Bryder nyt olie-felt vores børns menneskerettigheder? Klimabevægelsen klager over Hejrefeltet

Klimabevægelsen i Danmark har, sammen med et to-årigt barn, indgivet en klage til Energiklagenævnet over godkendelsen af Hejrefeltet. Med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention anmoder Klimabevægelsen og den to-årige nævnet om at ophæve Energistyrelsens afgørelse og sende sagen tilbage til fornyet behandling.

Skrevet af: Christina Ihler, 17.07.2026

Alle forældre kender følelsen. Det øjeblik du holder dit nyfødte barn, og verden skrumper ind til dette lille sårbare menneske i dine arme. Du lover dig selv at beskytte det. Holde det i hånden, så det ikke falder. Beskytte det mod trusler. Klæde det på til fremtiden.

Men hvad gør man, når den stat, der også skulle værne om ens barns fremtid, træffer beslutninger der aktivt forværrer den?

Det spørgsmål har fået et forældrepar til at indgive en formel klagesag til Energiklagenævnet på vegne af deres 2-årig barn, sammen med Klimabevægelsen i Danmark. Grundlaget er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Klagen handler om godkendelsen af Hejrefeltet. Et nyt oliefelt i Nordsøen, der i de kommende årtier vil pumpe millioner af tønder olie op fra havbunden. 

Forældreparret Clara Berg-Jensen og Esther Michelsen Kjeldahl har sat sig grundigt ind i Hejrefeltets effekt på klimaet. De kan tydeligt mærke knuden i maven, når de kobler den viden sammen med deres barns fremtidsudsigter. 

“Som forældre er vi rædselsslagne for, hvad det er for en verden, vores 2-årige søn kan vokse op i, når skiftende danske regeringer endnu ikke har sat en stopper for åbningen af nye olie- og gasfelter i den danske undergrund. Al forskning understreger, at åbning af nye fossile felter direkte bidrager til at destabilisere vores klima, hvilket særligt vil gå ud over vores børn og fremtidige generationer. Et ja til Hejrefeltet er også et ja til flere hedebølger, stormfloder og vildt vejr, og et ja til flere tilskadekomne, udsatte og omkomne børn.” - Clara Berg-Jensen, forælder til barnet.

Da ansøgningen om Hejrefeltet blev behandlet af Energistyrelsen, overvejede man slet ikke, om projektet var en trussel for børns menneskerettigheder. Ingen har vurderet, hvordan beslutningen om at åbne et nyt oliefelt vil påvirke deres liv. Om det vil skade dit liv. Det til trods for nyere domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der kobler klima og menneskerettigheder, og understreger, at stater har pligt til at beskytte borgere mod klimaforandringer.

Vi mener, at Energistyrelsen har begået en alvorlig fejl ved ikke at forholde sig til, hvad konsekvenserne ved Hejrefeltet er for individers menneskerettigheder og vores internationale forpligtelser.

Børnene betaler prisen for Hejrefeltet

Barnet i denne klage er anonym. Navnet er ikke vigtigt. Den to-åriges liv vil blive påvirket af Hejrefeltet, men ikke som den eneste. Barnet repræsenterer alle vores børn. 

De beslutninger, der træffes i dag i Folketinget, styrelser og ministerier, har konsekvenser langt ude i fremtiden. Men dem, der skal leve længst med konsekvenserne, kan ikke stemme. De kan ikke stille op til Folketinget. De kan ikke møde op til høringer eller skrive et debatindlæg. Børn har ikke mulighed for at forsvare sig selv. De kan kun lege og håbe, at de voksne beskytter dem.

Mere olieudvinding fra Nordsøen vil aktivt forværre vores fælles levevilkår:

Hejrefeltet vil udlede 47,5 millioner ton CO2. Så store tal er svære at forstå: Det er mere end hele Danmark udledte i 2025. Rent fysisk vejer forureningen det samme som omkring 4.750 Eiffeltårne. Det svarer til at tilføje 20 millioner benzinbiler i et år. 

Det er ikke blot et abstrakt tal. Forureningen vil få ægte konsekvenser for nulevende mennesker. Greenpeace har, på baggrund af international forskning, beregnet, at den mængde vil føre til 10.700 dødsfald alene grundet ulidelig varme. Dertil kommer konsekvenserne af oversvømmelser, skovbrande, fejlslået høst, konflikter og alt den øvrige skade som forøget temperaturer medbringer. 

Det vil have indflydelse på vores muligheder for at få nok mad og adgang til drikkevand. På, om vores hjem kan holde til presset fra flere stormfloder og skybrud. Om vores kroppe kan klare varmen.

Hvert ton bringer os tættere på katastrofale og uoprettelige konsekvenser. Firmaet bag, Ineos, mener ikke at denne massive udledning, i en væsentlig grad, påvirker klimaet. 

Den to-årige, der er med i denne klage, vil være i sin bedste alder, når de fulde konsekvenser af Hejrefeltets udledninger rammer. De vil ramme den to-årige uproportionelt hårdt, mens mange af de politikere, som har accepteret Hejrefeltet og bestemt reglerne for den fossilvenlige politik, ikke vil være her længere. 
Regningen sendes videre.

“Det er for mig, som er både mor og bedstemor, fuldkommen uforståeligt, at hensynet til de børn, som vi allerede har sat i verden, ikke vejer tungere i dansk politik og forvaltning.”

Udtaler Stine Bardeleben Helles, Klimabevægelsens forperson, og fortsætter:

“Hvornår går det op for beslutningstagerne, at de tilladelser, som den til INEOS, bidrager til at smadre klimaet i en hast, som med stor sandsynlighed vil gøre det umuligt for en to-årig at leve et bare nogenlunde rimeligt liv, når han bliver voksen? Når politikerne ikke forstår alvoren, er det nødvendigt, at vi som civilsamfund korrigerer dem. Det gør vi nu, for kampen for vores børn er den vigtigste af alle!”

Global klimahandling med jura i hånden

Klagen er en del af en global tendens. Over hele verden tager bekymrede borgere juridiske skridt for at beskytte sig selv mod stater, der forværrer klimaforandringerne.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i nyere praksis haft anledning til at forholde sig til sammenhængen mellem klimaforandringer, og de rettigheder, der er beskyttet efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

I en sag fra 2024 gav Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol foreningen Verein Klimaseniorinnen, bestående af en gruppe ældre kvinder, der havde lagt sag an mod Schweiz, medhold i, at Schweiz’ mangelfulde indsats mod klimaforandringer udgjorde en krænkelse af kvindernes menneskerettigheder, som de følger af EMRK. Blandt andet fordi klimaforandringer medfører øget risiko for hedebølger, som rammer ældre uforholdsmæssigt og derved bringer dem i øget risiko for dødsfald.

De seneste år er der kommet flere vigtige domme fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er et problem, at Danmark endnu ikke har forholdt sig til disse domme i landets beslutningsprocesser.
Klagen om menneskerettigheder er udarbejdet i samarbejde med advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, som udtaler:

”Energistyrelsen ses ikke at have forholdt sig til Danmarks internationale forpligtelser i deres afgørelse om at godkende udbygningsplanen for Hejre-feltet, og det mener vi er en åbenbar mangelfuld sagsbehandling.”

Med klagen anmoder vi Energiklagenævnet om at ophæve Energistyrelsens afgørelse, og hjemvise sagen til fornyet behandling, så Energistyrelsen får mulighed for at træffe afgørelse under inddragelse af Danmarks internationale forpligtelser.

Den vurdering, som vi mener Energistyrelsen skal foretage med hensyn til menneskerettighederne, vedrører navnlig artikel 2 om retten til liv, artikel 3 om beskyttelsen mod nedværdigende og umenneskelig behandling, artikel 8 om respekt for individer og gruppers privatliv samt artikel 14 om, at nydelsen af de rettigheder, der følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, skal ske uden forskelsbehandling.

“Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at uanset, at der ikke i EMRK findes særlige rettigheder, der har til formål at beskytte mod handlinger eller beslutninger, der har miljø- eller klimamæssige konsekvenser, så vil sådanne konsekvenser kunne påvirke individers eller grupper af individers menneskerettigheder, som de følger af EMRK, og derfor skal Energistyrelsen selvfølgelig også foretage en konkret vurdering af, om en eventuel godkendelse er i overensstemmelse med EMRK.” - Advokat, Eddie Omar Rosenberg Khawaja

De seneste domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol viser, at forvaltningen af energipolitik også skal behandles ud fra Danmarks internationale forpligtelser og indvirkningen på vores menneskerettigheder. 

Yderligere klage over miljøvurdering

Klimabevægelsen har samtidig indgivet en separat klage i samarbejde med Fossilfri Fremtid. Den tager udgangspunkt i miljøvurderingen, som Hejrefeltet er godkendt ud fra.

Det ene klagepunkt omhandler manglende lovliggørelse og korrekt miljøvurdering af Syd Arne-anlæggene, som Hejrefeltet er afhængig af.

Det andet klagepunkt omhandler, at vurderingen af scope 3-udledninger er foretaget med britisk vejledning og ikke ud fra en dansk vejledning og kontekst. Det er heller ikke nok at beskrive en talværdi, 47,5 millioner ton CO₂, der bør også være beskriver af, hvordan projektets udledninger vil have konkrete fysiske konsekvenser i form af forværrede klimaødelæggelser, tab af menneskeliv, sundhedsomkostninger, mm., ligesom det vil skubbe os nærmere irreversible tipping points.

Håbet

Med disse klager ønsker vi at Energiklagenævnet annullerer godkendelsen og sender ansøgningen til fornyet behandling i Energistyrelsen. Energistyrelsen skal lave en grundig vurdering af, om tilladelsen lever op til vores individuelle menneskerettigheder, samt forholde sig til manglerne i miljøvurderingerne. Derudover håber vi, at forvaltningen fremover vil inkorporere processer for at vurdere, om ansøgninger holder sig inden for rammerne af de danske internationale forpligtelser. 

Samtidig håber vi, at den nye regering vil bruge klagen til at vurdere, om åbningen af et nyt oliefelt stemmer overens med vores internationale forpligtelser og menneskerettigheder.

Kan man kalde sig “Danmarks grønneste regering” og så samtidig åbne nye oliefelter?

Kan man tillade nye oliefelter uden at undersøge, hvordan det vil påvirke borgernes menneskerettigheder, 34 år efter at konventionen blev en del af dansk lov?

Ultimativt håber vi på, at når konsekvenserne ved Hejrefeltet blotlægges, vil dette også tydeliggøre, hvorfor nye olie- og gasfelter fremover helt bør forkastes. 

“Det burde være ligetil at droppe ny fossil udvinding, særligt i lyset af sommerens ekstreme varme. Og særligt i lyset af, at Hejrefeltet blev godkendt, mens vi ikke engang havde nogen regering. Vi frygter desværre, at Hejrefeltet bliver bygget, hvis ikke vi skrider til yderligere handling. Det er åbenbart ikke nok at henvise til, at Det Internationale Energiagentur klart og tydeligt har sagt, at der ikke er plads til ny fossil indvinding efter 2021, hvis verdens lande skal leve op til Paris-aftalen. Med denne klage forsøger vi at bringe de små børns perspektiv ind i en beslutning, der alt for ofte bliver gjort til et teknisk spørgsmål. Vi håber, at klagen giver klimaminister Samira Nawa det sidste skub til at droppe Hejrefeltet.” - Esther Michelsen Kjeldahl, Forælder til barnet i klagen. 

Hejrefeltet har allerede været stoppet en gang. Vi håber, vores klager vil få Energiklagenævnet til at gøre det igen. 

Er du nysgerrig på mere viden?

Herunder finder du svar på en række spørgsmål, klagerne i deres fulde længde samt et overblik over, hvad der er sket op til nu:

• Hvad er Hejrefeltet?

  Hejrefeltet henviser til et oliefelt i Nordsøen som ejes af den britiske petrokemiske gigant Ineos.

  Virksomheden vurderer selv, at feltet vil udlede op mod 47,5 millioner ton CO2 i hele sin levetid, hvilket er mere end Danmarks samlede udledning i 2025.

• Hvorfor er Hejrefeltet et problem?

  Hvert nyt oliefelt som godkendes i dag, vil producere mindst 20 år ude i fremtiden. Med en eskalerende klimakrise er det ikke ansvarligt.

  Hejrefeltet vil udlede 47,5 millioner ton CO2, mere end hele Danmarks udledning i 2025. Det svarer til forureningen fra 20 millioner benzinbiler i et år. Se det i konteksten af at Danmark har lige indgået en aftale med Aalborg Portland, om at staten betaler 16,5 milliarder kroner for at opfange og lagre ca. 18,75 mio. tons over de 15 år. Udledningen fra Hejrefeltet vil være mere end 2,5 gange så stor. Det har konsekvenser. Greenpeace har beregnet, at forureningen fra Hejrefeltet vil føre til yderligere 10.700 dødsfald som følge af ulidelig varme. Dertil kommer alle de andre skader og omkostninger, som øget klimaforurening medfører.

  Mere olie og gasudvinding løser ikke de problemer, som mange tror. Det afhjælper hverken vores energipriser eller forsyningssikkerhed. Selv hvis alle resterende olie- og gasreserver i Danmark blev udvundet, så vil det kun kunne dække mellem 10-25% af Europas forbrug på ét enkelt år. Så er det slut. Det løser altså ikke problemet, men forureningen vil føre til massive skader. En omstilling væk fra olie og gasforbrug, vil dog hurtigt kunne reducere vores afhængighed og få energipriserne til at falde. 

  Løsningen er ikke investering i fortidens klimaskadelige energi, men fokus på nutidens grønne løsninger og aktiv politik for at reducere efterspørgslen på fossile brændsler.

  Danmark fremhæves som et grønt foregangsland af vores nuværende og tidligere regeringer. Vi har samtidig forpligtet os internationalt, blandt andet med Parisaftalen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og BOGA-alliancen.

  Det Internationale Energiagentur har allerede i 2021 konkluderet, at nye kul-, olie- og gasprojekter ikke er forenelige med Paris-aftalen. Rige lande, som Danmark, bør allerede udfase produktionen af fossil energi i 2031, hvis ansvaret for overholdelse af Paris-aftalen skal ske retfærdigt.

  At tillade ny fossil udvinding er et dårligt signal internationalt, og skader vores evne til at presse andre lande til at handle.

  Tilladelsen er også givet på et grundlag, som vi mener er behæftet med betydelige fejl og mangler, derfor har vi klaget til Energiklagenævnet. Den offentlige modstand er også tydelig, over 2.400 borgere og organisationer har tidligere skrevet høringssvar mod projektet, hvilket er det højeste antal høringer mod et energiprojekt nogensinde.

• Var tilladelsen til Hejrefeltet ikke annulleret?

  Ineos fik tidligere en godkendelse, men den blev ophævet af Energiklagenævnet efter en klage fra Greenpeace, som dokumenterede, at miljøkonsekvensrapporten var mangelfuld.

  Ineos har nu indsendt en ny ansøgning med en tilføjet vurdering af de såkaldte scope 3-udledninger: altså de udledninger, der sker, når olie og gas brændes af hos slutbrugerne. Den nye vurdering viser, at projektet vil medføre scope 3-udledninger på 47,5 millioner ton CO₂. Det er mere end hvad hele Danmark udledte i 2025. Alligevel hævder Ineos, at projektet ikke i væsentlig grad vil påvirke klimaet.

  Energistyrelsen har den 20. maj 2026 igen godkendt en revideret udbygningsplan for Hejre-feltet i Nordsøen.

• Hvad handler klagen om?

  Klagen er todelt. 

  Den ene handler om menneskerettigheder og er indgivet sammen med det 2-årige barn. 

  Der ikke er foretaget nogen synlig, indholdsmæssig eller tilstrækkelig vurdering af, hvordan tilladelsen til udbygningsplanen mv. for Hejre-feltet berører de rettigheder, der følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 2, 3 og 8, eller om tilladelsen kan medføre, at personer på en uproportional måde berøres særligt på grund af alder, sundhedsforhold eller langvarige funktionsnedsættelser, jf. EMRK artikel 14. Klagen er udarbejdet med advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja. 

  Den anden del af klagen er skrevet af Klimabevægelsens Juragruppe og Fossilfri Fremtid, den omhandler mangler og problemer med miljøvurderingen. 

  Der mangler fortsat lovliggørelse og korrekt miljøvurdering af Syd Arne-anlæggene, som Hejrefeltet er afhængig af. I perioden 1988-2022 er næsten alle danske olie-/gas-felter blevet godkendt med mangelfulde, fejlfyldte, forældede og/eller ukonkrete VVM’er. Kammeradvokaten anbefalede i 2024, bl.a. at danske olie-/gas-felter skulle retligt lovliggøres ved passende førstkommende lejlighed for at leve op til loyalitetsforpligtelsen i EU-retten. 

  Samtidig er vurderingen af scope 3-udledninger foretaget med britisk vejledning og ikke ud fra en dansk vejledning og kontekst. Det er i vores øjne uhensigtsmæssigt og udemokratisk alene at henvise til et andet lands guidelines, som ikke nødvendigvis er dækkende i en dansk kontekst og som ikke til fulde lever op til VVM-direktivets formål. Det er heller ikke nok at beskrive en talværdi, 47,5 millioner ton CO₂, der bør også være beskriver af, hvordan projektets udledninger vil have konkrete fysiske konsekvenser i form af forværrede klimaødelæggelser, tab af menneskeliv, sundhedsomkostninger, mm., ligesom det vil skubbe os nærmere irreversible tipping points.

• Styrker Hejrefeltet ikke vores forsyningssikkerhed?

  Olien vil blive solgt på verdensmarkedet og ikke direkte til danskerne. Derfor har mere dansk udvindingen af nordsøolie ikke reel påvirkning på de priser, danskere betaler for energi eller vores selvforsyning.

  Den anden problemstilling er, at forbruget af fossile brændsler i Europa er så højt, at selv hvis alle resterende olie- og gasreserver i Danmark blev udvundet, så vil det kun kunne dække mellem 10-25% af Europas forbrug på ét enkelt år. Så er det slut. Det løser altså ikke problemet. Men det ville udlede omkring 500 mio. ton CO2, som er omkring 15 gange Danmarks årlige udledning. 

  Hejrefeltet vil kun kunne levere omkring 2% af EU's årlige olie- og gasforbrug. Omregnet til tid svarer det til, at hele Hejre-feltets levetidsressource (produceret over ca. 20 år, 2027/28-2047) ville kunne dække omkring 7 dages forbrug af olie og gas i EU.

  Den reelle vej til energisikkerhed er at reducere efterspørgslen på olie, ikke at øge udbuddet marginalt. Danmarks elbilsflåde sparede allerede 3,3 millioner tønder olie i 2024, svarende til 11 % af nettoolieimporten.

  Olie handles til verdensmarkedspris, mens elpriser fastsættes lokalt. Lande, der udbygger vedvarende energi, kan sænke deres egne elpriser og dermed styrke både energiuafhængighed og konkurrenceevne.

• Giver Hejrefeltet ikke flere penge i statskassen og kan understøtte grøn omstilling?

  Ineos har så store skattefradrag, at de i 2022, da olie- og gaspriser var på det højeste, hverken betalte selskabs- eller kulbrinteskat. En analyse fra Erhvervslivets Tænketank fra 2025 forventer heller ingen skatteindtægter fra Ineos' Nordsø-felter frem mod 2050. Hvorvidt Hejrefeltet vil bidrage til statskassen er derfor, i bedste fald, usikkert.

  Argumentet om, at fossil udvinding skal "finansiere" den grønne omstilling, indeholder desuden en alvorlig logisk fejl. Forskning viser, at lande med store fossile investeringer faktisk øger forureningen for at beskytte investeringerne og lægger politisk pres for at lempe klimaregulering. Det kaldes "green paradox".

  Der er derudover risici, når der skal ryddes op efter boreplatforme. Selvom udgangspunktet er at licenshaver skal betale for oprydningen, kan der, eksempelvis i forbindelse med konkurs, være risiko for at staten står med problemet.

• Vil Hejrefeltet ikke sørge for en masse arbejdspladser?

  Generelt er investeringer i fossile brændsler markant dårligere til at skabe arbejdspladser. Som FN’s generalsekretær, António Guterres udtalte sidste år: “Hver dollar investeret i vedvarende energi skaber tre gange så mange arbejdspladser som en dollar investeret i fossile brændsler – verden over er der nu flere job i grøn energi end job i den fossile sektor.” 

  Det er tvivlsomt, at Hejre vil føre til flere danske arbejdspladser. Som det ser ud nu, vil Hejre blive fjernstyret fra den eksisterende Syd Arne-platform, og der forventes ingen ændring i bemandingen som følge af feltets tilkobling. Kontrakterne for selve byggeriet af platformen gik i det tidligere Hejre-projekt til udenlandske firmaer i Norge, Skotland og Italien. 

  Energiekspert Brian Vad Mathiesen advarer også om, at øget investering i fossil udvinding betyder: "Vi beslaglægger det fra investeringer, vi kunne have brugt på energieffektivitet, fjernvarme, elektrificering og vedvarende energi. Og vi bruger arbejdskraften det forkerte sted."

• Hvad skal politikerne gøre?

  Politikerne bør bruge den igangværende klagesag som anledning til en grundlæggende revurdering af Hejrefeltet. Den nye regering bør aktivt tage stilling til, om en godkendelse af feltet er forenelig med Danmarks internationale klimaforpligtelser og med borgernes menneskerettigheder.

  Konkret bør politikerne sikre, at fremtidige miljøvurderinger lever op til danske standarder og at der vurderes om tilladelser lever op til vores internationale forpligtelser, som inddrager de fulde konsekvenser for menneskers liv og helbred, og tager højde for, at klimaforandringer ikke rammer alle lige.

  På den lange bane er løsningen ikke flere oliefelter, men en aktiv politik for at reducere efterspørgslen på fossile brændsler: gennem udbygning af vedvarende energi, energieffektivitet og en retfærdig omstilling.

Husk at støtte Klimabevægelsen, så vi kan forsætte vores arbejde og understøttelse af medlems- og lokalgrupperne.