Stadig bred opbakning til en retfærdig, grøn omstilling i Kommunerne 

Det kan godt føles, som om den grønne omstilling er på retræte.
Men frygt ej — vi har faktisk en god nyhed til dig.

For der er stadig bred opbakning til den grønne omstilling.

En vælgeranalyse viser, at blandt de vælgere, der havde grøn energi med i deres overvejelser, stemte hele 77 % på kandidater, der er positive over for vind, sol og andre VE-projekter. Og 9 ud af 10 danskere vil gerne tage aktiv del i klimahandlingen.

Men valget viste også at processen, skal være i orden.

Skrevet af Karoline Hansen 1.1.26

Støt Klimabevægelsens arbejde

Stadig bred opbakning til en retfærdig, grøn omstilling i Kommunerne 

Modstanden mod store energiprojekter som vindmøller og solceller har fyldt meget i mediedækningen under kommunalvalgskampen. Man kan næsten få indtryk af, at den grønne omstilling kun bevæger sig én vej: tilbage.

I Klimabevægelsen har vi fulgt kommunalvalgkampen tæt og har set jernmarker-begrebet vinde indpas. Vi har set kandidater gå til valg på at stoppe VE-projekter og en klar tilbagegang for de politikere, der stod bag dem til at begynde med. Vælgerne har talt, lyder det: De vil ikke have flere solcellemarker, vindmøller og andre energianlæg. Flere steder blev modstanden belønnet med stemmer – blandt andet i Ringkøbing-Skjern, Jammerbugt, Lolland og Køge.

Og dog. For selvom nogle hurtigt konkluderer, at vælgerne har vendt sig mod den grønne omstilling, er billedet langt mere nuanceret.

En vælgeranalyse fra Common Agenda med 2.500 interviews på valgdagen viser, at 22 % af vælgerne havde grønne energiprojekter med i deres overvejelser. Ud af dem stemte hele 77 % på kandidater eller partier, som de oplever som positive over for VE-projekter.


Hvis du vil læse mere, kan du finde tallene her.

Tallene er opløftende. De peger på, at det ikke er den grønne omstilling i sig selv, der møder modstand, men at det er vejen derhen.

Vedvarende Energi fyldte i valgkampen på godt og ondt 

Følger man mediernes fokus på modstanden mod VE-projekter, kan man let få indtryk af, at danskerne er trætte af selve energiprojekterne. Men meget tyder på, at utilfredsheden snarere handler om den demokratiske proces end om teknologierne. Det konkluderer en analyse fra Klimamonitor.


Analysen peger på, at det i høj grad er processen før vedtagelsen af VE-projekterne, der skaber utilfredshed. Som Kristian Borch, lektor med speciale i bæredygtig byplanlægning ved Aalborg Universitet siger til Klimamonitor, handler det ikke om, hvilke teknologier folk foretrækker, men de ønsker reel inddragelse. For eksempel i spørgsmål som: Hvor skal solcellerne placeres? På marker eller på kommunale tage? Hvor skal vindmølleparkerne stå? Og hvor mange vindmøller, skal der være? 

Kigger man på en analyse fra Gate21 og Tænketanken Mandag Morgen fra maj 2025 bliver tesen yderligere blive bekræfte: at det ikke er den grønne omstilling i sig selv, der er det store issue. I rapporten Danskernes holdning til klimahandling viser tal, at hver anden borger vil have kommunerne til at gøre mere ved klimaindsatsen, og 9 ud af 10 af  danskerne gerne vil tage aktiv del i klimahandlingen.  

Kun en ud af 20 mener, at kommunerne bør engagere sig mindre i den grønne omstilling. 

Analysen giver indsigt i borgernes forventninger, håb og vilje til kommunernes klimahandling, og hvordan de indfrier klimaambitionerne i demokratisk proces sammen med borgerne. 

Steen Christiansen, tidligere borgmester i Albertslund Kommune, sagde dengang rapporten blev udgivet, at den demokratiske proces er en væsentlig faktor for den grønne omstilling. 

“Hvis vi skal helt i mål med en robust, bæredygtig og grøn omstilling af vores samfund, skal vi have borgerne med om bord – og det viser undersøgelsen også, at de gerne vil,” fortæller Steen til Gate21.


Vigtigt grøn arbejde foran os


Det bør være et vink med en vognstang til de politikere, der fik en vælgerlussing. De må gentænke de demokratiske processer og sikre reel borgerinddragelse, så beslutninger om den grønne omstilling bliver truffet på et solidt og legitimt grundlag.

For der er stadig stemmer i den grønne omstilling. 

Klimabevægelsen og grønne aktører er nødt til at se på, hvordan vi sikrer den fortsatte opbakning både folkeligt og politisk. Når vi kan se, at VE-projekter skrottes i nye konstitueringsaftaler f.eks. i Viborg, er det vigtigt at se på, hvad og hvordan opbakningen til projekterne kan skabes på en måde, der kommer både lokalsamfund og den grønne omstilling til gode.  

Der er heldigvis gode eksempler på, hvordan vedvarende energiprojekter kan gå hånd i hånd med en positiv udvikling af lokalsamfund med lokal opbakning og billig grøn strøm. Det kan vi se i Lemvig og Stenstrup. I Hjørring og Tønder fortsætter også stadig deres vedvarende-energiprojekter. 

I Klimabevægelsen ser vi gerne, at klimadebatten sættes i gang. Denne gang med alle stemmer ved bordet og med ambitionen om en stærkere, mere retfærdig klimaplan. For det virker. 


Hjælp os i Klimabevægelsen, med at få politikerne og andre magthavere til at tage klimakrisen alvorligt. For helt ned til 17 kroner om måneden kan du blive medlem her:

Du kan også skrive under på Klimabevægelsens underskiftsindsamling om at stoppe afbrænding af træer for energi:

Skriv under: Stop afbrænding af træer
Næste
Næste

Sådan gjorde lokale klimaaktive en forskel ved kommunalvalget