Kommende arrangementer
På denne side kan du løbende følge med i tilbud om gratis workshops, kurser og oplæg for medlemmer og aktive i Klimabevægelsen.
Magt og indflydelse - hvad kan vi lære fra landbruget?
3. november 2026, kl. 17:00 - 18:00, online oplæg på Zoom (vi har været nødsaget til at rykke eventet fra den 8. oktober)
Hvilke muligheder har Klimabevægelsen for at styrke sin indflydelse og hvilke strategier og netværk kan vi blive klogere på? Kom med til et oplæg med sociolog og forfatter Sarah Steinitz, hvor vi zoomer ind på Den grønne magt kortlægning og strategier for indflydelse.
Sarah Steinitz er forfatter til flere bøger om magt og magteliten. Hun har blandt andet været med til at kortlægge de grønne organisationers magt netværk overfor landbrugets. Derudover sidder hun i følgegruppen til Folketingets magtudredning og arbejder til daglig på Københavns Universitet i Dronning Marys Center
Demonstration mod datacentre og big tech
Lørdag 7. November kl. 14-16 Kapelstien/Ymersvej nr.11 Lille Skensved
(Vi manifesterer at) DET SIDSTE DATACENTER I DANMARK ER BYGGET!
Kom med til demonstration når Den Grønne Ungdomsbevægelse og Klimabevægelsen, sammen med en lang række grønne aktører, siger fra over for Big Tech og den hastige datacenter-udvikling i Danmark!
Foran Microsofts datacenter i Lille Skensved skal vi høre taler fra vigtige aktører i modstanden mod datacentre, der lige nu kæmper rundt om i landet. Derudover vil nogle af landets førende forskere på datacentre gøre os klogere på alle de gode grunde til at protesterer!
People’s Emergency Briefing - Filmvisning og samtalesalon
16. november 2026 kl. 19-20.30 Birkerød bibliotek - Store sal
Klimabevægelsen Rudersdal og Kim Møller inviterer til offentlig visning af dokumentaren People’s Emergency Briefing ”En besked fra fremtiden”. Forvent at gå hjem med flere spørgsmål end svar. På den gode måde. Og med nye tanker om, hvilken fremtid vi ønsker at give videre.
Borgere mod de store infrastrukturprojekter
18. november 2026 kl. 19-21 i Studenterhus Odense, Amfipladsen 6, 5000 Odense C.
Kan man som borger stille noget op mod klima- og miljøbelastende anlægsprojekter som Lynetteholm, Fyn-Als-broen og en udvidelse af Odense Havn?
Dokumentarist Naja Andersen og Klimabevægelsen i Odense er arrangør af en film- og debataften, hvor den lokale modstand mod en fast Fyn-Als-forbindelse samt Odense Havns ønske om en udvidelse og ny sejlrende vil være en del af aftenens fokus.
Søndag d. 22. november 2026, kl. 11:00 - 16:00 i København
Vil du være med til at inspirere, organisere og samle andre om klimahandling? Eller savner du konkrete tips til, hvordan du styrker handlekraften og organiseringen i din gruppe? Så kom på kursus med Klimabevægelsen. Her arbejder vi med, hvordan vi kan handle strategisk for at inspirere andre og nå fælles mål.
Kurset er både for dig, der er helt ny i klimabevægelsen og for dig, der allerede er aktiv i en gruppe men savner nye værktøjer til at styrke jeres arbejde og organisering.
På kurset får du mulighed for at afprøve værktøjer inden for organisering, storytelling og lokal politisk interessevaretagelse. Vi tager udgangspunkt i både deltagernes egne erfaringer såvel som veludviklede metoder, der kan gøre det nemmere at skabe opbakning til en sag og organisere handlekraft sammen med andre.
Dagen vil være en kombination af oplæg og praksisnære workshops, hvor du får mulighed for at arbejde med aktuelle klimapolitiske emner og konkrete værktøjer.
oplæg og workshops knyttes til de klimapolitiske sager, der lige nu har særligt momentum i bevægelsen, og som du kan bidrage til i 2027
Dagen giver også rig mulighed for at mødes med andre klima engagerede. Det er et rum for at både kunne dele erfaringer, det der rykker såvel som de udfordringer mange møder i deres grønne engagement.
Det er gratis at deltage og er inklusiv frokost, kaffe og kage.
Du tilmelder dig via blanketten nedenfor, hvor du også skal vælge hvilken af de tre workshops, du ønsker at være med til:
Kursus: Skab handlekraft og engagement i klimakampen
Workshop A) Styrk din indflydelse på den lokale klimapolitik
Vil du lære mere om hvordan du får indflydelse på lokal klimapolitik? På workshoppen får du en intro til at navigere i det lokalpolitiske landskab og påvirke beslutningerne i din kommune. Vi arbejder med strategiske værktøjer til politisk interessevaretagelse, og du lærer, hvordan du præsenterer grønne løsninger, så de bliver hørt og taget alvorligt af de lokale beslutningstagere.
Workshop B) Sådan skaber vi stærke klimafællesskaber, der handler
Mange vil gerne gøre noget ved klimakrisen, men hvordan går vi fra engagement til konkret klimahandling? På workshoppen dykker vi ned i maskinrummet bag god organisering. Vi giver dig værktøjer til at bygge et stærkt lokalt fællesskab op og fastholde engagementet. Vi ser blandt andet på, hvordan I fordeler klare roller, så samarbejdet i gruppen fungerer, og hvordan I holder motivationen oppe, så fællesskabet er både holdbart og sjovt at være med i. Og så arbejder vi med, hvordan I designer kampagner, der får flere med.
Workshop C) Tal, så det mærkes: Engagerende klimakommunikation i praksis
Vil du gerne brænde bedre igennem med dit grønne budskab og skabe handlelyst hos andre? På workshoppen træner vi præsentationsteknik og storytelling, der vækker handlelyst hos dem, du taler til. Alle kan være med. Det handler ikke om at være klimaekspert, men om at arbejde med formidling til forskellige målgrupper og anledninger ud fra netop det udgangspunkt, du kommer med.
Praktisk information
→ Hvem kan deltage? Kurset er både for dig der er helt ny i klimabevægelsen og nysgerrig på hvordan du kan deltage. Og for dig der er del af en gruppe og ønsker flere værktøjer til at styrke arbejdet med klimahandling og lokal organisering.
→ Kurset er gratis. Alle er velkommen, uanset om du er helt ny i dit klima engagement eller allerede er aktiv i en gruppe i Klimabevægelsen.
→ Der er gratis vegetarisk og vegansk frokost, samt te, kaffe og kage inkluderet (skriv i tilmelding hvis du har allergi eller andre behov, vi kan tage hensyn til i planlægningen)
Del meget gerne opslaget med en klimainteresseret ven eller bekendt der savner inspiration til at komme i gang sammen med andre.
Tidligere arrangementer
Klimabevægelsens landsmøde 2026
Lørdag 24. oktober kl. 10.30-18 i Århus
Landsmødet afholdes i Remisen på Godsbanen i Århus. Efter landsmødet afslutter vi dagen med fællesspisning på Restaurant GODS. Det er den perfekte lejlighed til at møde nye og gamle ansigter fra klimakampen.
Ønsker du at deltage i landsmødet? Så kan du tilmelde dig via dette link.
Middagen serveres ca. kl. 18:00 og der er egenbetaling på 150 kr. Madbillet kan købes her.
Obs: der vil blive taget billeder og video til landsmødet. Skriv til ihler@klimabev.dk såfremt du ikke ønsker at medvirke heri.
Vi glæder os meget til at se både nye og velkendte ansigter til årets landsmøde!
Kom med til Folketingets åbning
6. oktober 2026, kl. 8:30, Slotspladsen ved Christiansborg
Regering overvejer at forlænge de danske olie- og gaslicenser og undergrave al den fremgang, Danmark har lavet i klimapolitikken.
Derfor møder vi op på Slotspladsen når Folketinget afholder sin traditionelle åbning.
Du kan finde os ved Klimabevægelsens bannere mellem 8:30 - 11.45.
Hvilke konsekvenser har de nye datacentre for den grønne omstilling og landområder?
1. oktober 2026, kl. 17:00 - 18:00, online oplæg på Zoom
Hvilken påvirkning på klima, miljø og lokalsamfund har de mange kommende datacentre? Det er lige nu planerne om den fremtidige datainfrastruktur lægges politisk, men hvordan kan man som borgergruppe eller bevægelse få indflydelse på udviklingen?
Til fyraftensmødet vil der være oplæg med Post.doc Caroline Anna Salling, der har skrevet phd. om datacentres effekter for klima og lokal autonomi samt med den lokale klimagruppe Ét Grønt Holbæk kæmper imod planerne om et gigantisk hyperskala-datacenter i Holbæk.
Demonstration: Folkets Datacenterforum
24. september 2026 kl. 15:00 - 17:00, Enveloppevej overfor Radisson Blu, København S
Folkebevægelsen Stop Datacentre siger Stop beslaglæggelsen af energi, drikkevand og lokalsamfund. Tech-virksomhederne gambler med fremtiden. Mens datacenter-industrien planlægger ekspansionen til deres årlige Datacenter Forum på Københavns kasinohotel, mødes vi om de reelle konsekvenser.
Lokale vidnesbyrd fra borgere, der modsætter sig udviklingen i Varde, Faxe, Holbæk og København.
Filmvisning i Øst for Paradis: Kampen om Lynetteholm
Mandag d. 25. maj kl. 17, Øst for Paradis, Paradisgade 9c, 8000 Aarhus.
Kom til visning af CPH:DOX dokumentaren Kampen om Lynetteholm og mød filmens instruktør Naja Andersen til en snak efter filmen.
Filmen følger Klimabevægelsen og de to advokater Eskil Nielsen og Jonas Christoffersen i retssagen mod den danske stat for at standse Lynetteholm - Danmarkshistoriens hidtil største anlægsprojekt. Men kan retssystemet skabe reel forandring i en tid præget af klimakrise? Og er det overhovedet muligt at standse et byggeprojekt af denne kaliber?
Læs mere om arrangementet her.
Folkets Klimamarch
Lørdag d. 21. marts 2026
Kom med når vi lørdag d. 21. marts går på gaden i en række byer landet over for et grønt folketingsvalg. Folkets klimamarch afholdes i København, Aarhus, Viborg og Aalborg.
København lørdag d. 21. marts kl. 13-16, Christiansborg Slotsplads
Aarhus lørdag d. 21. marts kl. 13-16, Bispetorvet.
Viborg lørdag d. 21. marts kl. 12, Trappetorvet, Gravene 17
Aalborg lørdag d. 21. marts kl. 11-12.30,Nytorv
Læs mere her.
Digitalt kommunikationsværksted: Få tips og tricks til at få budskabet ud på sociale medier
Tirsdag d. 17. marts 2026 kl. 16-17, online på zoom
Vil du hjælpe med at skabe synlighed om klimahandling på sociale medier den sidste uge op til valget? Så brug en time på vores online kommunikationsværksted. Til værkstedet kan du få tips, tricks og sparring af Christoffer Østergaard, kommunikationskonsulent i Grønne Nabofællesskaber og stifter af den grønne eventplatform grønnelys.dk
Tilmeld dig ved at skrive til: sabina@klimabev.dk
Åbent kampagnekontor - Vær med under valget
Torsdag d. 12. marts kl. 15-17
Valgkampen er i gang, og vi vil gerne have klimaet på dagsordenen. Kom forbi Klimabevægelsens kontor og vær med til at male byen grøn. Hent plakater, vær med til at dele flyers ud, lav et skilt til klimamarch eller kontakt en politiker. Kontoret er åbent for alle og du kan være med så længe det passer dig - og tag gerne en ven med.
Hvor: Klimabevægelsens kontor på Kompagnistræde 22B, 3. tv., 1208 København K (Du skal ind gennem porten og ind i gården)
Workshop: Klar til Folketingsvalg 2026
Tirsdag d. 10. marts kl. 17-18.30, online på Zoom.
Til denne workshop zoomer vi, sammen med Jesper Claus Larsen fra Common Agenda, ind på de klimapolitiske dagsordner der højst sandsynligt kommer til at fylde ved valget, og hvordan vi som bevægelse kan bruge vores forskellige styrker og ståsteder til at skubbe på for klimahandling.
Arrangementet kræver tilmelding senest onsdag d. 9. marts kl. 12. Mødelink sendes forud for mødet.
Folkets Klimamarch
Lørdag d. 15. november 2025
Kom med når vi lørdag d. 15. november går på gaden i en række byer landet over for et grønt kommunalvalg. Folkets klimamarch afholdes i København, Aarhus, Hillerød, Odense, Viborg, Tønder og Aalborg.
Find din nærmeste klimamarch her.
Kursusforløb: Kan pensionskasserne bidrage til at løse klimakrisen?
Tirsdage den 7. oktober, 21. oktober og 4. november. 17:00 - 19:00 på Københavns Universitet
Hvorfor ser pensionssystemet ud, som det gør? Er pensionssektoren en undervurderet motor i klimakampen? Og bør og kan pensionskasserne gøre mere for at sikre især de yngre medlemmers opsparinger, når klimaskaderne for alvor begynder at presse det finansielle system? Kurset er gratis og åbent for alle, men er målrettet studerende og yngre pensionsopsparere med interesse for bæredygtighed i det finansielle system.
Grønt mobiliseringsværksted - Bliv en del af et fælles rejsehold af unge klimaaktivistiske oplægsholdere
Tirsdag d. 28. oktober kl. 17-19 i Klimabevægelsens lokaler. The Library, Bragesgade 8B, 2200 København N.
Har du lyst til at være med til at sætte klimahandling og jeres organisations mærkesager på dagsordenen på tværs af landets ungdomsuddannelser? Og vil du gerne styrke dine retoriske evner og metoder til at skabe opmærksomhed om jeres sag?
Så kan du komme med til et grønt mobiliseringsværksted, hvor du lærer at holde oplæg og taler, der kan engagere og mobilisere folk i klimakampen. Derefter er der mulighed for at blive en del af et fælles rejsehold af unge oplægsholdere, der går sammen om at mobilisere til klimahandling op til kommunalvalget.
Læs mere om mobiliseringsværkstedet og rejseholdet og tilmeld dig her.
Landsmøde i Klimabevægelsen 2025
Lørdag d. 25. oktober 2025, kl. 12:00-18:00.
The Library, Bragesgade 8B, 2200 København N.
Klimabevægelsen i Danmark inviterer alle medlemmer af foreningen til det årlige landsmøde, lørdag d. 25. oktober 2025. Efter det officielle program er slut, fejrer vi året der er gået i Klimabevægelsen med fællesspisning.
Handlingsorienteret klimamøde i Odense: Sammen om at gøre kommunalvalget grønt
Mandag d. 20. oktober 2025, kl. 17:00-19:00.
Borgernes Hus i Odense, Østre Stationsvej 15, 5000 Odense.
Klimabevægelsen inviterer til et grønt netværksmøde for alle i Odense og omegn, der har lyst til at være med til, at sætte fokus på fælles klimahandling op til kommunalvalget i november. Kommunerne spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling, og sammen kan vi være med til at få skabt synlighed og opbakning til lokal klimahandling i vores kommuner.
Folketingets åbning
Tirsdag den 7. oktober kl. 9-12 på Christiansborgs slotsplads
Arrangeres af Den Grønne Ungdomsbevægelse
FOLKETINGET ÅBNER OG VI KRÆVER EN FAIR KLIMALOV FOR ALLE!
Kom glad og gerne i sort tøj!
Vi står klar fra morgenstunden, når politikerne møder ind på første arbejdsdag, for at minde dem om at klimakrisen ikke har været på sommerferie.
I efteråret skal den nye klimalov forhandles, vi kræver at klimaloven bliver retfærdig.
Perspektivskift: Når vilje og handling kolliderer - Kan vi kommunikere os til forandring?
Tirsdag den 30. sep. 2025 kl. 08:30 - 10:30 i København
Vi undersøger, hvad der ligger på den anden side af greenwashing, og hvorfor det er afgørende, at virksomheder tør bidrage til samfundsløsninger og tale ærligt om, hvad de er i gang med. Vi dykker ned i, hvordan virksomheder kan kommunikere, så det bliver lettere for forbrugerne at handle i tråd med deres værdier – uden at vække skyld eller skabe afstand.
Medvirkende: Rikke Harbo Trikker, Andel. Solveig Roepstorff, Klimapsykolog. Stine Bardeleben Helles, Forperson i Klimabevægelsen. Ariel Storm Lokzinsky, Klimabevægelsen. Flemming Møldrup, Märk. Rina Ronja Kari, Miljømærkning Danmark.
AFLYST: Sådan holder vi forureneren til ansvar. Arrangement om Lynetteholm og Danish Crown-sagen.
Torsdag den 25. september, kl. 17:00 - 19:00 i København
Kom til et arrangement i København, der handler om hvordan borgere kan bruge retssystemet til at holde holde de store klima-og miljøforurene til ansvar. Til arrangementet kan du bl.a. møde vores advokat Marc Malmbak Stounberg. Han vil forklare historien om dengang vi slog Danish Crown i Vestre Landsret. Derudover vil vi også tale om status på Lynetteholm-projektet, og hvad vores medlemsgrupper arbejder med.
OBS: Arrangementet er aflyst pga. sygdom
Handlingsorienteret klimamøde for alle interesserede i Esbjerg og omegn (online): Sammen om at gøre kommunalvalget grønt
Tirsdag den 23. september, kl. 17:00 - 18:00
Online via. Zoom
Klimabevægelsen inviterer til et grønt online netværksmøde for alle i Esbjerg, Fanø og omegn, der har lyst til at være med til at skabe fokus på fælles klimahandling op til kommunalvalget i november. Kommunerne spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling og sammen kan vi alle være med til at få skabt synlighed og opbakning til lokal klimahandling i vores kommuner.
Kursus i Klimalederskab: Juridiske værktøjer & mobiliseringsmetoder
Lørdag den 20. september fra 10:00 - 16:00 i København
På kurset sætter vi fokus på hvordan vi kan bruge juridiske værktøjer som del af klimakampen, samt hvordan man kan tage klimalederskab og arbejde strategisk med folkelig mobilisering og engagement op til og under kommunalvalget.
Valgdebatmøde om Lynetteholm KV25
Onsdag 10. september kl. 19.30 – 21.00 på Christianshavns Beboerhus, København.
Lynetteholm-projektet vil, alene pga. grund af sin størrelse, få en meget stor betydning for den langsigtede byudvikling i København. Derfor har Klimabevægelsen København, med Alliancen - sæt Lynetteholm på pause, fundet det relevant at afholde et KV25 debatmøde, der alene omhandler Lynetteholm-projektet.
Kursus i høringssvar
Onsdag d. 3. september 2025, kl. 17.00-18.30 på Zoom.
Vil du vide mere om, hvordan man påvirker den politiske beslutningsproces gennem formelle høringssvar? Så kom med på et kort kursus i høringssvar, hvor vi vil sætte fokus på, hvordan et godt høringssvar ser ud, hvor man kan finde relevante offentlige høringer og hvordan man kan opnå indflydelse igennem høringssvar.
Klimabevægelsen på Klimafolkemødet i Middelfart
D. 28.-30. august 2025 i Middelfart
Kom forbi vores stand på Klimafolkemødet, hvor frivillige står klar alle dage til en snak om, hvordan vi kan styrke klimasagen lokalt og hvad vi kan gøre for at få et klimavalg i flest mulige kommuner.
Vi står i stand 31, ved siden af flere af vores medlemsorganisationer: Grønne Lys / Det Grønne Forskernetværk / AnsvarligFremtid / Fossilfri Fremtid og Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Klimabevægelsen holder to panelsamtaler under klimafolkemødet
Reel grøn varme og strøm til borgerne
Udgangspunktet er at træ-biomasse er et overgangsbrændsel. Så hvordan kommer vi væk fra det i vores strøm- og varmeforsyning, og over på reel vedvarende energi? Med samtalen, ønsker vi at bidrage til en konstruktiv og løsningsorienteret samtale om handlemuligheder. Fokus er på løsninger, der forener klima, forsyning og lokale hensyn.
Tid og Sted: Fredag 29.8 | Hvid Scene 14:00 - 15:00
Kommunalvalg 2025 – fra klimaløfter til handling
Om lørdagen runder vi Klimafolkemødet af med en fælles opvarmning til kommunalvalget. Vi har inviteret lokalpolitikere og lokalt engagerede i Klimabevægelsen til en samtale om hvordan vi sikre fælles handling og navigere i de svære prioriteringer.
Tid & sted: Lørdag 30.8 | Blå scene kl. 14:00 - 15:00
Handlingsorienteret Klimamøde i Roskilde: Gør Kommunalvalget grønt
Tirsdag den 19. august kl. 19.00 - 21.00 i Trekroner, Roskilde
Kom til lokalt netværksmøde for borgere i Roskilde Kommune som optakt til kommunalvalget.
Oplæg med Concito: Status på Kommunernes klimahandling.
Mandag 11. august 2025, kl. 16.30-17.30 på Zoom.
Hvad er status på Kommunernes klimahandleplaner? Kom og hør om hvordan det går med kommunernes arbejde med at gå fra plan til handling.
Grønt netværksmøde i Århus
Tirsdag d. 20. maj 2025
Hvordan får vi flere til at deltage i fælles klimahandling?
Kom til netværksmøde med Klimabevægelsen i Danmark i Århus. Mødet er for både nye og erfarne klimaaktive i Østjylland og byder på en kombination af oplæg, fælles vidensdeling og øvelser, der sætter fokus på, hvordan vi kan inspirere, organisere og samle flere omkring klimahandling.
Borgermøde i Randers
Onsdag d. 21. maj 2025
Mød advokaten, der fældede Danish Crown.
Klimabevægelsen kommer til Randers sammen med advokat Marc Malmbak Stounberg. Marc er en af de advokater vi hyrede til at føre retssagen mod slagterigiganten Danish Crown, der i øvrigt har hovedsæde i netop Randers. Randers Kommune er også hjemsted for en af de større tilfælde af miljøforurening i nyere tid, nemlig jordskredet fra Nordic Waste i Ølst.