Dine rettigheder er under pres: Bekymrende magtanvendelse mod demonstranter
Klimabevægelsen ser med dyb bekymring på politiets uproportionelt voldsomme magtanvendelse mod stillesiddende fredelige demonstranter foran Mærsks hovedkvarter.
Billede brugt med tilladelse fra Arbejderen
Skrevet af: Christina Ihler, 21.05.2026
Foran hoveddørene til Mærsk sidder en lille gruppe demonstranter arm i arm. De er rolige og passive. En kvinde råber "vi er fredelige", imens knippelslag vælter ind over dem fra adskillige politibetjente. Politihunde gør og bider ud efter både demonstranter og journalister.
En demonstrant bliver slået over 10 gange mens han ligger i fosterstilling på asfalten.
Også en journalist blev både slået med knippel og skubbet i jorden, da han forsøgte at dække politiets voldsomme rydning.
Ved første øjekast ligner det noget fra udlandet. Men de voldsomme videooptagelser er fra Danmark. Og det bør få flere til at reagere.
Hændelserne foran Mærsk er et advarselstegn!
Magtanvendelse skal være proportionel
Fredelig civil ulydighed er aldrig første skridt.
Det kommer efter alt andet er afprøvet. Underskriftsindsamlinger, debatindlæg, demonstrationer, kampagner, dialog, møder og nogle gange også søgsmål.
Når magthavere stadig ikke reagerer, er der nogle der vælger at gribe til metoder som fredelig civil ulydighed, for at bryde igennem lydmuren.
Ingen hærværk. Ingen vold. Ingen konfrontation. De sætter sig ned, de holder om hinanden, og de bliver - roligt og fredeligt - indtil de bliver fjernet. De accepterer risikoen for eventuelle bøder og kortvarig frihedsberøvelse, fordi de finder det moralsk nødvendigt.
Du husker nok Rosa Parks fra historieundervisningen. Hun satte sig foran i bussen, på sæder som, ved lov, var forbeholdt hvide. Hun blev bedt om flytte sig, men nægtede: og det antændte borgerrettighedsbevægelsen for lige rettigheder mellem hvide og farvede borgere i USA. Spørg dig selv, om det ville have haft samme effekt, hvis Rosa Parks havde lyttet til magthavernes anvisninger og forladt sit sæde?
Det er netop den form for protest, vores demokrati er bygget til at beskytte.
Forsamlingsfriheden og ytringsfriheden er ikke bare pæne ord i Grundloven. De er fundamentet under et frit samfund - og det gælder også for dem, der siger noget ubehageligt til magten.
Når politiet anvender magt, skal det være på den mindst indgribende måde, der er mulig under de givne omstændigheder. Magt skal være proportional. Skader skal begrænses til et minimum.
En stillesiddende demonstrant er ikke en trussel, der berettiger knippelslag og politihunde.
Når politiet overskrider disse grænser, er det ikke bare et problem for de aktivister, der sidder på asfalten. Det er et problem for alle os.
Hvem kæmpede for dine rettigheder?
Husk at rettigheder ikke er opstået af sig selv. Det er ofte kommet på baggrund af mennesker som gjorde opmærksom på uretfærdigheder - og som oftest blev ignoreret af magthaverne og betalte en høj pris for at tage opgøret.
Da Rosa Parks nægtede at rejse sig fra sin plads i bussen, var det en lovovertrædelse. Arbejderbevægelsens gennembrud kom efter en ulovlig demonstration. Da kvinder marcherede for stemmeretten i begyndelsen af 1900-tallet, blev de arresteret og hånet. Da Martin Luther King ledede sit folk over broen i Selma, blev de mødt af politiets batoner. Da Nelson Mandela kæmpede mod apartheid, endte han i fængsel i 27 år.
Det bør vi huske, når vi vurderer det, vi så foran Mærsk.
Gandhi, som også brugte civil ulydighed, sagde: "Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig - og så vinder du."
Derfor bør du bekymre dig
– også hvis du er uenig
Du er måske ikke aktivist. Du ville måske aldrig finde på at blokere indgangen til Danmarks største firma. Men det burde stadig bekymre dig, hvad du har set.
Retten til at forsamle sig og fredeligt udfordre magten, er et fundament for opretholdelsen af vores demokrati.
Den dag, det er din sag, din protest, din mening, din ret - der ønsker du, at retten til fredelig uenighed stadig eksisterer og beskyttes.
Rettigheder fungerer ikke som abonnement, man kun betaler for, når man selv har brug for dem. De skal beskyttes hele tiden. Også for dem, man er uenig med.
Når folk frygter, at fredelig protest kan føre til fysisk afstraffelse, holder de sig hjemme. Overdreven magtanvendelse kan skabe en "chill faktor", som gør at civilsamfundets stemme svækkes. Det fjerner en afgørende kontrol af magthaverne.
Når voldsom magtanvendelse mod fredelige demonstranter ikke mødes med konsekvenser, sender det et signal. Til politiet, til politikerne og til samfundet: at det er acceptabelt. Og det, der accepteres én gang, gentages. Så bliver demokratiet et smallere sted. Ikke fordi nogen har vedtaget det, men fordi vi har ladet det ske.
Retten til fredelig protest er under pres i hele Vesten.
Som vi ser det udvikle sig i USA og England, er retten til fredelig protest ikke en given ting. Den kan erodere. Stille og roligt. Skridt for skridt. Hver gang voldelig magtanvendelse normaliseres. Hver gang der laves undskyldninger. Hver gang der ikke reageres.
“Den undertrykkelse, som miljøaktivister, der bruger fredelig civil ulydighed, i øjeblikket står over for i Europa, er en stor trussel mod demokrati og menneskerettigheder.” Udtaler FN’s særlige rapportør om miljøforsvarere under Århuskonventionen, Michel Forst i en FN rapport om emnet.
Hændelserne foran Mærsk er et advarselstegn. Spørgsmålet er, om vi lytter.
Vi anbefaler en undersøgelse af hændelserne i den uafhængige politiklagemyndighed, samt at dem der udsættes for overdreven magt søger støtte hos eksempelvis Naturens Retshjælp.
Husk at støtte Klimabevægelsen, så vi kan forsætte vores arbejde og understøttelse af medlems- og lokalgrupperne.
