Deltag i Klimabevægelsens bod på Klimafolkemødet i Middelfart
Klimafolkemødegruppen, 13. maj 2026
Hurra - Klimabevægelsen skal med på Klimafolkemødet I august, og vi har en bod med klimaquizzer, memes for de unge, boldrør til afstemninger, spil og meget andet. Vi skal fylde boden med aktive medlemmer, som har lyst til at opleve Klimafolkemødet, passe bodens aktiviteter, tale med andre om klimaet og I det hele taget repræsentere Klimabevægelsen.
Vi holder infomøde den 31. maj kl. 19.30 - 21.00, for dem, der overvejer at melde sig til boden og gerne vil høre mere.
Skriv dig på her, hvis du gerne vil høre mere og overvejer at være med i Klimabevægelsens bod på Klimafolkemødet og - så sender vi mere information og et mødelink.
Mere info
Det kræver ingen forhåndsviden eller særlige kompetencer at stå i boden. Vi laver en vejledning med FAQ samt en instruktion i de 3-4 aktiviteter, som boden tilbyder. Vi forestiller os 2 timers intervaller og en vagtplan med hensyntagen til folks ønsker. Man står naturligvis ikke alene, men sammen med de andre frivillige.
Vil du selv medbringe input til boden?
Bodvagterne er meget velkomne til at forelå sjove POP UP-aktiviteter og egne input, som passer i vores bod. Måske særligt interessant for jer, som repræsenterer en lokalgruppe, Fridays for Future, Den Grønne Ungdomsbevægelse eller andre dele af Klimabevægelsen. Har du ideer, må du gerne oplyse det i kommentarfeltet - så tager vi kontakt og taler om mulighederne.