Hvordan kan olielobbyen presse “den grønneste regering nogensinde” til licensforlængelser i Nordsøen?
Mens tørke, hedebølger og skovbrande koster os dyrt i Europa, har otte olieselskaber tjent 600 milliarder kroner, på bare tre måneder. Nu prøver fossile selskaber, med alle kneb, at få fingrene i mere olie og gas. Hvis regeringen går med på fossilindustriens præmisser vil det koste Danmark dyrt.
Skrevet af: Christina Ihler, 25.08.2026
Før valget, da den daværende SVM-regering ville undersøge mulighederne for at forlænge olie- og gaslicenserne i Nordsøen fra 2042-2050, var både SF og Radikale Venstre tydeligt imod.
Nuværende Klimaminister, Samira Nawa, kaldte det "helt uacceptabelt". SFs Signe Munk kaldte forslaget uklogt, ærgerligt og understreg, at det ikke gør Europa energiuafhængig.
Alligevel forlyder det, at “Den grønneste regering nogensinde” bag Christiansborgs tykke murer, er ved at give efter for fossilindustriens pres og vil kaste mere benzin på klimabålet.
Hvordan er vi endt her?
Hvordan er vi kommet dertil, hvor landet, der stiftede Beyond Oil and Gas Alliance og har brugt enhver lejlighed til at brande sig som et grønt foregangsland, er villige til at kaste det hele over styr?
I denne artikel vil vi forklare, hvorfor regeringen ikke bør tillade mere udvinding og vi vil opklare myter i debatten. Men for at give dig en reel forståelse for, hvad der foregår, må vi starte historien et andet sted. Vi må starte med fossilindustriens metoder.
Strategierne bag
I årtier har fossilindustrien kørt misinformationskampagner for at forhale klimahandling. Til trods for at flere selskabers egne videnskabsfolk advarede om konsekvenserne af deres produkter helt tilbage i 1950erne. I en lækket kommunikationsstrategi fra 1998, kan man se industrien master plan for at modarbejde Kyoto-aftalen, som truede deres forretning. De ville så tvivl om klimavidenskaben, helt uden at modbevise den.
De kunne gøre det ved at fodre talepunkter til ukendte videnskabsfolk, journalister, kendte tv-personligheder og politikere. Sejr var opnået når almindelige mennesker, medier og industrier, så det som “almen viden” at klimavidenskaben er usikker og at folk der kalder på klimahandling (på basis af Kyoto aftalen og videnskaben) virker “ude af trit med virkeligheden”. Det lykkedes dem at forsinke og forpurre klimahandling.
De senere år har strategien ændret karakter. De har promoveret tvivlsomme og falske klimaløsninger og “overgangs teknologier”, som forudsatte en fortsat fossil produktion. Også sproget skifter karakter: Fra klimaskepsis til løfter om “klimalederskab” omkring 2020 til budskaber om "energisikkerhed" og "fossil afhængighed" de seneste år.
"Lad aldrig en god krise gå til spilde" er fossilindustriens motto.
De geopolitiske kriser, som i øjeblikket fylder deres lommer, kan også bruges som løftestang, til at få regeringer til at kaste klimahensyn overbord.
Når man ser på den offentlige debat, må man erkende, at deres metoder stadig virker. Fortalerne benytter sig af tal, fremskrivninger og argumenter, som passer perfekt ind i den samtale som olie-lobbyen ønsker sig.
Pointen er at fossile selskaber er mestre i at udnytte enhver situation til at legitimere deres eksistens. Når en gammel forretningsmodel er under pres, investerer man i at holde den i live så længe som muligt - med de argumenter, der virker bedst i øjeblikket. Lige nu hedder argumentet "forsyningssikkerhed".
Strategierne koster os dyrt allerede i dag
Skaderne europæerne oplever lige nu, er altså ikke tilfældige. Selskaberne vidste dette ville ske. De brugte bevidste strategier for at forsinke omstillingen væk fra de skadelige brændsler. Og strategierne virker stadig på os.
Klimaforandringernes konsekvenser er ikke længere kun forudsigelser - som dem topfolk fra fossilindustiens fik fremvist af deres egne videnskabsfolk. Det er virkeligheden. Også på vores kontinent.
I juni og juli i år målte den europæiske klimatjeneste Copernicus de to varmeste måneder, der nogensinde er registreret i Vesteuropa. Skovbrande har drevet mere end 300.000 mennesker på flugt i Frankrig og Spanien. På tværs af Europa er der på bare tre uger talt over 30.000 flere dødsfald end normalt for årstiden. Landmænd advarer om høstudbytter, de kalder "katastrofale". Økonomer anslår, at sommerens hedebølger alene har opsuget hele Europas forventede økonomiske vækst i år.
Mens regningen vokser, vokser selskabernes profit
Præcis samtidig, har otte af verdens største olieselskaber tjent omkring 600 milliarder kroner i profit. På tre måneder. Nogle af de penge investerer de i lobbyisme. Alene i EU bruger selskaberne mindst 390 millioner kroner, på at få deres ønsker hørt.
De har også vundet flere sejre de seneste år, ved at få flere lande til at rulle vigtig klimalovgivning tilbage. Med USAs “drill baby drill” i spidsen. Trump er også med i heppekoret som presser på for at “Open up the North Sea”. Man kan undre sig over at regeringen vil føje Trumps vilje.
Borgerne betaler prisen. De højere priser på fødevarer, transport, forsikringer for bare at nævne nogle. Nogle borgere må flygte, nogle mister deres hjem, andre betaler med deres liv. Det er os, der altid betaler regningen.
Nu forsøger de fossile selskaber også at tage mere af vores olie og gas, og med det, vores internationale troværdighed og evne til at presse andre til at lade de fossile brændsler blive i undergrunden.
Hvorfor hastebeslutning bag lukkede døre?
Hvis regeringen køber fossil-firmaernes argumenter, vil det koste Danmark dyrt.
Præcis hvor dyrt er svært at sige, da der endnu ikke findes et transparent og velunderbygget grundlag at tage beslutningen ud fra.
Derfor er det uforståeligt, at regeringen er i gang med at tage så vidtgående beslutninger i al hast, bag lukkede døre og uden det nødvendige overblik over konsekvenserne. Vi ved at det særligt er TotalEnergies og Ineos der ønsker nye licenser.
Spørgsmålet er, hvorfor regeringen har så travlt?
Følger man fortalerne i debatten, kunne man foranledes til at tro at Europas forsyningssikkerhed er sikret; vi bliver uafhængige af Putin og andre despoter; din tankstation får billig benzin og klimaet endda bliver forbedret, hvis vi bare tillader flere olie- og gaslicenser i 2042. Men det er selvfølgelig ikke sådan virkeligheden hænger sammen.
Som vi så det med gas-røret til Nordic Sugar og udsættelsen af fiskeriets klimaafgifter, kan lobbykampagner baseret på forkerte informationer lykkedes med at skabe de politiske resultater som særinteressen ønskede. Ofte på bekostning af os andre og uden konsekvenser, selv når det afsløres.
Det er de samme tendenser vi ser i den nuværende debat.
Indflydelsesrige erhvervs-lobbyister, gentager særinteressers ønskede pointer.
Der skabes en fortælling som kalder på akut handling.
Når man ser forudsætningerne for påstandene igennem, er de misvisende eller decideret falske.
Eksperter og NGO'er advarer, men desværre ofte for døve øre.
Politikere tror på de forurenende industriers fortælling og laver ny politik.
Drill baby drill er ikke vejen til forsyningssikkerhed
Forsyningssikkerhed kommer ikke fra flere boringer. Det er fortidens logik. Den eneste vej frem er at omstille hurtigere - væk fra fossile brændsler, over til vedvarende energi og effektivisering. Det vil sænke energipriserne og gøre os mindre afhængige af ustabile regimer.
Hvis EUs klimamål for 2040 nås, kan EU faktisk dække sit olie- og gasbehov fra allerede eksisterende aftaler i England, Norge og EU fra 2040. Vi risikerer dermed, at Danmark bindes fast til yderligere forurenende produktion, som der ikke var behov for.
Men fortalere vil gerne have dig til at tro, at vi helt sikkert vil mangle gas. Derfor har de fremført argumenter baseret på et misvisende fremtidsscenarie til at forsvare merproduktion, IEA-scenarie (STEPS), som forudsætter at Europa ikke når sine klimamål.
At henvise til et scenarie for manglende klimahandling som argument for at fortsætte udvindingen, er selvopfyldende logik. Som kan risikere at blive en selvopfyldende profeti.
Hele præmissen om nødvendigheden af nye eller forlænget boringer, begrundet i forsyningssikkerhed, grunder i forudsigelser som forventer at vi ikke omstiller os og at verden i 2050 er 2,5 grader varmere.
Ved at tillade licensforlængelser, sender man et problematisk signal om at DK og EU ikke regner med at nå sine klimamål. Man sender et signal til markedet om at det ikke haster at komme væk fra olie og gas. Hvilket i sig selv kan forsinke omstillingen.
Licensforlængelser løser ikke dagens energikrise
Selvom det kan lyde sådan i den offentlige debat, vil licensforlængelser i 2042, ikke hjælpe den nuværende situation eller kunne frigøre os fra Putin, Trump eller Mellemøsten.
Europa står sandsynligvis et helt andet sted energimæssigt, teknologisk og reguleringsmæssigt om 16-24 år. Selv hvis tilladelsen kunne føre til øget produktion før, så vil det stadig tage mange år at skrue produktionen op.
Selv i det umulige scenarie, hvor al den resterende olie og gas i den danske Nordsø blev hentet op i dag, ville det kun dække 10-25% af Europas forbrug på ét enkelt år. Så er det slut. Det løser intet - men forureningen vil koste os dyrt.
At bruge den nuværende geopolitiske situation som argumentation, er mildest talt misvisende.
Den reelle vej til energisikkerhed er at reducere efterspørgslen på olie og gas, ikke at øge udbuddet marginalt. Danmarks elbilsflåde sparede allerede 3,3 millioner tønder olie i 2024, svarende til 11 % af nettoolieimporten.
Effektivitets- og sparetiltag, kan man iværksætte langt hurtigere.
Er det ikke bedst, at vi henter vores eget olie og gas op?
Tegnet af Nikoline Werdelin
Det smarte ved den ide er, at alle lande kan sige det samme. Lobbyen kan overbevise alle om at det er bedst, at det er deres lands reserver der skal udvindes.
Udfordringen er blot, at hvis alle gør det, så er vi i så store problemer, at al snak om sikkerhed og økonomi helt bør forstumme. For størstedelen skal forblive i undergrunden, hvis vi skal undgå klimakaos.
Én af de ideer fossile selskaber har fremelsket er “Homegrown energy” som er forståelsen af at den lokale olie og gas, som værende grundlæggende mere ufarlige end importerede, og fordelagtig for os at bruge.
Dansk olie giver ikke billigere benzin
Argumentet appellerer til myter om, at mere udvinding lokalt vil reducere priserne lokalt.
Fortalere vil give dig indtrykket af at du får billigere benzin på tanken, hvis vi bare tillod at, hver en dråbe blev taget op af Nordsøen. Sådan fungerer det bare ikke.
Et privat olieselskab, der henter olie op af den danske del af Nordsøen, sælger den ikke billigere til danskere. Olie sælges på det internationale marked til højestbydende. Det er ikke prioriteret til oprindelseslandet, til en fordelagtig pris. Forsyningssikkerheden er derfor heller ikke sikret. Europas gaspriser påvirkes også af de globale LNG-markeder.
EU kommer aldrig til at kunne kontrollere prisen på olie og gas. Men lande, der udbygger vedvarende energi, kan sænke deres egne elpriser og dermed styrke både energiuafhængighed og konkurrenceevne.
Fossil produktion bliver ikke grøn af nye klimatiltag
Fossilindustrien har også forsøgt at promovere sig selv som en del af den grønne omstilling og tale højt om bæredygtighedstiltag i produktionen.
At det skulle være mere klimavenligt at producere i Danmark, er også et af de argumenter der bliver brugt over for regeringen. Regeringen lokkes med løfter om nye klimatiltag på produktionen, som TotalEnergies dog kun vil implementere, hvis de får 8 års forlængelse. Til det skal du lige huske at det er greenwashing og manipulation kun at fokusere på produktionssiden. Det har aldrig været udledningen ved produktionen af olie og gas, der er det reelle problem. Det er udledningen ved afbrændingen, samt mængden der brændes af, der er problemet.
En forlængelse af olie- og gaslicenserne i Nordsøen vil øge de samlede globale CO₂-udledninger. Hvis Danmark tillader mere olie og gas, så vil produktionen i andre lande ikke falde i samme størrelsesorden. Det fremmer også et højere forbrug.
Mere olie og gas giver større samfundsomkostninger
De ekstra udledninger fra produktionen i Danmark, vil samtidig gøre det dyrere at nå klimamålene. Det betyder, at andre industrier skal reducere mere, eller at staten skal betale for dyre (ofte usikre) teknologiske fix.
Med til regnestykkerne bør man også forholde sig til omkostningerne ved øgede klimaskader. En ny analyse fra England viser, at hvis de åbner to nye olie og gasfelter i Nordsøen, vil omkostningerne for klimaskaderne være 4 til 12 gange så høje, som de forventede økonomiske fordele. Sådan en analyse bør også laves i Danmark.
Danmark har meget at miste
Videnskaben er klar: Størstedelen af de fossile reserver skal forblive i undergrunden. Allerede i 2023 stod det klart at verdens regeringer allerede havde planlagt at producere 69% mere fossilt brændstof i 2030, end det er muligt, hvis vi skal holde os under 2 °C temperaturstigning.
Hvis vi skal undgå de værste konsekvenser af klimaforandringerne, skal vi have andre lande med på at droppe udvindingen, dette kan bl.a. ske igennem diplomatisk pres til internationale forhandlinger.
Nogen skal gå foran. Det er den primære årsag til at Danmark lavede nordsøolieaftalen og var medstifter af BOGA, en international alliance for at stoppe olie- og gasudvinding. Det er os der kunne vise at det var muligt. Os som kunne inspirerede andre til at følge trop. Det gav os en international position og magt, som langt overstiger vores størrelse.
At tillade mere olie og gas svækker vores hårdt optjente troværdighed og diplomatiske kapital.
Danmark risikerer sin internationale position
Hvis Danmark bukker under, risikerer vi en dominoeffekt, hvor andre lande så gør det samme. Det er nemlig ikke bare Danmark, der er under pres for at droppe deres klimamålsætninger og udvide fossiludvindingen. Bl.a I England er den nye premierminister, Andy Burnham, i vælten fordi han overvejer at bryde klimaløfter og godkende to nye oliefelter. Grønland er samtidig under pres fra amerikanske selskaber.
Skal udenlandske beslutningstagere i fremtiden kunne pege på Danmark som argument for at hive mere olie og gas op af undergrunden? Det vil være intet mindre end katastrofalt.
Derudover risikerer Danmark søgsmål. Danmark er tilsluttet en FN-resolution om, at stater har juridisk pligt til at beskytte deres borgere mod klimaforandringerne. Resolutionen kan lede til at lande, der understøtter fossil ekspansion, kan blive retsforfulgt. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols seneste domme, fastslår også, at stater har en positiv pligt til at handle på klimaet. Hvis vi fortryder licensforlængelser på en senere dato, risikerer vi også at betale erstatninger til de fossile selskaber.
Forkerte signaler forsinker omstillingen
Når politikerne vakler, forsinker det den grønne omstilling.
At tillade licensforlængelser, sender et problematisk signal om at DK og EU ikke vil nå sine klimamål og bringe virksomheder i tvivl om den grønne retning. At forlænge vores fossile produktion vil sende et uhensigtmæssigt signal til markedet, som risikerer at udskyde investeringer i energieffektivisering, elektrificering og VE, som skulle have forbedret vores forsyningssikkerhed.
Energiekspert Brian Vad Mathiesen advarer også om, at øget investering i fossil udvinding betyder: "Vi beslaglægger det fra investeringer, vi kunne have brugt på energieffektivitet, fjernvarme, elektrificering og vedvarende energi. Og vi bruger arbejdskraften det forkerte sted."
Slingrekurs forstærker i værste fald en stemning af at den regulatoriske kurs er forhandlingsbar. Fremmes ideen om at klimatiltag kan fjernes, så snart den er til gene, vil mange ikke investere i fremtidens løsninger.
Et eksempel på det, så vi da Venstre og Moderaterne såede tvivl om målet for udfasning af gasfyr til private, fordi det jo alligevel på sigt er bio-gas. Det har fået mange borgere til at afvente udskiftningen, til stor skade for fjernvarmeprojekter, elektrificeringen og forsyningssikkerheden. Det absurde er, at det netop er de to partier der taler varmest om licensforlængelser, med udgangspunkt i forsyningssikkerheden.
At tale forsyningssikkerhed i Europa, når det gælder om at hente mere olie og gas op af Nordsøen, mens man samtidig går imod udfasning af gas-opvamning til husstande, som kunne frigøre metan og biogas til forsyningssikkerheden i resten af EU, viser at det ikke er forsyningssikkerheden som er det primære hensyn. Det er hensyn til særinteresser.
Forleden blev TotalEnergies politianmeldt af Miljøstyrelsen. For hele 13 lovbrud. Blandt andet spild af kemikalier, 67.840 liter olie og 3750 liter diesel i vores havmiljø.
Forstil dig et absurd scenarie, hvor regeringen med den ene hård politianmelder et firma, fordi de har forurenet for meget, og med den anden hånd giver dem licensforlængelser, som giver dem lov til at forurene vores klima i 8 år mere.
Sikke et signal at sende, for “den grønneste regering nogensinde”.
Er du nysgerrig på mere viden? Så kan vi blandt andet anbefale følgende bøger:
Merchants of Doubt: How a Handful of Scientists Obscured the Truth on Issues from Tobacco Smoke to Global Warming - Naomi Oreskes, Erik M. Conway
The Language of Climate Politics: Fossil-Fuel Propaganda and How to Fight It - Genevieve Guenther
Dødvande: Hvordan erhvervsinteresser overtog magten, og hvordan vi tager den tilbage - Anna Bjerre Johansen, Christian Fromberg og Kolja Dahlin
Reklamemagt - Esther Michelsen Kjeldahl, Ariel Storm Lokzinsky
Husk at støtte Klimabevægelsen, så vi kan forsætte vores arbejde og understøtte medlems- og lokalgrupperne.
