Klimabevægelsen har været med til at skabe over 30 klimasejre siden 2019

Siden 2019 har bevægelsen været med til at vinde over 30 hele og delvise klimasejre.

 

Gør det overhovedet en forskel? Det spørgsmål stiller mange sig, når klimakrisen fylder i nyhederne. Ifølge en meningsundersøgelse på ClimAct, mener halvdelen, at borgerne slet ikke eller kun i mindre grad har indflydelse på Danmarks klimapolitik.

Den følelse er forståelig, når man ser klimakrisen fortsætte i foruroligende fart. Men når man ser på, hvad borgere har opnået, når de går sammen, er der alligevel grund til at fortsætte indsatsen.

Gennemgår man de sager, som Klimabevægelsen og vores grupper har arbejdet for de seneste år, er der meget, som faktisk er lykkedes.

Kataloget indeholder 60 sager, heraf 34 sejre og delsejre. Her følger fire eksempler:

 
 

En ny og bindende klimalov

En ny klimalov var et af de vigtigste krav op til klimavalget i 2019, og Klimabevægelsen stod ikke alene med det. Efter valget vedtog et bredt flertal i Folketinget en ny klimalov med et bindende mål om 70 procents reduktion i 2030 og klimaneutralitet senest i 2050.

Loven er stadig rammen om dansk klimapolitik. DDerfor kæmper vi videre for, at den bliver overholdt, og for ærlige klimatal.

Danish Crown måtte stoppe greenwashing

I 2021 stævnede Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening Danish Crown for vildledende klimamarkedsføring, herunder mærkatet "klimakontrolleret gris".

Sagen endte ved Højesteret i 2024, hvor Danish Crown erkendte alle påstande og fik forbud mod at bruge udsagnene.

Sejren betyder at virksomheder ikke frit kan bruge klimapåstande. Den viser også, at almindelige mennesker i en forening kan tage kampen op mod en af landets største virksomheder og vinde.

Forureneren betaler: CO2-afgift på industrien og landbrug

Klimabevægelsen lancerede i 2020 en kampagne for, at den, der forurener mest, også skal betale mest.

Med den grønne skattereform i 2022 blev der vedtaget en CO2-afgift på industrien, og i 2024 fulgte en afgift på landbrugets udledninger fra 2030.

Der er tale om delvise sejre, fordi aftalerne samtidig indeholdt store rabatter. Men princippet om, at forureneren betaler, er nu skrevet ind i dansk lovgivning.

Ingen 8. udbudsrunde i Nordsøen

Klimabevægelsen var blandt dem der krævede, at den såkaldte 8. udbudsrunde efter helt ny olie og gas i Nordsøen blev aflyst. Med Nordsøaftalen i december 2020 droppede et flertal udbudsrunden og satte samtidig en slutdato for udvinding af olie og gas i 2050.

Nu er Nordsøen dog igen til debat fordi regeringen overvejer at forlænge licenserne for eksisterende felter fra 2042 til 2050.

 
 

Der er mange flere sager og sejre man også kunne fremhæve. Bare inden for de seneste uger har Region Østdanmark sagt nej til fossile busreklamer, og Ét Grønt Holbæk har fået et stort datacenter sat på pause. Du kan finde hele oversigten med sager og sejre i kataloget nedenfor.

Overvej gerne at blive fast støtte. Dit bidrag er afgørende for om vi skabe endnu flere sejre og fremdrift mod en grøn fremtid.

 

Sagskatalog

Henter sagerne …

Næste
Næste

Datacentre: Bare ét projekt, kan æde al strøm fra en hel havvindmøllepark