Regeringen fejrer at vi når 72% i 2030 - men noget er fejet under gulvtæppet.
Klimabevægelsen var med til at få 70 pct.-målet skrevet ind i Klimaloven, derfor burde champagnepropperne springe over nyheden fra klimafremskrivningen, om at Danmark kan nå hele 72% i 2030. Men pæne regneark, er desværre ikke lig med klimahandling.
I virkelighedens verden, er Danmark langt bagud. Læs her hvorfor:
Klimamålet kan nås, men…
Regeringens nye klimafremskrivning fremhæver, at man agter at nå en 72 pct. reduktion af de territoriale drivhusgasudledninger i 2030. Det er en stigning på 4 procentpoint i forhold til sidste år.
I 2019 var Klimabevægelsen med til at få 70 pct.-målet skrevet ind i Klimaloven, og vi har derfor stor interesse i, at målet nås. Klimafremskrivningen tager temperaturen på omstillingen til et lavemissionssamfund og er derfor en vigtig udgivelse.
Klimabevægelsen er ikke tilfreds med klimafremskrivningen. Det skyldes, at størstedelen af CO2-reduktionerne opnås gennem på følgende måde:
Udskiftning af fossile brændsler med biobrændsler.
Biobrændsler – særligt træbaseret biomasse – udgør i dag 31 pct. af Danmarks CO2-udledning og udleder omtrent det samme som det kul, de har erstattet i varme- og elforsyningen. Forskellen er blot, at kul regnes med i de territoriale udledninger, mens biomassen ikke gør. Der er dermed ikke sket en reel reduktion af drivhusgasser – udledningen er blot fl yttet til andre lande, såsom Brasilien og de baltiske lande.
Satsning på højrisikoteknologier som pyrolyse og CCS.
Disse teknologier er både meget dyre for samfundet – hvilket gør den grønne omstilling sværere – og vurderes af regeringens eget Klimaråd som urealistiske ift. at levere den anslåede CO2-reduktion. I stedet bør regeringen benytte mere sikre reduktionstiltag, hvoraf Klimarådet har foreslået en lang række, som kan tages i brug med det samme.
Ændringer i beregningsgrundlaget, så CO2-udledningen fremstår lavere, uden at der er foretaget nye tiltag.
Dette er risikabelt, da der let kan opstå fejl, når beregningsgrundlaget ændres – i stedet for at gennemføre reel omstilling i de relevante sektorer. I 2025 er cirka halvdelen af de opgjorte CO2-reduktioner såkaldte "papirsreduktioner", og denne tendens ser ud til at fortsætte. Regeringen anslår, at der i 2025 vil være opnået en reduktion på 54 pct., men det reelle tal er kun 18 pct.
For at minimere motivationen for at lave papirsreduktioner bør regeringen indføre en budget-opgørelsesmetode som Klimarådet foreslår.
Generelt har skiftende regeringer siden 1990 ikke været villige til at træffe de svære valg, der ændrer samfundets strukturer og produktionsmetoder. Det er imidlertid nødvendigt for at sikre en reel grøn omstilling af Danmark.
Regeringen gambler med vores fremtid - nu må vi lukke hullerne i Klimaloven
Heldigvis skal klimaloven opdateres i år.
Derfor er det vigtigt, at den nye version tager højde for de utilsigtet konsekvenser af den gamle klimalov og får lukket hullerne.
Klimabevægelsen anbefaler:
• Ingen import af bioressourcer til energiformål og kulstoflagring. Import af træer til afbrænding skal forbydes inden 2035.
• Fra punktmål til budgetmål. Klimabevægelsen støtter Klimarådets anbefaling, om at indføre udledningsbudgetter i den nye klimalov, så vi undgår hockeystaven.
• Danmark skal reducere sine drivhusgasudledninger med mindst 80% i 2030 og 90% i 2035, for at blive et nulemissionssamfund i 2040.
• Lav nye strategiske pejlemærker for det forbrugsbaserede klimaaftryk
Klimabevægelsen vurderer, at dette er både teknologisk og økonomisk muligt.
”Det kræver historisk handlekraft og politisk mod, men målene kan nås, hvis vi investerer i energieffektivisering, sætter turbo på udbygningen af sol- og vindenergi, batterier, vandkraft og varmepumper, udfaser fossile brændsler i transportsektoren, rejser større skovarealer og fremmer en mere plantebaseret fødevareproduktion,” vurderer Frederik Sandby.
Hjælp os i Klimabevægelsen, med at få politikerne og andre magthavere til at tage klimakrisen alvorligt. For helt ned til 17 kroner om måneden kan du blive medlem her:
