Sådan har Klimabevægelsens medlemgrupper sat klimaet på dagsordenen i 2025
Vi fejrer nytåret med at vise eksempler på, hvordan Klimabevægelsens medlemsgrupper har formået at være med til at påvirke dagsordenen i 2025.
Klimabevægelsens betalende medlemmer støtter blandt andet aktiviteter i vores medlemsgrupper. Vi har fortsat brug for flere medlemmer. Det er kun tilstedeværelsen af medlemmer, aktivister og grupper, der kan give de store erhvervsinteresser et modspil, når klimapolitiken formes. Du kan melde dig ind i Klimabevægelsen i bunden af denne artikel.
Skrevet af Ariel Storm 1.1.26
1. Fossilfri Fremtids arbejde med Hejrefeltet
I 2025 har Fossilfri Fremtid protesteret mod selskabet INEOS' planer om at udvinde mere olie og gas i Nordsøen. De allierede sig med Greenpeace og Kontra Advokater, der sendte en klage til Energiklagenævnet om at INEOS' byggetilladelse var i strid med dansk og europæisk lovgivning. I november 2025 afgjorde Energiklagenævnet så at tilladelsen var ulovlig og derfor skulle ophæves.
2. Den Grønne Ungdomsbevægelse og Nordic Climate Justice Coalition tog til Norge
I august i år rejste aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse til Norge for at protestere mod den norske olieindustri forud for stortingsvalget. Aktionen var en del af den nye nordiske alliance Nordic Climate Justice Coalition, der også er en ny medlemsgruppe i Klimabevægelsen. Aktionen samlede aktivister fra Norden. Protesterne retter sig mod Norges fortsatte olieudvinding og bestod blandt andet af en lang blokade af Equinors olieraffinaderi i Mongstad. Se også denne geniale video de lavede fra aktionen.
3. Klimabevægelsen fik en jura-gruppe
I 2025 har Klimabevægelsen haft fokus på juridisk klimakamp. Det er blandt andet blevet til en ny side, hvor du kan læse om alle de klimasejre aktivister har vundet ved at gå rettens vej. Men derudover er Klimabevægelsens nye juragruppe også opstartet og begyndt at skrive høringssvar.
4. Folkets Klimamarch gik på gaden til kommunalvalget
Den 15. november vendte Folkets Klimamarch atter tilbage til gaderne i Aalborg, Aarhus, Viborg, Tønder, Odense, Vejle Hillerød og København. Det gjorde de i anledningen af kommunalvalget 2025 og COP30-mødet i Brasilien. Gruppen bag Folkets Klimamarch fortsætter arbejdet i 2026, som kommer til at være et år med valg til Folketinget.
5. Bedsteforældrenes KlimaAktion samarbejdede bredt
2025 har for Bedsteforældrenes KlimaAktion i høj grad været præget af samarbejde med lokalgrupper, grønne organisationer og kommunale byråd. På Fyn inviterede en kommune eksempelvis til et grønt topmøde i september som led i kommunalvalgkampens aktiviteter. I foråret deltog mange lokalgrupper i Nationale Klimahandledag, FN’s verdensmålsuge og den årlige markering af Folketingets åbning. Samtidig deltog organisationen i europæisk samarbejde gennem European Grandparents for Climate, herunder en konference i Oslo med fokus på klima som menneskeret.
6. AnsvarligFremtids konference
I maj var AnsvarligFremtid vært for en konference på Christiansborg om klimarisici i den finansielle sektor. Oplægsholdere forklarede, at klimaforandringer udgør en alvorlig og voksende risiko for banker, pensions- og forsikringsselskaber. fordi de modeller, som finanssektoren bruger i dag, undervurderer konsekvenserne af klimakrisen. Den efterfølgende debat pegede på behovet for mere politisk handling og bedre regulering.
Vil du vide mere om hvad Klimabevægelsen laver? Så læs mere i denne artikel.
Hjælp os i Klimabevægelsen, med at få politikerne og andre magthavere til at tage klimakrisen alvorligt. For helt ned til 17 kroner om måneden kan du blive medlem her:
Du kan også skrive under på Klimabevægelsens underskiftsindsamling om at stoppe afbrænding af træer for energi: