Kan en træpille fremkalde følelser? Frivillige står bag ny video

Hvordan får man borgere til at gå op i, hvordan deres strøm og varme bliver skabt?

Kan man få hul igennem, ved tage kreative virkemidler i brug?

Frivillige står bag ny video for Klimabevægelsen, som handler om en enkelt lille træpille:

Frivillige styrker Klimabevægelsen

Myten om at det er fint for klimaet at brænde træer af, er sejlivet og teknisk at forklare. Men måske kan man åbne for nysgerrigheden, ved tage kreative virkemidler i brug. Måske kan en træpille ligefrem fremkalde følelser?

Den udfordring tog vores frivillige Ole Stenum & Andreas Vejlstrup op. De fandt på ideen og udviklede vores nyeste video, som du kan se ovenfor.

Du kan tage klimakampen på mange måder. Klimabevægelsen er stærkest, når vi alle bidrager med vores styrker til at opnå vores fælles formål.

Se og del videoen - som du også kan finde på vores sociale medier - og overvej, hvordan kan dine styrker kan bidrage til vores fælles formål.

TRÆPILLER KAN IKKE GØRE EN POSIV FORSKEL - DET KAN TRÆER.

Vidste du, at hele 90 % af ALT træ, vi bruger i Danmark, bare brændes direkte af?

Danmark overforbruger så meget, at vores egen skov ikke kan følge med. Så næsten alle træpiller og halvdelen af al skovflis sejles ind fra udlandets skove, hvor gentagende skandaler viser, at vi ikke kan stole på certificeringsordninger.

Og det er vanvittigt meget træ der går op i røg:

Forestil dig, at du startede i Skagen med at bygge en 5 meter høj og 1 meter bred mur af sække, og du fortsatte muren hele vejen ned til Toscana, med blot de træpiller og skovflis som vi importerer på et enkelt år.

Danmark har allerede udledt over 120 millioner tons CO2 ved at brænde træ, som skjules i klimaregnskabet, fordi træet kaldes ‘CO2-neutralt’

Her er det vigtigste: Vi har løsningerne

Det er ikke nødvendigt at brænde al det træ af for strøm og varme længere.

Vi har løsningerne!

Nu handler det om, at vi sammen presser beslutningstagerne til at træffe de langsigtede valg, der kan elektrificere vores energiforsyning hurtigst muligt.

 

Vi skal holde op med at lade værdifulde ressourcer gå op i røg, og i stedet bruge reelle produktionsrester til materialer, eller til e-fuels hvor der endnu ikke kan elektrificeres. 

 

Og vi skal lade mange flere træer stå i skoven, rense vores luft og binde CO2!

Tusind tak, til vores fantastiske frivillige Ole Stenum & Andreas Vejlstrup fra FILMBUREAUET ApS for jeres arbejde med ide, konceptudvikling, manuskript og koordinering til at få denne video til at blive til virkelighed.

Også tak til Victor Scheffel for at filme og klippe.

Hjælp os i Klimabevægelsen, med at få politikerne og andre magthavere til at tage klimakrisen alvorligt. For helt ned til 17 kroner om måneden kan du blive medlem her:

Næste
Næste

Kursus i Klimalederskab: Juridiske værktøjer & mobiliseringsmetoder