Pas på. En bølge af klima-misinformation hærger derude

Der findes nogle aktører derude, som ikke vil jorden det godt, men i stedet vil deres lukrative forretning det bedre. De gør alt i deres magt for at få dig til at tro, at klimaforandringerne ikke er så slemme, som vi går og tror. Forklædt som pålidelige kilder, forsøger de skabe forvirring og splittelse, for at forhale den grønne omstilling.

Skrevet af Karoline Fodgaard Hansen 19.1.26

Denne artikel skulle starte med en scene. En af de der slags, hvor læseren bliver suget med ind i fortællingen, kan nikke genkendende og sige: ’Ah, det har jeg også set. Jeg tænkte præcis det samme.’

Et klip fra enten TikTok, X eller et amerikansk nyhedsmedie. Det kunne også være et klip fra en virksomhed fra fossilindustriens sociale medier. Et, hvor der bliver sagt noget med: ”Se hvor grønne vi er, for vi udleder kun så lidt CO2”, eller ”Klimaforandringerne er ikke menneskeskabte, det er normalt, at isen smelter”. Det kunne også bare være en af Donald Trumps taler: ”Drill, baby, drill”.

Skræmmende nok er sagen den, at vi bliver fodret med disse videoer konstant. Det vil være svært bare at udpege én. Det er blevet normalen, og man kan nærmest ikke skelne dem fra virkeligheden.

Måske er du selv stødt på det, uden at du selv vidste det: klima-misinformation. Information, der er sat i verden for at skabe tvivl om klimaforandringerne og sprede information, der virkelig får bukserne til at flyve. Her kan man altså ikke tale om folk, der hvisker. Nej, for det ses overalt på sociale medier, i nationale nyheder, fra politikere, store fossile industrier, stater og mere til.

Og vi er nødt til at blive klogere på hvordan.

Hvem står bag: Spot det før vandet bliver varmere

Alt imens misinformationen har sin primetime, bliver verdenshavene varmere og varmere end nogensinde før, viser et nyt videnskabeligt studie. Hvilket betyder, at vandstanden vil stige omkring os, vores økosystem vil ændre sig, og ja, vejrforholdene vil ændre sig. Hovedstæder som Jakarta og Tehran står allerede nu med beslutninger om at måtte flytte, på grund af klimaforandringernes konsekvenser.

Misinformation er én af de største trusler mod demokratiet og kan afgøre valg i hele verden.

Men hvordan spotter vi misinformationen? Hvordan lærer vi ikke at hoppe med begge ben i, så bukserne flyver?

Først handler det om at se på, hvem det er, som står bag klimamisinformationen, og hvad de siger.

Rapporten Information Integrity about Climate Science – A Systematic Review udkom sidste år. Den viser misinformationens helt store omfang, og det er deprimerende læsning - mildt fortalt.

En af medforfatterne er Klaus Bruhn Jensen, professor ved Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet. Han fortæller, at det for ham og de andre medforfattere handlede om at holde modet oppe: ”For der foregår mange ting, som ikke burde foregå.”

Der er f.eks. de aktører, som bevidst spreder misinformation om klimaet for egen vindings skyld.

De ene hovedaktør er industrien, især olie- og gasindustrien, der er afhængige af at kunne blive ved med at sælge fossile brændsler. Den anden type er de politiske aktører, som har interesse at forsinke en grøn omstilling, fordi de, som stemmer på dem, og de, som finansierer dem, ønsker det. - Udtaler Klaus Bruhn Jensen

Selvom det hverken har været fornøjeligt for forskerne at lave rapporten eller for læserne at læse den, kommer den med en vigtig påmindelse om, hvad de her aktører har på spil, og hvor meget de vil gøre for at vinde slaget.

De opnår en fælles interesse ved at forsinke den grønne omstilling, så begge parter kan opnå nogle økonomiske og politiske fordele ved at udskyde den, fordi den er besværlig. I Europa er det ofte populistiske og højredrejede politiske bevægelser, som er imod den grønne omstilling.

I Rusland er det staten selv, sagt med andre ord Putins administration, som forsøger at sprede misinformation om klimaet. I Kina har regimet set klimaforandringerne som vestlig propaganda, selvom de inden for de seneste år er hoppet med på den grønne omstilling - ved siden af deres fossile industri.

Men Klaus er også med til at understrege, at det ikke er enkeltpersoner, som er the bad guys, men at de repræsenterer større og bredere samfundsstrukturer. En bred palet, der tæller ejerskab over medier og kommunikationskanaler, politiske og økonomiske interesser, algoritmer, platforme og regulering samt uddannelsesniveau og adgang til viden.

Når virksomheder kan udnytte disse strukturer, er de også med til at påvirke, hvilke historier - eller misinformation - der når igennem, og hvilke der ikke gør.

Skepticisme eller benægtelse?

Nogle gange påstår denne misinformation, at klimaforandringer ikke er eksisterende. En ren benægtelse af klimaforandringerne. Men eftersom det er blevet sværere at modsige med oversvømmelser i Spanien, Tyskland og Italien samt hedebølger i selvsamme lande og en stigning i temperaturen i Nordnorge og Sverige, er man gået over til skepticisme i stedet. En skepticisme, der forsøger at så tvivl om de mulige løsninger, den grønne omstilling indeholder. Klaus Bruhn Jensen beskriver det således:

Et helt banalt eksempel kan være, hvordan et land skulle kunne undvære benzin. Man opstiller det som en umulighed. Derudover er der også forsøg på at undergrave legitimiteten hos dem, som faktisk kommer med belæg for, hvordan den grønne omstilling kan implementeres.

Forskningen om, hvordan de her aktører er med til at vildlede befolkninger, skelner mellem to former: desinformation og misinformation.

Desinformation er de intenderede forsøg på at føre folk bag lyset – med fuldt overlæg. Misinformation er alle mulige andre typer af ikke-dækkende, skæv eller forkert information. 

Hvis man ser på, hvordan strategierne har været fra aktørerne på det her område, handler det i den grad om, hvordan virksomheder og politikere planlægger deres PR-aktiviteter og lobbyisme ganske omhyggeligt, fortæller Klaus Bruhn Jensen.

Ofte er de meget velfinansierede, og de er også velstrukturerede og velorganiserede. De står ikke så meget og afviser problemet med klimaforandringer, men forsøger derimod at skabe forvirring med modstridende oplysninger til offentligheden og politikere.

De senere år har været en slagmark for de aktører, der producerer og spreder misinformation, og det handler i bund og grund om, at de faktisk har noget på spil, fortæller Klaus Bruhn Jensen:

En stor del af dem, som går hen og stemmer, er stadig bekymrede for klimaet. Og hvis der skal handles på klimaplaner på alle niveauer, så kommer det til at koste nogle penge og kræve nogle politiske prioriteringer. Dem, som ikke ønsker, at det skal ske, mobiliserer de ressourcer, de har, til at modvirke det og skabe forvirring i den offentlige debat for i sidste ende at undgå de politiske prioriteringer.

Når vi udsættes for misinformation om klimaet, kan det hurtigt skabe tvivl, handlingslammelse og i sidste ende en større mobilisering mod klimapolitik. Og misinformation kan også være med til at svække tilliden til forskning og eksperter.

Det kan på længere sigt være med til at vække frygt, opgivenhed eller vrede. I sidste ende vil det også være med til at svække den offentlige samtale og evnen til at handle kollektivt på klimakrisen.

Forklædt i alle kroge

Misinformation kommer i alle slags størrelser og former. Aktørerne er forklædt som tænketanke og NGO’er, bots- og troldehære på sociale medier, lobbyer, videnskabsfolk og læringsinstitutioner, der er blevet finansieret af private virksomheder. Misinformationen findes i alle kroge. Det kan være svært at skelne, hvad der er reelle fakta, eller hvad der er bots og troldefarme, der er sat i verden for at polarisere den offentlige mening om klimaforandringerne.

Det er værd at nævne, at det desværre ikke kun begrænser sig til klimaet, men også til mange andre sager. Se bare på Ruslands krig i Ukraine, Donald Trump om Grønland, i udlændingedebatten osv. Som tidligere beskrevet – i alle former og størrelser.

Der florerer videoer, billeder, debatindlæg, reklamer og mere til, der kommer med usande påstande. Det gælder økonomiske og politiske aktører, og det kan være svært at skelne, hvad der er sandt eller falsk, for meget er pakket godt ind i flotte reklamer eller kommer fra politikere, man troede, man havde tillid til.

Udsagn som at løsningerne er for dyre, klimaforandringerne ikke er menneskeskabte, når klimapolitik bliver til identitetspolitik, når klimahandling bliver udskudt og forsinket, fordi teknologien ikke er der, eller når fossilindustrien eller landbruget påstår, at de er grønnere, end de egentlig er. Hvor udsagnene stammer fra kan være svært at gennemskue, måske er det bots eller industrierne selv, og måske er deres data ikke reelle eller overdrevne.

Der er set flere eksempler på, hvordan russiske troldehære er i fremmarch. Men det er altså ikke kun på sociale medier, det foregår. Tænketanke forklædt som pålidelige kilder, men i virkeligheden finansieret af fossile virksomheder. Det gælder bl.a. den amerikanske, konservative tænketank The Heartland Institute. Den har benægtet klimaforandringer og fremstillet, at klimapolitik vil være alt for dyr for den almindelige borger.

Mange undersøgelser peger på, at det er svært at gennemskue, hvem der egentlig betaler for, at disse budskaber bliver spredt. For tænketankene er i høj grad finansieret gennem anonyme og uigennemsigtige fonde. Det sker i USA, men også i Canada og Europa.

Tilbage i 2022 blev det i Storbritannien afsløret, at den britiske tænketank The Global Warming Policy Foundation, som stod i spidsen for modstanden mod klimapolitik, havde modtaget flere donationer fra fossilindustrien. Selv benægtede de og sagde, at de var en uafhængig tænketank.

En klimakontrolleret, greenwashing gris

Det kan lyde banalt, har man midlerne, så er det nemmere at sprede misinformation. Og hvis de forskellige aktører er så velorganiserede, som de er – hvad kan man så gøre for at sætte en stopper for dem?

Man kunne gøre, som professor Jessica Green foreslog op til COP30 sidste år, at man tager magten fra fossilkongerne. Det er måske lettere sagt end gjort. Men man kan gøre noget andet.

Føre retssager mod dem. Det er i hvert fald et sted at starte, og der er flere eksempler på, at det er lykkedes at få virksomheder dømt.

Tilbage i 2020 lancerede Danish Crown, at dansk grisekød var klimakontrolleret og mere klimavenlig, end man troede. Danskerne kunne få god ro i maven og pluspoint på klimakontoen, når de købte svinekød fra selvsamme. Den var jo klimakontrolleret. Det viste sig bare, at det var den ikke. Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anklagede dem for greenwashing, hvilket Højesterets dom slog fast i 2024.

Du kan læse mere om sagen her

Men den klimakontrollerede gris er desværre ét eksempel på greenwashing ud af mange. Flere modebrands og Copenhagen Fashion Week blev anmeldt for greenwashing og for vildledende grøn kommunikation. Udenlandske bilmærker vildledte forbrugerne med deres ”verdens mest bæredygtige bilmærke”. Det fandt Forbrugerombudsmanden også vildledende. Arla har også været igennem samme mølle. Disse eksempler er kun fra dansk kontekst.

I Frankrig har de også fået en greenwashing-lov, som i efteråret dømte den franske oliegigant TotalEnergies for greenwashing. Eksempler er også set i Tyskland og Holland, hvor der er ført sager mod det, flyselskaberne sagde var ”grøn” flytransport.

Billede fra da Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening vandt over Danish Crown.

Tal sammen og stil spørgsmål

Selvom rapporten var deprimerende, men vigtig læsning, kommer den også med bud på, hvad man kan gøre for at løse problemet med klimamisinformation.

Uddannelse, regulering, lovgivning, retssager og modoffentligheder er skridt på vejen frem, konkluderes der i rapporten. Medier og platforme, som præsenterer mis- og desinformation, skal reguleres mere. Mere lovgivning om greenwashing og retssager, som vi har set eksempler på.

Der skal mere uddannelse til, så vi har bedre mulighed for at få adgang til, bearbejde og bruge information om klimaforandringer. Løbende skal der stilles mere fakta til rådighed. Som Brasiliens præsident så fint erklærede, skulle COP30 være ”The COP of truth”. Hvis der skal ske noget, skal der være tilstrækkelig information til rådighed.

Men hvad kan borgere og almindelige mennesker gøre?

Vi kan starte modoffentligheder, hvor civilsamfundet med borgergrupper og NGO’er slutter sig sammen om en fælles sag for at modvirke den misinformation, der er.

Det peger Klaus Bruhn Jensen også på, men han starter alligevel et helt lavpraktisk sted:

Med samtalen. Den i bussen, på caféen, i idrætsforeningen, i fitnesscenteret, på arbejdet, på sociale medier eller i traditionelle medier. Til sidst, men ikke mindst, tag samtalen med politikerne og forskellige aktører og spørg, hvor de får deres information fra.

Man skal jo hele tiden spørge: Hvorfor bliver jeg fortalt det her nu? Hvem er det, der taler? Hvor kommer disse oplysninger fra, og hvorfor bliver de fremsat på et bestemt tidspunkt? Det handler om kritisk sans og sund fornuft i forhold til, hvor al den her information kommer fra.

For at tage skridtet videre nævner rapporten også det skel, der er mellem Republikanerne og Demokraterne i USA i forhold til formidlingen af klimaforandringerne. Mens Demokraterne lægger vægt på fakta, holder Republikanerne sig mere til personlige fortællinger og anekdoter. Noget, som de sidstnævnte vinder frem på. Det fortæller præsidentvalget i 2024 i hvert fald.

Vil det så sige, at fortællingen om klimaforandringerne har fejlet?

Måske på nogle punkter. Men det gælder om at kombinere gode historier med fakta:

Det handler i høj grad om at sige tingene, som de er, blive ved med at levere fakta og beskrive, hvordan tingene ser ud, og så placere fakta i personlige fortællinger i billeder og ord, som kan forklare, hvordan klimaforandringerne hænger sammen i vores egne liv. Gode historier har det med at virke, fordi alle kan forstå dem, slutter Klaus af. 

På den note runder vi af for misinformations-monsteret.

Den gode fortælling er et af grebene til at bekæmpe den, og det middel må vi hellere tage i brug med det samme.

Husk at spørge en ekstra gang, hvis der er noget, som lyder for godt til at være sandt, eller lidt for nemt at gå med på, og tjek altid op på kilden. Det kan også være, du støder på misinformation på dine sociale medier. Modargumentér det, så du deler din viden videre, og hjælp dermed andre mod ikke at hoppe i samme fælde.

Aktørerne manipulerer med vores kritiske sans – det er på tide, vi hænger dem op på deres moralske ansvar og tager kampen op for sandheden og vores fremtid.


Her er en hurtig guide til dig:

Vil du vide mere om hvad Klimabevægelsen laver? Så læs mere i denne artikel.

Hjælp os i Klimabevægelsen, med at få politikerne og andre magthavere til at tage klimakrisen alvorligt. For helt ned til 17 kroner om måneden kan du blive medlem her:

Du kan også skrive under på Klimabevægelsens underskiftsindsamling om at stoppe afbrænding af træer for energi: