Vi varmer op til Folketingsvalget 2026
I Klimabevægelsen er forberedelserne til det kommende Folketingsvalg i gang. I løbet af den kommende tid inviteres aktive på tværs af bevægelsens grupper og frivillige til en række online events om valget. Læs mere om arrangementerne og hvordan du tilmelder dig herunder.
Workshop: Vi gør klar til Folketingsvalg
Hvor: Online på zoom
Hvornår: Tirsdag d. 10. marts kl. 17-18.30
Til denne workshop zoomer vi, sammen med Jesper Claus Larsen fra Common Agenda, ind på de klimapolitiske dagsordner, som højst sandsynligt kommer til at fylde ved valget, og hvordan vi som bevægelse kan bruge vores forskellige styrker og ståsteder til at skubbe på for klimahandling.
Tilmeld dig arrangementet senest onsdag d. 9. marts kl. 12. Mødelink sendes forud for mødet.
Workshop: Introduktion til effektiv fundraising
Hvor: Online på zoom
Hvornår: Udskudt pga. folketingsvalg. Ny dato følger.
Sidder I som en gruppe i Klimabevægelsen og kæmper med lokale puljer eller større fondsansøgninger? Så er dette workshoppen for jer.
På workshoppen kommer vi ind på, hvordan man kan øge chancerne for at ramme plet med sine fondsansøgninger. Og hvordan man som ansøger kan blive skarpere på formål, målgrupper og fondenes forskellige fokus og formalia.
I forbindelse med workshoppen er det også muligt at dele egne erfaringer og udfordringer og få tips og tricks til aktuelle projekter eller ansøgninger.
Tilmeld dig arrangementet senest onsdag d. 18. marts kl. 12. Mødelink sendes forud for mødet.
Om underviseren:
Sabina Thulin, Organiseringskonsulent i Klimabevægelsen.
Sabina har de sidste 12 år arbejdet med danske og internationale græsrodsbevægelser og NGO’er og været med til at fundraise til aktivistiske kampagner såvel som flerårige projekter.
Som underviser trækker Sabina på sin erfaring med at fundraise fra både små lokale puljer, store fonde såvel som midler fra EU og Udenrigsministeriets udviklingsmidler.
Dertil har hun i 6 år også siddet på den anden side af bordet som bevillingskonsulent hos CISU - Civilsamfund i Udvikling, Globalt Fokus samt Danske Handicaporganisationer og vurderet ansøgninger fra danske græsrødder og frivillige organisationer. Det har givet et dybt indblik i, hvordan fonde og forvaltere af puljer arbejder med puljernes krav og formål, ansøgningsformater og de vigtige formalia, der ofte skal til for at leve op til puljernes kriterier.