og fejlbehæftet" hvorefter han oplister en lang række veldokumenteret fordele, som han og hans kollegaer har påpeget for regeringen, men som er udeladt i analysen.
Professor Jannick Schmidt, ekspert i livssyklusanalyser, er "lodret uenig". Til information forklarer han at metoderne ikke er en forhindring for at sætte mål, og at der allerede i dag findes pålidelig data for en lang række produkter, og at det i løbet af kort tid vil være muligt at beregne klimaaftrykket fra det meste.
Klimarådet er også ude og modsige argumenterne i flere medier.
Det påstås, at et forbrugsbaseret mål vil føre til dobbelttælling. Men der er ingen der foreslår at lægge forbrugsbaserede og territoriale udledninger sammen. Det er der derfor ingen risiko for. "Det pejlemærke, vi anbefaler, skal være et supplement, ikke en erstatning for vores territoriale mål" udtaler Klimarådets Peter Møllgaard til information.
Bente Halkier fra Klimarådet udtaler:
“Trods de territorielle mål, vi har, er verden ikke på vej til at opfylde Parisaftalens mål om 1,5 grader eller 2 grader. Desværre. Man må så overveje at gøre mere, og her er blandt andet forbrug et oplagt område at adressere, for Danmarks klimaaftryk er højere end mange andre landes.”
Ensidigt notits med store konsekvenser
Det er derfor utrolig problematisk at ministeren og regeringspartierne trækker i land på deres løfter.
I 2023 var alle tre regeringspartier for et klimamål på vores forbrugsudledninger. Nu afviser de blankt, med argumenterne fra en ensidig notits.
Klimabevægelsens Stine Bardeleben Helles kalder processen “vild” og “chokerende” i Klimamonitor.
“Det er vildt, hvis man under pres får produceret en rapport, der bakker op om det, man allerede har sagt. Og det er, uanset tidspunktet for rapportens udarbejdelse, vildt, at man kun påpeger de negative konsekvenser ved at medtage de forbrugsbaserede udledninger og overhovedet ikke medtager de positive. Det er meget ensidigt, og det er vi ikke vant til i Danmark. Jeg synes, det er chokerende. Det må jeg sige.”
Når Danmark står med et klimaaftryk, der i høj grad ligger i andre lande, kan vi ikke lade politisk bekvemmelighed holde os fra at tage ansvar.
Stilstand i forhandlingerne
Hele Klimaloven er til revision - ikke kun måltallet. Forhandlingerne om Klimaloven er kørt fast i at handle om måltal, og det er ikke tilfældigt.
Ifølge Information-artiklen "Deprimerende stilstand: Ingen vil give sig i kampen om nyt klimamål" er problemet ikke kun uenighed om procenter, men en grundlæggende forskydning i hele præmissen for klimapolitikken.
Regeringen har lagt et snævert spor: Et mål på 82 procent i 2035, nøje kalibreret til det, der næsten sker af sig selv, og ledsaget af et krav om, at alle virkemidler og alle kroner skal være identificeret her og nu. Det lyder ansvarligt, men i praksis fungerer det som en stopklods. Når klimaministeren kræver fuld finansiering og færdige løsninger ti år frem i tiden, låses forhandlingerne fast i nutidens politiske frygt og eksisterende aftaler.
Dermed er forhandlingerne endt med at handle mere om tekniske måltal end om reel omstilling. Regeringen behandler klimamålet som et maksimum for, hvad man tør love. Ikke som et minimum for, hvad klimavidenskaben kræver. Det er et klart brud med ånden i Klimaloven fra 2019, hvor man netop satte målet først og tog ansvaret for løsningerne bagefter.
Samtidig indsnævres værktøjskassen dramatisk. Landbruget, transporten og afgifter erklæres politisk urørlige, mens næsten alle ekstra reduktioner placeres på CCS – en dyr og usikker teknologi, der ikke ændrer de strukturer, der skaber udledningerne.
Det er umulige præmisser for en ambitiøs forhandling.
Det egentlige problem i forhandlingerne er derfor ikke, at parterne er uenige om 82, 85 eller 90 procent. Problemet er, at regeringen har gjort måltallet til hele samtalen og samtidig rejst så mange forhindringer, at ambition per definition bliver urealistisk.
Når man kun spørger, hvad der er nemt i dag, ender man med at svigte det, der er nødvendigt i morgen.
Som vi beskriver ovenfor, er det vigtigste værktøj for reel klimapåvirkning, pejlemærker for vores globale udledning, pure afvist af ministeren, på baggrund af en ensidig og fejlbehæftet notits.
Klimaministeren har altså opfundet og opstillet alle forhindringerne, som han så afviser alle forslag ud fra. Forhandlingsrammen er så kunstigt smal, at det mere eller mindre kun er mere CCS, som ministeren er åben overfor. Alt andet affejes. Til trods for at det nuværende CCS udbud er ved at implodere, hvilket sætter målet for 2030 i fare.
Det er hele klimaloven der er til revision, ikke blot måltallet. Derfor skal vi lære af vores fejl. Et måltal er ikke nok. Vi skal have pejlemærker ind for at reducere vores globale udledninger.
Forhandlingerne fortsætter i denne uge. Vi kæmper selvfølgelig videre.
Du kan læse mere om kritikken i Klimamonitor.
Hvad gør Klimabevægelsen
Klimabevægelsen vil I den næste tid, arbejde for at presse politikerne til at lukke hullerne i klimaloven. Klimakrisen eskalerer, og vi har et ansvar for ikke at fortsætte med at feje Danmarks udledninger ind under udlandets gulvtæppe. Vi er gået sammen med de andre grønne organisationer, så vi taler med samlet stemme. For sammen kan vi meget mere. Du kan læse vores samlet anbefalinger her. Vi bakker også op om tiltag fra vores medlemsgrupper.
Samtidig arbejder Klimabevægelsen sammen med erhvervs og forsyningsaktører for at få beslutningstagere til at komme væk fra at brænde træ og istedet få elektrificeret vores el- og varmeforsyning.
Du kan skrive under på Klimabevægelsens underskiftsindsamling om at stoppe afbrænding af træer for energi:
Hjælp os i Klimabevægelsen, med at få politikerne og andre magthavere til at tage klimakrisen alvorligt. For helt ned til 17 kroner om måneden kan du blive medlem her: