Skiftende borgmestre, partiskifte og vaklende flertal – dramaet har efterhånden lagt sig oven på en intens kommunalvalgkamp. I Klimabevægelsen er vi ved at puste ud efter en lang og engagerende valgperiode, hvor både sekretariatet og frivillige over hele landet har lagt kræfter i at gøre klimaet synligt i lokalsamfundet.

Støt Klimabevægelsens arbejde

I valgkampen har vi arbejdet målrettet på at møde vælgerne dér, hvor de er: på gaden, i naturen, i kulturhuse og på torve. Med kreative aktiviteter, uddelinger, vælgermøder, klimamarcher og workshops har vi skabt rum for dialog og mindet vælgerne om, at klimaet stadig er en af vores mest afgørende fælles udfordringer.

Aktiviteterne viser én ting tydeligt: Der er fortsat folkelig opbakning til en mere ambitiøs klimakurs. Og mennesker i hele landet ønsker at stå sammen om at skabe grønnere lokalsamfund.

Her får du fire eksempler på, hvordan vi har skabt synlighed gennem valgkampen og hvorfor det betyder noget.

1. Det grønne engagement i gadebilledet

Et landkort med blå markeringer fortæller historien: Lokalt aktive fra mere end 61 forskellige kommuner bestilte vores gratis kampagnepakker. På tværs af landet har der været borgere og grupper, som vil have klimaet på dagsordenen.

Kampagnematerialet, udviklet i samarbejde med kunstneren HuskMitNavn, blev brugt til alt fra uddelinger på gader og torve til kreative aktiviteter i lokale fællesskaber. Flere steder blev det kombineret med ønsketræer, små gadehappenings og familievenlige workshops.

I Holbæk blev der arrangeret en børnemarch af Et Grønt Holbæk. En stor flok børn og voksne stimlede sammen til en farverig march i klimaets navn.

“De 30 deltagere malede skilte og bannere, inden marchen bevægede sig gennem byens gader med klimaråb og god stemning. Marchen sluttede foran Holbæk Rådhus, hvor børn og voksne råbte slagord som ‘Pas på jorden, pas på fjorden” og “Ingen udslip i vores kommune.’ Vi ønskede at vise, at mange borgere, både børn og voksne, håber, at kommunalpolitikerne vil føre en mere ambitiøs grøn politik i den kommende valgperiode,”lyder det i en fælles erklæring fra ét Grønt Holbæk.

Alle aktiviteter har været med til at skabe synlighed i gadebilledet. Det har skabt rum for personlige møder med flere borgere og politikere. Dialogen om reel klimahandling og bekymringer i nære og lokale sager blev taget, hvilket har været en af de vigtigste udgangspunkter for Klimabevægelsen.

2. Grønne vælgermøder med fuldt hus

I 12 byer blev der afholdt grønne vælgermøder, og over 1.000 borgere deltog rundt om i landet. Ved alle møder var der fuldt hus, og det var nødvendigt at hente flere stole til deltagerne. Lokale klimagrupper stod for afviklingen, mens Klimabevægelsen bidrog med støtte og sparring. Resultatet blev en række åbne, konstruktive dialoger med politikerne om alt fra grøn transport, den grønne trepart og vedvarende energi til kommunernes klimaaftryk og byggeri inden for planetære grænser.

De frivillige gentænkte formaterne: Politikerne blev placeret ved caféborde sammen med deltagerne, og i Vejle blev mødet afholdt midt i efterårsnaturen. Det var klart en ramme, der mindede alle om, hvad klimahandling i sidste ende handler om.

I Aarhus blev der afholdt et omvendt vælgermøde på selveste rådhuset, hvor klimaet var det eneste fokus.

“Med udsigten til et Kommunalvalg, hvor kommunens klimaambitioner fyldte alt for lidt, gik vi i gang med at arrangere et "omvendt vælgermøde", hvor organisationerne Den Grønne Ungdomsbevægelse, Mellemfolkeligt Samvirke, Klimabevægelsens lokalgruppe i Aarhus, Danmarks Naturfredningsforening og Bedsteforældrenes Klimaaktion kom og fortalte om, hvilken klimapolitik de mener, byrådet burde føre. Sammen pegede vi på de mange potentialer i at løfte byens klimapolitik. Vælgermødet endte som det største i Aarhus Kommune med 200 deltagere. Vi fik dermed signaleret til politikerne, at klimapolitikken ikke er død,”

fortæller Carl fra Bedsteforældrenes Klimaaktion, der var med til at arrangere mødet.

3. Folkets Klimamarch satte punktum under valgkampen

9000 mennesker trodsede efterårskulden og gik på gaden i syv byer for at kræve klimahandling. Det skete den 15 november i kommunalvalgets slutspurt. Fra Aalborg, Aarhus, Viborg, Tønder til Odense, Hillerød og København og med unge i Vejle, der marcherede på selve valgdagen, var signalet klart: Der er stadig folkelig opbakning til en ambitiøs grøn omstilling.

“Formålet med klimamarchen var at vise politikerne, der skal ind og sidde på rådhuset, at københavnerne ønsker en grøn by.” fortæller Rasmus Rauch Jensen, medarrangør af Folkets Klimamarch, til DR.

Solen skinnede, energien var høj, og marcherne skabte betydelig synlighed op til valgets slutspurt. DR og Information dækkede marcherne, og i Tønder blev de et varmt emne i lokalradioen.

original-FCE13D73-6148-49D2-80F1-4226C0923B77 (1).jpeg

Ingeborg fra Den Grønne Ungdomsbevvægelse.jpg

4. Spirende grønne fællesskaber – nu også i Odense

Ved valgkampens start havde Klimabevægelsen 14 lokalgrupper. Nu er der 15, efter at Odense-gruppen blev stiftet midt i valgperioden. Lokalgrupperne har været helt centrale for engagementet og arbejder videre i vores kommunenetværk både med viden, lokal lobbyisme, dialog og lokale aktiviteter.

"Det var så inspirerende at se hvor mange der dukkede op med et stort ønske om at engagere sig i et lokalt klimahandlefællesskab og jeg har aldrig før oplevet at så mange var klar på at gå i gang med det samme! Ved mødet gik deltagerne straks i gang med at planlægge aktiviteter og det blev blandt andet starten på en ny lokalgruppe af Klimabevægelsen i Odense"

Et nyt forskningsprojekt om klimadeltagelse, som Klimabevægelsen er en del af, viser faktisk, at lokale klimaaktivister er nogle af kommunernes vigtigste medspillere i den grønne omstilling.

Nye byråd og behov for øget fokus på kommunernes klimaambitioner

I 2026 starter en ny 4 årig periode for de nyvalgte byråd. Det er den sidste periode, hvor kommunerne har mulighed for at indfri 2030-målene. En ting er at vedtage målene, en anden ting er at føre dem ud i livet. Heldigvis er der mange kommuner, der allerede har været og er godt i gang, men det er afgørende, at de fastholder de grønne ambitioner. I Klimabevægelsen var det vigtigt at hjælpe lokale grupper og medlemmer med at få klimaet frem som en tydelig del af kommunalvalgkampen.

Når staterne og internationale aftaler svigter, er det vigtigt, at kommunerne og byerne på tværs af landegrænser stadig fortsætter arbejdet for en grøn og retfærdig omstilling. De kan være med til at bidrage til løsninger flere steder og samt hæve barren for de nationale klimamål.

I kommunerne bliver klimadagsordenen nær og lokal. Abstrakte klimamål møder vores nære hverdag i kommunerne. Derfor er det vigtigt at sikre den lokale opbakning til grønne tiltag på tværs af landet. Kommunerne har en vigtig nøglerolle i vores kamp for grønnere og bæredygtige løsninger.

Klimabevægelsen har lagt så mange kræfter i at gøre klimaet mere synligt i valgkampen - og vi håber at arbejdet med den grønne omstilling følger med de nye byråds dagsorden i 2026.

Den grønne klimakamp fortsætter i 2026 – og du kan være med

Selv efter en intens valgperiode fortsætter vores arbejde. Vi følger de nye byråd tæt og arbejder for, at de grønne aftaler bliver ført ud i livet fra 1. januar 2026.

I Klimabevægelsen fortsætter vi arbejdet for en grøn og retfærdig fremtid. I 2026 vil der være folketingsvalg. Klimabevægelsen vil igen samle alle kræfter, så vi kan sætte klimaet på dagsordenen og bakke op om de politikere, der reelt vil kæmpe for en grøn og retfærdig fremtid - og vi har brug for din støtte.

Hjælp os i Klimabevægelsen, med at få politikerne og andre magthavere til at tage klimakrisen alvorligt. For helt ned til 17 kroner om måneden kan du blive medlem her:

Sådan gjorde lokale klimaaktive en forskel ved kommunalvalget