Datacentre: Bare ét projekt, kan æde al strøm fra en hel havvindmøllepark
En bølge af gigantiske datacentre skyller ind over landet. Kommunale politikerne godkender dem ét ad gangen, uden noget samlet svar på, hvor meget datacenterkapacitet Danmark egentlig har brug for eller ønsker. Imens risikerer projekterne at æde den grønne strøm og det elnet, som skulle omstille vores samfund og få os ud af vores fossile afhængighed.
Skrevet af: Christina Ihler, 09.10.2026
Værste tidspunkt for nye datacentre
Udbygningen af datacentre rammer på det værst tænkelige tidspunkt. Verden har allerede passeret 1,5 graders opvarmning, og herfra bevæger vi os ud på ustabil grund: Vi ved ikke hvor eller hvornår vi udløser uigenkaldelige klima tipping points. Men vi ved, at klimaforureningen allerede nu forårsager reel skade. Se bare, på Europa denne sommer.
På den positive side erkender (næsten) alle nu behovet for at gøre os fri af fossile brændsler. Samtidig er den vedvarende energi er endelig ved at nå en pris og skala, hvor vi kan erstatte langt størstedelen af vores nuværende, sorte energiforbrug.
Men pludselig kommer AI og datacentrene ind i billedet.
De vil kapre vores begrænset elnet og den vedvarende energi, vi selv skal bruge til at omstille os. Derudover planlægger mange af dem at afbrænde store mængder gas. Vi kan ikke lade dem overtage det, vi har opbygget, og forsinke omstillingen yderligere. Vi må prioritere.
Ét projekt = en hel havvindmøllepark
Tallene taler for sig selv. Et planlagt datacenter på 1 gigawatt i Rødby vil bruge 32 gange så meget strøm, som Lolland bruger i dag. Det svarer til hele den nye Thor-havvindmøllepark, som er bygget til at forsyne en million husstande.
I modsætning til varmepumper og elbiler erstatter datacentre ikke et andet, mere klimabelastende forbrug. De er nyt forbrug. Hver megawatt, der går til et datacenter, er en megawatt, der ikke går til at få en husstand, et fjernvarmeværk eller en fabrik væk fra fossile brændsler.
Det er ét kommercielt projekt, der æder den kapacitet, vi har brug for til en omstilling, vi i forvejen er bagud med.
Et datacenter på op til 1 GW vil, hvis det kører for fuld kraft hele året, bruge ca. 8,8 TWh, svarende til ca. 32 gange Lollands nuværende elforbrug og omkring en femtedel af Danmarks nuværende strømforbrug.
Og det er blot ét enkelt projekt. Ingeniøren har fundet frem til at der er 29 nye datacentre på vej til Danmark. Men nye projekter dukker op på ugebasis.
Når datacentre massivt øger strømforbruget døgnet rundt, er det sandsynligt, at det presser el- og evt. vandpriserne op. Det har man set i udlandet.
Omstil det eksisterende først
Danskere venter i kø for at få tilsluttet varmepumper, elbiler og industri til el-nettet. Vedvarende energiprojekter og batterier, kan ikke kobles på. Vi bliver nødt til at spørge os selv, hvem er vores elnet og vedvarende energi produktion til for? Omstilling af danskerne eller skal det gå til nye datacentre?
Der mener vi klart at omstillingen af det eksisterende sorte forbrug går først.
Varmepumper, elbiler, elektrificering af industri og varmeforsyningen, det er den omstilling, der batter, og det er den, der bør prioriteres. Datacentre kan komme til, når der er grøn strøm og netkapacitet til overs - og når de kan dokumentere, at de reelt gavner samfundet.
Akutplanen er et skridt, men ikke et svar
Den nye akutplan for elnettet placerer som udgangspunkt datacentre bagerst i køen. Det er et skridt i den rigtige retning, men bagerst i køen er ikke et nej.
Derudover er der en kattelem: datacentre med "samfundskritiske funktioner" kan få fortrinsret. Hvad betyder det helt præcist? Er det nok at tilbyde et lille hjørne af kapaciteten til en kommune for pludselig at komme forrest i køen? Akutplanen styrer køen, men ikke omfanget.
Derfor er der behov for en national plan og en begrænsning på datacentrenes forbrug.
Faren er også, at datacentre, der ikke kan få strøm fra nettet, i stedet kobler sig på gasnettet eller bygger egen fossile strømproduktion.
Fossilerne sniger sig ind bagvejen
Det er ikke kun den grønne strøm, der er et problem.
Datacentre er også massive gasforbrugere. Vi ser allerede alvorlige skandaler i udlandet, og det er også begyndt her. Mere end ti datacentre har ansøgt om tilslutning til det danske gasnet.
Et datacenter der er på vej til Ølgod, vil ifølge JydskeVestkysten, skulle bruge et nødstrømsanlæg med 192 nødgeneratorer, der kan sluge op til 153.600 liter dieselolie i timen.
Det er yderst problematisk for klimaet, for den lokale luftkvalitet og for vores geopolitiske situation, nu hvor Europa skal frigøre sig fra fossil afhængighed.
I dette vigtige geopolitiske øjeblik, hvor Europa skal bryde sin fossile afhængighed og skifte til hjemmeproduceret vedvarende energi, burde det være indlysende: Nye massive datacentre kan vente.
Kommuner forblændet af løfter
Branchen og projektudviklerne peger på alverdens goder: job, overskudsvarme og digital suverænitet. Lokale byråd kan nemt blive forblændet, men holder løfterne i virkeligheden?
Lad os efterprøve nogle af de hyppigste:
• Job: Erfaringer fra andre lande viser få faste job, når datacentrene er i drift. Det meste er midlertidigt byggearbejde, og de faste stillinger er få, specialiserede og ofte besat udefra. En gennemgang af 1.200 amerikanske datacentre viste, at de største har under 150 faste medarbejdere. Den generelle tendens er færre jobs end lovet.
• Fjernvarme: Overskudsvarmen skal opvarmes, før den kan bruges i fjernvarmen, og kommuner har ingen juridisk ret til at kræve varmelevering eller fastsætte prisen. Metas datacenter i Odense leverer varme til 11.000 fjernvarmekunder, efter forsyningsselskabet har hævet vandtemperaturen. Datacenteret bruger dog strøm nok til 113.000 gennemsnitlige husstande. Desuden bruges kun ti procent af servervarmen fra datacentrene i dag til fjernvarme, selvom mange lovede det inden byggeriet startede.
• Datasuverænitet: Langt størstedelen af den danske datacenterkapacitet ser ud til at blive brugt af amerikanske techselskaber. 81% ifølge Ingeniørforeningen IDA. At bygge anlægge i Danmark garanterer intet om, hvor dansk data befinder sig, eller hvem der kontrollerer dem.
Nej, AI redder ikke klimaet.
AI's klimapotentiale bruges ofte som undskyldning for at udbygge datacentre. Men ny forskning viser, at AI netto øger de globale udledninger, bl.a. fordi olie- og gasselskaber bruger den til at udvinde fossile brændsler hurtigere og billigere. Så længe vores økonomi er bundet op på fossile brændsler, vil AI accelerere udledningerne.
AI-datacentre bruger derudover op til ti gange mere energi pr. rack end traditionelle anlæg.
Nogle datacentre fremfører at de kører på 100% vedvarende energi. Power Purchase Agreements gør det muligt for virksomheder at belaste klimaet ved at bruge energi produceret på f.eks. olie og gas, men købe sig til at kunne rapportere, at de bruger vedvarende energi og er CO2-neutrale.
FN udkom i juni 2026 med en rapport, der viser, hvordan AI truer naturressourcer for milliarder af mennesker, og at AI’s miljø- og klimakonsekvenser systematisk er blevet fejlmålt.
En cheflobbyist fra datacenterbranchen sagde for nylig klart, at vi må vælge mellem Europas klimamål og udbygning med datacentre.
Forbrugerne gives skylden for efterspørgslen - igen.
Fra borgermøde i Rødby. Taget af Elise Sydendal
Datacenterinteresser peger på den enkelte forbrugers brug af Netflix, mails og skylagring som begrundelse for at bygge. Det er den fossile drejebog, hvor ansvaret skubbes over på forbrugerne. Det er ikke korrekt. Der er ikke behov for nye datacentre for at dække forbrugernes eksisterende behov.
Udbygningen sker i virkeligheden i en spekulativ fase, hvor man forventer at AI vil kræve mere plads, ikke fordi efterspørgslen er der nu. Datacentrenes plads bruges primært til at indsamle data til at skabe nye produkter og til at sælge personrettet reklamer på platforme.
Der er tegn på en AI-boble, hvor pengene strømmer ind hurtigere, end teknologien kan tjene dem hjem, og hvor finansieringen er cirkulær. Hvad sker der med de danske anlæg og de ressourcer, de har bundet, hvis boblen brister?
Manglende transparens
Vi må stille det mest grundlæggende spørgsmål: Hvad er de her datacentre egentlig til, og hvor meget har vi brug for?
Der er et bredere mønster af hemmeligholdelse omkring hvor mange der er i Danmark, deres strømforbrug, vandforbrug, klimapåvirkning og hvad disse anlæg faktisk bruges til. Samt hvem der bruger dem.
Netop den hemmeligholdelse blokerer for, at vi kan have en ærlig demokratisk samtale om, hvor meget datacenterkapacitet vi egentlig har brug for, og hvor meget af vores fælles grønne strøm, netadgang og vand vi er villige til at overdrage.
Modstanden vokser, fordi borgerne ser, hvad der faktisk sker ift. datacentre rundt om i verden - ikke hvad der loves. De konkrete, dokumenterede skader på lokalsamfund, klimaskaden, vand-, luft- og lydforureningen. Forhøjedede priser og manglende indfrielse af løfter.
Vi har brug for en samlet national plan og et klart overblik.
Hvad anbefaler Klimabevægelsen?
1. Nationalt loft og plan: Et nationalt loft og en demokratisk beslutning om, hvor meget kapacitet Danmark har brug for og ønsker.
2. Additionalitet: Datacentre skal opføre ny vedvarende strømproduktion, der matcher forbruget inden opstart. Ikke eksisterende grøn strøm, der omdirigeres fra andre formål, igennem fx elkøbsaftaler.
3. Nærhed: Den vedvarende energi skal ligge tæt på, så den ikke belaster elnettet og forsinker andre, der skal omstille.
4. Batterier i stedet for gas: Forbud mod fossilt forbrug og krav om egen batterikapacitet.
5. Obligatorisk gennemsigtighed: Om energi-, vand- og gasforbrug, lokal forurening, prispåvirkning, ejere, kunder og formål. Er det AI-træning, kritiske data eller masseovervågning?
6. Datasuverænitet som reelt vilkår: Hvis datasuverænitet bruges som begrundelse, skal det kunne dokumenteres.
7. Håndhævelige lokale forpligtelser: Lovfæstede og juridisk bindende vilkår om overskudsvarme, job og lokale investeringer, samt en juridisk ret for kommuner til at stille krav.
Er der et datacenter på vej nær dig?
Så anbefaler vi at du slutter dig til Folkebevægelsen mod Datacentre, som samler viden og koordinerer modstanden over hele landet.
Husk også at støtte Klimabevægelsen, så vi kan forsætte vores arbejde og understøttelse af medlems- og lokalgrupper, såsom Grønt Holbæk og Det grønne forskernetværk som er også aktive i Folkebevægelsen mod Datacentre.
