“Hvis alle gjorde som Danmark, var vi på røven”
Det vilde historiske overblik over, de utallige advarsler eksperterne har givet om træbiomasse
Hvor mange gange må man sidde advarsler overhørig?
Træer er blev Danmarks fortrukne “grønne” energi. Politikere, branchebosser og andre magthavere har dog længe vidst, at det skader klimaet at brænde træer af for energi, og at det absolut ikke er CO2 neutralt. Alligevel er forbruget kun gået én vej - Op.
Kom med på en vild gennemgang af eksperternes gentagende advarsler, og se hvordan talgymnastik og illusioner har vægtet højere end reel klimahandling. Beslutningstagere mangler ikke viden, de mangler oplyste borgere som presser dem til handling.
Nederst i artiklen kan du finde en citatbank fra eksperter og politikere.
Forfatter: Julie Wiinstedt 10/6/2025 Redigeret: Christina Ihler Madsen
Danmark er frontrunner på afbrænding af biomasse, særligt træer, til energibrug. Vi kalder det grøn fjernvarme, restprodukter og CO2-neutral strøm, selvom danske og udenlandske eksperter længe har advaret om, at biomassen slet ikke er så grøn endda.
Hvad er biomasse?
Hvis der er nogen, der i begyndelsen af denne artikel sidder og studser over b-ordet - biomasse - så er du ikke alene. Undertegnede er selv først for nyligt kommet til bunds i begrebet. Men jo mere man lærer om biomasse, jo mere foruroligende virker den danske udvikling på det energipolitiske område.
Biomasse som fællesbetegnelse dækker over organisk materiale, som har indlagret kulstof, også kaldet CO2.
Når vi taler om biomasse i Danmark taler vi for det meste om træ; træpiller og træflis, som anvendes i energisektoren til at generere el og varme. Det kan også være ting som halm og madaffald, men i denne artikel fokuserer vi på den type biomasse Danmark anvender mest, som også er den mest problematiske: biomassen lavet af træ.
Danmark brænder store mængder træ af for at bruge det til energi og varme: Det lyder måske middelalderligt, men det er ikke desto mindre sandt. Træerne erstattede kullet, fordi man mente det var CO2 neutralt, fordi træer kan man plante nye af, modsat kul og olie.
Men biomasse er ikke så grønt, som industrien fremlægger. Faktisk udleder træ mere end kul, når det brændes af. Derudover er der skadelige effekter på biodiversiteten og overforbrug af andre landes arealer. Eksperter har advaret i årtier. Så hvorfor bliver politikerne ved med at udskyde opgøret med træ-biomassen?
Kyoto-aftalen: endelig en global handleplan, troede vi…
For at forstå, hvordan vi havnede her, skal vi tilbage til 1990’erne, nemlig Kyoto-aftalen, der fandt sted i 1997.
Her mødtes verdens regeringsledere til FN’s Verdensklimakonference i Kyoto, Japan, og forsøgte at indgå en aftale om at begrænse deres udledninger af drivhusgasser, herunder CO2. Aftalen blev vedtaget og trådte officielt i kraft i 2005. Folk var optimistiske, ikke mindst daværende miljøminister Svend Auken. Vi kunne ikke længere se bort fra og benægte den påvirkning, CO2-udledninger fra fossile brændstoffer havde på klodens opvarmning. Der skulle handles.
“Det er gået endnu bedre, end jeg havde troet i mine mest optimistiske stunder. Det er virkelig en god dag for det globale miljø. Vi har reddet Kyoto-aftalen”
Smuthullet i excelarket
Men midt i forhandlingernes kaos, kunne landene ikke blive enige om biomassen. Det blev derfor politiske og regnskabstekniske hensyn som afgjorde, hvordan vi internationalt opgør biomassen, og ikke videnskabelige.
Biomassen blev adskilt fra alle andre brændsler, som skulle tælles i det land der brænder dem af. I stedet blev det klassificeret som CO2-neutralt for dem der brænder det af. Træet skulle tælles med i fældningslandets såkaldte LULUCF regnskab, som viser forandringer i arealanvendelse. Men disse opgørelse er meget vanskelige at estimere, og flere biomasseproducerende lande er slet ikke med i Kyoto-aftalen. Reglerne tog ikke højde for den udvikling der skete efterfølgende, og åbnede dermed et stort smuthul i regnskaberne.
“På det tidspunkt, hvor disse retningslinjer blev udarbejdet, forestillede IPCC sig ikke en situation, hvor millioner af tons træ ville blive sendt 4.000 miles væk for at blive brændt i et andet land.”
Biomasse kunne altså tælle med som en såkaldt vedvarende energi, på lige fod med vind, sol, vand og andre vedvarende energier. Dette skabte incitament til at brænde træer af. Da det var meget nemmere at ændre kulfyret værker til biomasse, skruede vi op for afbrænding af træer, uden at medregne udledningerne i vores regnskaber. Pludselig så Danmarks klimamål meget mere opnåelige ud, og regeringen klappede sig selv på skulderen. Danmark skal være et grønt foregangsland, sagde de.
“En kritisk regnskabsfejl. De undtog al bioenergi fra emissionsgrænser ved skorstenen, uden at sætte grænser for emissioner fra arealanvendelse. En regel designet til at undgå at tælle kulstoffet fra at høste og brænde træer to gange, blev til en regel, der ikke talte dette kulstof overhovedet”
Klimagæld - med 100 års tilbagebetalingstid
Afbrænding udleder CO2 til atmosfæren med det samme. Men det tager årtier for nye træer at ophobe ny CO2.
Problemet er bare, at når et træ fældes og brændes af, vil den lagret CO2 med det samme fise ud i atmosfæren og opvarme Jorden. Et nyt træ kan ikke bare lige overtage det gamles plads. Det tager nemlig mellem 44 og 104 år for træer at vokse sig store nok til at optage den samme mængde CO2.
“Det er ikke sådan, at hvis du fælder et træ det ene år, så har du et nyt træ året efter”
Der oprettes dermed en klimagæld. En stor gæld, da træafbrænding udleder mere CO2 i afbrændingsøjeblikket end det kul, som det har erstattet.
Kilde: Klimarådet
Fordi klimakrisen kræver at en mindre udledning nu og her, for ikke at passere klimaets sikre grænser og tippingpoints, er en klimagæld som først indfris mange årtier ud i fremtiden, og potentielt ikke opfyldes, farlig. Vi er allerede nu, ved at passere den sikre grænse på 1,5 grad, derfor er der ikke plads til at sende flere drivhusgasser ud nu.
“I år 2031 kan der forventes at være tilført cirka 150 mio. ton ekstra CO2 til atmosfæren sammenlignet med det alternative scenarie, hvor der ikke blev anvendt træ til energiformål i perioden”
Mængden og typen af biomasse, som Danmark lige nu brænder af i den grønne omstillings navn, er direkte katastrofalt for verdens klima. Det har eksperterne påpeget igen og igen.
Certificeringer løser ikke problemet. Her er hvorfor:
“På naturens vegne bliver jeg decideret provokeret, når tillægsordet (bæredygtig, red.) anvendes om de træpiller og den træflis, som bruges til at generere vores energi, for bæredygtig biomasse findes slet ikke.”
Politikere og branchefolk hiver straks “bæredygtighedscertificeringer” og “bæredygtighedskrav” op af den retoriske hat, når træbiomassen kritiseres. Men certificeringer og krav løser ikke problemet.
Træbiomasse er en begrænset ressource, som skal bruges til mange formål, fx byggeri, e-fuels og som CO2-lager i skovene. Når Danmark overforbruger, øges efterspørgslen på en i forvejen overudnyttet ressource. Det kan ikke gøres bæredygtigt. Selv i det hypotetiske scenarie hvor al Danmarks import overholder de strengeste standarder, vil overforbruget tvinge andre lande og aktører til at afskove for at få deres behov mødt.
Certificeringer er ofte papirkontrol og selvrapporteringer, fremfor feltbesøg. Flere skandaler fra certificeret skove har vist, at vi ikke kan have tillid til certificeringer som bevis for bæredygtighed.
Branchen hævder at det udelukkende er resttræ der benyttes. Men omkring 90 % af alt træ, der forbruges i Danmark, brændes direkte til energiformål. Selv i Danmark, kan vi ikke spore oprindelsen af over 40% af det træ der fældes, og ved derfor ikke om disse følger regler om genplantning. I udlandet har vi endnu mindre mulighed for at føre kontrol.
“Hvis verden bevæger sig mod at levere blot yderligere 3% af den globale energi med træ, vil det fordoble den kommercielle hugst af verdens skove. Selv hvis skovene får lov til at vokse igen, vil brugen af træ, der bevidst høstes til afbrænding, øge kulstofindholdet i atmosfæren og opvarmningen i årtier til århundreder, selv når træet erstatter kul, olie eller naturgas. Årsagerne er fundamentale og forekommer uanset om skovforvaltning er “bæredygtig””
Historisk gennemgang: Sådan blev træer Danmarks fortrukne “grønne” energi.
Vi vidste ikke, at det var en dårlig ide… Eller hvad?: 1990’erne
Dengang i 1990’erne blev biomasse heller ikke taget imod med helt åbne arme af eksperter på miljø- og klimaområdet.
Flere kritiske stemmer udtalte sig med mådehold om biomassens effektivitet som energi til varmeforsyning, og politikere garderede sig mod kritikken ved at kalde biomasse for et overgangsprodukt. Med biomasse kunne man stoppe med at bruge kul og olie og på den måde gøre sig uafhængig af den fossile infrastruktur til Danmarks energiforsyning.
Det skulle være et skridt på vejen, men en midlertidig løsning, indtil vind og solteknologien kunne overtage.
“Vi skal være klar over, at vi dermed fjerner organisk materiale, som ellers ville falde til jorden og formulde og indgå i træernes næringsstofkredsløb. Der er grund til at tage problemet alvorligt, fordi skovene lever i et system, hvor vi ikke kompenserer for det, vi fjerner. Udnyttelse af biomasse afkobler dette kredsløb.”
Ovenstående citat er fra en dansk forsker, som allerede i 1997 følte sig nødsaget til at advare myndighederne om beslutningen om at erstatte kul med biomasse for at opnå mindre udledning af CO2. Man bør udvise besindighed, da øget skovhugst nemt kunne føre til økologisk ubalance, lød argumentet. På trods af dette, voksede biomasseindustrien i stor stil.
Biomassen boomer: 2000’erne
Regeringerne i nullerne havde bestemt ikke klima øverst på deres politiske dagsordener, ej heller den grønne omstilling. Når biomassen blev nævnt, var det ofte i lovprisende pressebeskeder, hvor træer igen blev udnævnt som det nye sort. Politikere og stemmer fra industrien omtalte træbiomasse som et godt og bæredygtigt alternativ til kul og olie.
Imens fortsatte forskere og klimaeksperter fortsatte kritikken.
Det Økologiske Råd, som nu hedder Rådet for Grøn Omstilling, udgav i 2001 en rapport, der sagde, at biomasse kunne være bæredygtigt, men kun i det omfang, at man ikke tog mere end man gav.
“Fornyelige (vedvarende) ressourcer, som fx træ og anden biomasse, må ikke bruges hurtigere, end de gendannes.”
Kritikken lød igen på, at hvis biomasse skulle tælle som bæredygtigt, var omfanget ekstremt vigtigt. Vi kunne ikke bare fælde løs af træer, for så ville vi udlede mere CO2, end nye træer kunne nå at optage, lød det.
Men igen lød kritikken for døve ører. Industrien boomede, politikerne var glade, og forskernes opråb faldt i baggrunden.
Indtil 2011.
Illusionen brister: 2010’erne
For fjorten år siden udsendte EU’s Miljøagentur et notat, som skulle vise sig at blive altafgørende. De noterede, at regnskabsreglen fra Kyoto-aftale havde været en fejl.
“De potentielle konsekvenser af denne bioenergiregnskabsfejl er enorme”
Samme år udkom den grønne tænketank CONCITO med en rapport, der fremlagde den bæredygtige biomasse som en illusion, og at træbiomassen var “en bombe under regeringens klimamål”
“Brug af træ som biomasse er ikke CO2-neutral og kan på kort sigt være mere klimaskadelig end kul. Det er en bombe under regeringens klimamål”
Biomasse bør ikke tælles med som en vedvarende og dermed CO2 neutral ressource, sagde EU’s miljøagentur. Udtalelsen kom som et chok for den tidligere EU embedsmand Jørgen Henningsen, som ellers havde sværget til den bæredygtige biomasse. Også flere toneangivende forskere i udlandet fik øje på lille Danmark og Danmarks brug af træer til energi. EU notatet skabte røre i den danske energipolitik, og biomassen kom endelig til debat.
“Den udprægede satsning på biomasse bunder i en sejlivet myte om, at biomasse er CO2-neutralt og en vedvarende energikilde. Det er imidlertid forkert. Det er en forestilling, der bunder i lige dele uvidenhed og fortrængning.”
Den daværende klimaminister, og tidligere bestyrelsesformand i CONCITO, Martin Lidegaard (R) var selv ude og sige om CONCITOS konklusioner, at det var noget, der skulle undersøges nærmere.
Alligevel blev det i 2014 droppet at lave afgifter på biomasse. Den efterfølgende Klimaminister fra 2014-15, Rasmus Helveg Petersen (R) opfordrede i stedet branchen til at søge at købe “bæredygtig” biomasse.
“Der må ikke være tvivl om, at det gavner klimaet, når vi skifter kul ud med biomasse. Derfor vil jeg opfordre branchen til at indgå en frivillig aftale om kun at købe biomasse, der er produceret bæredygtigt”
I 2015 fik ministeren kritik fra både eksperter og fjernvarmeværkerne, hvis beregninger viste at den afgiftsfritaget biomassen forhindrede elektrificering.
“Hvis varmepumpen bare er en lille smule dyrere, så vælger værkerne en biomassekedel”
Derefter anderkendte Helveg, at det er et problem, når varmepumperne i fjernvarmesystemet ikke vinder frem, og at varmepumperne har svært ved at konkurrere med biomasse på prisen. Men han troede ikke på beregningerne og ville først ændre forholdene, hvis hans egne beregninger viste det samme. Samtidig fremhævede han det som positivt “at folk i dag kan investere i træpillefyr, som jo ikke skader miljøet”.
På trods af formaninger fra både eksperter og fjernvarmeværkerne skete der imidlertid ingenting. Derimod blev biomasseindustrien ved med at vokse og kræve flere og flere træer.
Den efterfølgende Klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), anderkendte i 2018 at biomassen ikke skulle skade klima og miljø, men ville ikke lave afgifter og var fortaler for at EU skulle følge Danmarks eksempel og bruge “bæredygtig biomasse”.
“Biomasse har vist sig langt hen ad vejen som et bæredygtigt alternativ, der bidrager positivt til Danmarks CO2-regnskab og som en central del af den grønne omstilling. Vi skal selvsagt sikre, at brug af biomasse til energiformål ikke skader klima og miljø.(...) Som minister ser jeg positivt på at øge udnyttelsen af bæredygtig biomasse til energiproduktion.”
I 2019 forfatterede Martin Lidegaard en artikel til Altinget, hvor han fremlagde gode råd til hvordan, vi løser klimakrisen. Danmarks biomasseforbrug blev ved med at stige og stige, og vi begyndte endda i større stil at importere biomasse fra andre lande. Her fremlagde Lidegaard biomasse som noget, der skulle udfases.
Biomassens storhedstid er ikke forbi: 2020’erne
I mellemtiden fortsatte investeringerne i nye varmeværker, der skulle fyre med træ.
På trods af kritik og formaning fra Klimarådet og andre eksperter, og på trods af politikernes forsikringer om, at man var bevidst om problemet, blev der intet gjort for reelt at stoppe udviklingen.
Den nye klimaminister, Dan Jørgensen (S), nævnte også biomassen som noget der ikke nødvendigvis er bæredygtig per definition.
I 2020 var biomassen på forhandlingsbordet i forbindelse med klimaforhandlingerne, og oppositionspartierne var kritiske overfor det stadig stigende træbiomasseforbrug. Daværende klimaordfører for Radikale Venstre, nu Socialdemokrat, Ida Auken, udtalte sig kritisk om den manglende handling og krævede et stop af nye biomasseværker samt afgifter på forbrændingen.
“Biomasse er dårligt for naturen og klimaet, og lige nu er det for billigt at bruge den forkerte løsning,”
Her var Dan Jørgensen også ude og sige, at han syntes afgifter på biomasse var en fin ide:
“Helt generelt er det fornuftigt at se på afgifterne i vores kommende klimahandlingsplan og dermed også se på, om afgifter kan være med til at begrænse brugen af biomasse”
Men det blev ved ordet. Afgifterne blev igen ikke til noget.
I stedet rejste Danmark videre ud på en kurs, der skreg på mere biomasse. Flere træer, der skulle brændes på “den grønne omstillings” bål.
Udenlandske forskere i desperation: Danmark rydder skovene
Idag, i 2025, er der stadig ingen CO2-afgifter på biomasse, og biomasse bliver fortsat talt med som en vedvarende energi.
Alle CO2 udledningerne fra biomassen er derfor slet ikke til at få øje på i klimaregnskabet. Det står så slemt til, at Danmark tilmed er Europamester i at importere biomasse fra udlandet og brænde det af i danske varmeværker.
Hvordan kan det være?
Fordi biomasse bliver kaldt vedvarende og derfor er “gratis” at brænde af på klimafronten, er efterspørgslen i dag helt i top. For hvorfor dog investere i rene, vedvarende energikilder som vind og sol, når vi bare kan futte brænde af i de gamle kulværker, og kalde det grønt?
Efterspørgslen gør, at prisen på biomasse stiger og mange husholdningers varmepriser følger trop. Og da Danmark er et lille land, har vi slet ikke jord nok til at finde alle de træer, vi vil brænde af. Derfor bliver langt størstedelen af biomassen i dag importeret, primært fra Baltikum og Nordamerika.
Et af de lande, som eksporterer rigtig meget træbiomasse til Danmark, er Estland. I 2020 var estiske forskere ude med en rapport, der var stærkt kritisk overfor Danmarks biomasseforbrug og kaldte det uansvarligt.
Danmarks biomasseforbrug er med til at rydde skovene og ødelægge dyr og planters levesteder, var argumenterne.
Året efter går 500 topforskere sammen i et åbent brev til verdens ledere, herunder EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og USA's præsident Joe Biden, hvor de kraftigt advarede mod at betragte afbrænding af træbiomasse som en klimavenlig energikilde, og at bæredygtighedsstandarder ikke løser problemet. De fremhævede, at denne praksis kan forværre klimaforandringerne og true biodiversiteten.
Forureneren betaler… Eller hvad?
Biomasseforbruget er en hindring for den grønne omstilling. På grund af statsstøtten, som biomasse får, er det i dag stadig ikke fordelagtigt på et økonomisk plan for energisektoren at investere i andre former for ægte, vedvarende energi.
“Når vi taler om elektrificeringen af varmesektoren, er der klart et konkurrenceforhold mellem udnyttelsen af grøn strøm og omgivelsesvarme på den ene side og biomasse på den anden. Derfor er det også klart, at billig biomasse kan være en barriere for elektrificeringen”
Vind og solenergi bliver ikke støttet i samme grad som biomassen, og i energiindustriens øjne er der ikke incitament til at bevæge sig væk fra den problematiske biomasse. Så længe træ og anden biomasse bliver talt med som en vedvarende energiform, og der ikke er CO2 afgifter på det træ, der brændes af, vil biomasseindustrien have forholdsvis frie tøjler til at brage derudad. Imens lader vind- og solenergi infrastrukturen vente på sig.
Cash is king, både i energiindustrien og i lobbyismen inde på Borgen, og der skal ægte politisk handlekraft til, før incitamenterne ændres.
Og apropos handlekraft, hvordan mon det egentlig ser ud inde i Klimaministeriet i dag?
Lars Aagaard, klimaminister i moderation
På trods af kritik allerede fra 90’erne, gennem 00’erne, 2010'erne og op til i dag, er biomasseimporten fortsat stigende og undskyldningerne mange.
Myndighederne har dog indset, virker det til, at de ikke længere kan hævde, at biomassen er helt igennem grøn og dejlig per definition. Derfor er der kommet nye midler på banen i lobbyismens kunst: klimacertificeringer.
Nu skal biomassen være “certificeret bæredygtig”, så industrien kan fortsætte deres boom og politikerne ikke behøver sætte ind for alvor med elektrificering og ægte klimahandling.
Vores nuværende klimaminister, Lars Aagaard fra Moderaterne, er moderat i hans kritiske sans overfor den omstridte træbiomasse. Lars Aagaard var inden sin ministerpost direktør for Dansk Energi, brancheorganisationen, som nu har fusioneret og fået det lækre, broccoli-klingende navn Green Power Denmark. Aagaard har været varm fortaler for at øge brugen af biobrændstoffer i biler, for at nå klimamålet i 2025, selvom eksperterne råbte op om at det ville være værre for klimaet end den diesel det skulle erstatte.
Klimarådet har i årevis advaret mod Danmarks ubæredygtige overforbrug, foreslået virkemidler og anbefalede i 2024 et importstop for træbiomasse til energiformål. Klimarådets anbefalinger er endnu ikke fulgt. Lars Aagaard, udtalte at regeringen ingen planer havde om et importstop. I den forbindelse udtalte ministeren:
“Jeg er helt enig i, at vi skal ind på et spor, hvor vi bruger mindre biomasse i energisektoren”
Men ministeren er tilsyneladende overbevist om at biomasseforbruget vil falde af sig selv - selvom forbruget det historisk set kun er gået op. Han er derfor påpasselig med at lave “alt for firkantede målsætninger”. Han har flere gange udtalt sig skeptisk over for idéen om afgifter, og at man lige se det an, det der med biomassen. Selv her i 2025 tog regeringens ekspertgruppe for den grønne skattereform ikke stilling til, hvorvidt der skal være en afgift på biomasse i Danmark. I stedet for at tage fat I de virkemidler som gør op med overforbruget af træbiomasse, lægger Aagaard sig i sporet for dine forgængere og har skærpet bæredygtighedskravene igen.
“Biobrændsler er i dag garanten for, at vi kan regne med strøm i stikkontakten og varme i hjemmet. Forbruget af biomasse vil falde markant i takt med, at mere sol og vindenergi gør det muligt at erstatte biomasse med fjernvarme på grøn el. Men vi har stadig brug for biomassen i fremtiden, og derfor skal vi også sætte barren højt i vores krav til bæredygtigheden”
Det ovenstående citat illustrerer, hvordan diskursen om biomasse som overgangsløsning og noget, der kan udfases i en diffus fremtid, stadig dominerer i Klimaministeriet. Nu med mærkatet “bæredygtig” stemplet på. Med skærpede “bæredygtighedskrav” og brancheaftaler om “grønne certificeringer” kan man undgå at tage det reelle skridt mod at overgå til vind, sol og andre rene vedvarende energikilder.
“Det er penge, der driver skidtet”
Uden afgifter, og med salg af oprindelsesgarantier, kan biomasseindustrien blive ved med at tjene skejser, og politikerne kan blive ved med at love nye, ambitiøse klimamål, for CO2 fra biomasse tæller ikke i regningen. Ingen taber ansigt og alle tjener penge. Win win.
Men vi har ikke længere tid eller råd til at brænde stigende mængder træ af. Eller for den sags skyld at blive ved med at brænde alle de træer af, som vi allerede gør i dag.
I de næste år, vil der blive truffet store beslutninger, som enten kan få os godt på vej til en uafhængig el og varmeforsyning på grøn strøm, eller som låser os fast til et klimaskadeligt overforbrug af træ langt ude i fremtiden.
Vi bliver simpelthen nødt til at ændre de strukturer, som har fået os på afveje.
Vi må gøre op med vores forbrug af af træ.
Hvad er alternativerne?
Bare rolig, kære læser, der er faktisk ting, vi kan gøre, for at mindske udledningerne og samtidig have strøm i stikket.
Klimarådet, Rådet for grøn omstilling og flere andre eksperter, har vist forskellige veje til, hvordan vi kan sammensætte vores energisystem, så vi med sol, vind, geotermi, batterier mm. i stor grad kan udfase både træbiomassen og fossilebrændsler i vores energisystem.
Mens vi venter på politisk handling, har nogle aktører taget skeen i egen hånd, og venter ikke på at regeringen forbedrer vilkårene. Derfor kommer nu noget så sjældent som en god lokal nyhed:
I den lille nordjyske by Terndrup har man valgt at elektrificere fjernvarmen, så man ikke længere er afhængig af biomasse.
I stedet har fjernvarmeværket i den lille by investeret i en varmepumpe og elkedel, som giver “en mere stabil produktion. Og det betyder, at vi kan bibeholde den varmepris vi har i dag. Samtidig undgår vores forbrugere at opleve de udsving i varmeprisen, som man ser nogle steder” som Jørgen Dodensig, bestyrelsesforperson i Terndrup Fjernvarme fortæller i en artikel til Dansk Fjernvarme.
Hvis en lille nordjysk by kan se fornuften i en ægte grøn omstilling og rent faktisk kommer til at spare penge på at overgå fra biomasse til grøn strøm, er der snart ingen steder for politikerne inde på Borgen at lede efter undskyldningerne.
Borgerne vil gerne have stabil, billig varme, og det kan og bliver lavet grønt. Når København halter efter Nordjylland i klimakamp, kan man spørge sig selv, hvordan det kan være.
Forsyningsselskabet Ewii har også valgt at gå foran og sætte en slutdato på deres biomasseforbrug.
Du kan gi’ dit indspark!
I Klimabevægelsen kalder vi en spade for en spade.
Gå med i Klimabevægelsen og kræv handling fra vores folkevalgte!
Afbrænding af træer er kulsort. Vi har brug for så meget skov, som vi har plads til, for at lagre den CO2, som ellers fiser ud i atmosfæren og opvarmer kloden.
Vi har derfor startet en underskriftsindsamling, så vi kan samle endnu flere beviser på, at vi altså er mange, der har fattet det: Klimahandling skal være nu ikke senere. Vi har langt overskredet fristen for, at kunne kalde biomasse for “overgangsløsning”.
Her er hvad Klimabevægelsen gør for at bremse overforbruget af træ:
Klimaloven: Klimabevægelsen arbejder for at få et stop for import af træbaseret biomasse, senest i 2035, med i den opdateret klimalov. Vi presser på for at afbrænding af træ-biomasse lineært reduceres fra det nuværende niveau med mindst 90% frem mod år 2040.
Afgift: Politikerne på Christiansborg skal fjerne afgiftsfritagelsen fra træ-biomasse og istedet sætte en afgift på, som passer til udledningernes størrelse.
Kommuner: Lokale frivillige vil presse kommunerne til at sætte en slutdato på afbrænding af biomasse, og i stedet omstille til varmepumper, geotermi og anden vedvarende energi.
Virksomheder: Klimabevægelsen arbejder på at få flere virksomheder med i kampen og få forsyningsselskaber til at sætte en slutdato på afbrændingen af træ-biomasse.
Borgere: Klimabevægelsen vil hele året lave oplysningskampagne, så flest mulige borgere kommer med i kampen for at omstille vores energisystem og passe på vores skove.
Hvad kan du gøre?
Skriv under og del underskriftsindsamlingen med dine venner, så vi bliver flere.
Tjek om din varmeforsyning er skadelig for klimaet.
Støt klimabevægelsens arbejde, ved at donere eller blive medlem.
Bliv aktiv med Klimabevægelsen op til kommunalvalget, så lokalpolitikerne ved at vi ønsker at få biomassen ud, og grønne politikere kan blive stemt ind til at tage de vigtige beslutninger.
Artiklen her har vist, at politikerne i mindst 28 år har siddet advarsler fra utallige forskere, eksperter og bekymrede borgere overhørig. Og i de samme 28 år, hvor skiftende regeringer har kaldt biomasse for en “overgangsløsning”, er forretningen boomet, flere og flere biomasseanlæg er opført og ubegribeligt mange træer er blevet fældet og brændt.
Men det er op til os at holde magthaverne ansvarlige.
Derfor siger vi, lad skov være skov og lad være med at brænde planetens grønne lunger af i den grønne omstillings navn.
Hvem vidste hvad hvornår: Historisk overblik over citater fra eksperter og politikere.
Tidslinje
1997
“Vi skal være klar over, at vi dermed fjerner organisk materiale, som ellers vilde falde til jorden og formulde og indgå i træernes næringsstofkredsløb. Der er grund til at tage problemet alvorligt, fordi skovene lever i et system, hvor vi ikke kompenserer for det, vi fjerner. Udnyttelse af biomasse afkobler dette kredsløb."
- Karsten Raulund-Rasmussen, nuværende professor i skov og bioressourcer ved Københavns Universitet
Danmark laver aftale om at nedbringe udledninger af drivhusgasser, blandt andet CO2
2001
“Fornyelige (vedvarende) ressourcer, som fx træ og anden biomasse, må ikke bruges hurtigere, end de gendannes.”
Det Økologiske Råd, nu Rådet for Grøn Omstilling, udgiver rapport, der maner til forsigtighed, når det gælder stigningen af biomasse til energiforbrug
2010
“Vi skal bruge det som back-up til andre energikilder, men vi kan ikke komme uden om vindmøller og andre alternative energikilder”
Og
“Man kan gøre nogle erfaringer nu ved at gå over til biomasse, og det kan sikkert være et fint startskud, men biomasse er en begrænset ressource”
- Katherine Richardson, biolog og professor ved Københavns Universitet, daværende forperson for regeringens klimakommission
2011
”De potentielle konsekvenser af denne bioenergiregnskabsfejl er enorme”
“Brug af træ som biomasse er ikke CO2-neutral og kan på kort sigt være mere klimaskadelig end kul. Det er en bombe under regeringens klimamål”
- Thomas Færgemann, daværende direktør i CONCITO
“Den udprægede satsning på biomasse bunder i en sejlivet myte om, at biomasse er CO2-neutralt og en vedvarende energikilde. Det er imidlertid forkert. Det er en forestilling, der bunder i lige dele uvidenhed og fortrængning.”
- Per Clausen, daværende forperson for Enhedslistens folketingsgruppe
“To vigtige faktorer, der bestemmer, om bioenergi reducerer kulstof i atmosfæren sammenlignet med fossile brændstoffer, er (i) hvor og (ii) hvordan biomassen produceres og høstes. Derfor kan lovgivning, der tilskynder til erstatning af fossile brændstoffer med bioenergi, uanset biomassekilde, endda resultere i øgede kulstofemissioner – og dermed accelerere den globale opvarmning.”
- EEA Scientific Committee on Greenhouse Gas Accounting in Relation to Bioenergy
EU’s Miljødirektur gør opmærksom på den fejl i regnskabsreglerne fra Kyoto-aftalen i 1997, som gør biomasse til CO2 neutral vedvarende energi
2012
“Rapport efter rapport har vist, at den positive klimaeffekt ved anvendelse af biomasse er mere end tvivlsom, miljøeffekten katastrofal.”
- Jens Wenzel Andreasen, forsker i energilagring ved DTU og Søren Kolstrup, cand.mag. i historie
“Deres [danske energiselvskaber] stigende brug af importerede træpiller kritiseres for at øge udledningen af drivhusgasser på grund af hurtig skovhugst i mange års skovvækst.”
- Michael Søgaard Jørgensen, forsker i bæredygtig omstilling og Bente Hessellund Andersen, miljøaktivist i foreningen NOAH
2013
“Skovbiomasse og produktiv jord er begrænsede ressourcer og en del af Europas 'naturkapital'“
- Hans Bruyninckx, administrerende direktør for Det Europæiske Miljøagentur
“Bæredygtig biomasse er en begrænset ressource, uanset kvaliteten af certificerings- og mærkningsordninger”
- Torben Chrintz, daværende videnschef i CONCITO
2015
“Det er et stort bluffnummer at kalde biomasse for CO2-fri energi. Når vi brænder træ som biomasse på krafttyskere, værkerne, går der minimum 15-20 år, inden nye træer har optaget den samme CO2. I Skandinavien, hvor træerne vokser langsomt, går der måske 40, 50 eller helt op til 100 år”
- Jørgen E. Olesen, professor ved Aarhus Universitet, 2015
“Vi har nok fået en lidt anden måde at tale om biomassen på i forhold til CO2-udledning i løbet af det sidste halve års tid. Vi har tidligere omtalt det som 100 procent CO2-neutralt og bæredygtigt, men det er ved at ændre sig lidt, fordi vi nu ser på hele værdikæden”
- Kristine Grunnet, chefkonsulent i Dansk Energi
“Hvis varmepumpen bare er en lille smule dyrere, så vælger værkerne en biomassekedel”
- Kim Behnke, vicedirektør i Dansk Fjernvarme
“Værkerne omlægger massivt, og det sker kun, fordi biomassen er afgiftsfritaget – ikke andet. Det er selvfølgelig godt, fordi vi får udfaset fossile brændsler, men det er skidt, fordi vi dermed ikke kommer i gang med at integrere vindmøllestrømmen i fjernvarmesystemet via store varmepumper. Og biomasseinvesteringerne vil i mange tilfælde reelt blokere for varmepumpe-investeringer på værkerne i de næste 20 år”
- Louise Langbak Hansen, Udviklingskonsulent i Region Midtjylland
2016
“En øjeblikkelig stigning i drivhusgasemissioner sammenlignet med anvendelse af fossile brændstoffer er næsten uundgåelig, da forbrændingsemissioner af biomasse er højere end fossile alternativer, hvilket til sidst fører til reduktioner i drivhusgasemissioner. Den første periode med øgede drivhusgasemissioner kan variere fra mindre end et år til hundreder af år (eller endda til uendelig i de værste tilfælde, hvis der ikke kan realiseres besparelser), afhængigt af typen af skovbioenergi -vejen.”
- Europa-kommissionens videnskabelige arbejdsgruppe - Bæredygtigheden af bioenergi
2017
“Selv en lille del af Europas energi kræver en stor mængde træer, og for at undgå dybtgående skader på klimaet og skovene på verdensplan, skal det europæiske råd og parlamentet rette op på denne fejl”
- Forskere i brev i The Guardian
15 udenlandske professorer og topforskere skriver i et åbent brev til de europæiske regeringsledere, at EU bør ændre reglerne, sådan så biomasse ikke tæller med som vedvarende energi
2018
“Kulstofemissionerne pr. enhed elektricitet genereret fra skovbiomasse er højere end fra kul, og det er derfor uundgåeligt, at den indledende effekt af at erstatte kul med skovbiomasse i kraftværker er et øget atmosfærisk CO2 niveau.”
- EASAC rapport, Europæiske Akademiers Videnskabsråd
“Hvis verden bevæger sig mod at levere blot yderligere 3% af den globale energi med træ, vil det fordoble den kommercielle hugst af verdens skove. Selv hvis skovene får lov til at vokse igen, vil brugen af træ, der bevidst høstes til afbrænding, øge kulstofindholdet i atmosfæren og opvarmningen i årtier til århundreder, selv når træet erstatter kul, olie eller naturgas. Årsagerne er fundamentale og forekommer uanset om skovforvaltning er "bæredygtig"”
- 796 forskere i åbent brev til EU parlamentet
“Biomasseafbrænding er unødvendig og har ikke en plads i fremtidens energiforsyning. Vi har alternativer, som er billigere og meget mindre problematiske. Det er reelle langsigtede løsninger.”
- Lasse Jesper Pedersen, seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening
“Biomasse har vist sig langt hen ad vejen som et bæredygtigt alternativ, der bidrager positivt til Danmarks CO2-regnskab og som en central del af den grønne omstilling. Vi skal selvsagt sikre, at brug af biomasse til energiformål ikke skader klima og miljø.(...) Som minister ser jeg positivt på at øge udnyttelsen af bæredygtig biomasse til energiproduktion.”
- Lars Christian Lilleholt (V), daværende klimaminister
“Tilbagebetalingstiden for denne CO₂-gæld varierer fra 44 til 104 år efter afskovning, afhængigt af skovtypen – forudsat at området forbliver skov. Overraskende nok øger genplantning af løvskov med hurtigtvoksende nåletræsplantager CO₂-belastningen fra træ, fordi plantagernes ligevægtskulstoftæthed er lavere end i naturlige skove. Desuden vil den forventede vækst i træhøst til bioenergi øge mængden af CO₂ i atmosfæren i mindst et århundrede, fordi ny CO₂-gæld løbende overstiger nettoprimærproduktionen (NPP). Antagelsen om, at biobrændstoffer er CO₂-neutrale, kan forværre irreversible klimaforandringer, før de gavnlige effekter overhovedet viser sig.”
John D Sterman et al
2019"Biomasse-smuthulet undergraver grundlæggende vores evne til virkelig at reducere emissionerne og øge kulstofsoptaget, det er en dobbelt whammy. Hvis man skulle finde på én idé, der virkelig underminerer fremskridt i klimaforebyggelse, kan man næppe gøre det bedre end at fælde skove og brænde dem."
- Mary Booth, amerikansk klimaforsker og biomasseekspert
“Der, hvor jeg synes, det er kørt af sporet i øjeblikket, er i forhold til mængden af den type biomasse, vi er oppe og bruge. Vi må på sigt ikke bruge meget mere, end vi gør nu, og derfor skal vi væk fra den måde, vi bruger det på i dag. (…)Vi skal helt væk fra at bruge det, vi bruger nu, nemlig træpiller for at skabe energi i vores store kraftvarmeværker.”
- Henrik Lund, professor i energiplanlægning, AAU
“Det er penge, der driver skidtet.
Ingen andre lande i Europa har haft så voldsom en omstilling som Danmark, og i ingen andre lande har der været så stor en økonomisk fordel for energiselskaberne i at lave omstillingen.”- Jørgen Henningsen, tidligere topembedsmand i EU
”Jeg har altid tænkt på Danmark som et land, der gik op i fakta. Derfor var det meget bekymrende for mig at høre, hvor meget træ Danmark brænder af (…) Det svarer til bogføringssvindel. Hvis man havde et selskab og lod være med at bogføre gælden, så ville det være svindel. Det er det samme, Danmark gør”- William Moomaw, professor i international miljøpolitik og hovedforfatter på fem IPCC rapporter
“Det er en politisk opgave, at de, der investerer ude i fjernvarmesektoren og i det hele taget varmesektoren, er klar over, at vi gerne vil have skiftet biomasse ud i de næste år. Det er en midlertidig størrelse, som vi skal af med.”
- Ida Auken, daværende klimaordfører for RV
På trods af hyppig kritik fra eksperter og oppositionspolitikere, stiger Danmarks forbrug af biomasse i årene 2010-2020 med 59 %. Samtidig udgør importeret biomasse størstedelen i 2020
2020
“Vores frygt for, at en stor del af den biomasse, vi bruger, ikke er klimabæredygtig, er blevet bekræftet. Det er et stort problem for Danmarks grønne omstilling”
- Peter Møllgaard, forperson af Klimarådet
“Bæredygtig biomasse er en god overgangsløsning, der har gjort det muligt at sige farvel til kul, og det vil det være nogle år endnu. Samtidig står det klart, at biomasse ikke skal være løsningen på langt sigt.”
- Dan Jørgensen, daværende klimaminister (S)
“Vi skal stoppe med at opføre de her værker, og den bedste måde at gøre det på, er at gøre det dyrere”
- Ida Auken (dengang RV)
“Det er et problem, at vi har opbygget denne økonomiske struktur, som har gjort os afhængige af at brænde så meget træ af, at vi må importere det fra hele verden”
- Signe Munk, daværende klimaordfører (SF)
“Hvis hele verden gjorde som Danmark, så var der ikke træer og skove nok til at stå for produktionen.”
- Ruben Kidde, daværende klimaordfører (RV)
“Der findes grønnere veje at gå. Vi har også en natur, der er i krise, og vi skal give den plads til at leve. Det gør man ikke, hvis man fælder træer og brænder det af i værker. Vi ved også fra international kritik, at det at brænde biomasse af ikke nødvendigvis er så godt CO2-mæssigt.”
- Mai Villadsen, daværende klimaordfører for Enhedslisten
2021
“Blandt andet røres der ikke ved, at biomasse fortsat tæller som nul-udledning, selv om stadig færre vil hævde, at det stemmer overens med virkeligheden og videnskaben.”
- Connie Hedegaard, daværende forperson for Concito,
“Den bedste måde at indfange og opbevare CO2 på, er jo den biomasse, man ikke afbrænder. Hvis alle andre lande gjorde som Danmark og brugte så meget biomasse i én sektor, som vi gør, ville det gå helt galt. Det danske eksempel skal gerne blive ved med kun at være en dansk case”
- Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning og vedvarende energisystemer
“Genopvækst tager tid - tid som verden ikke har i kampen mod klimaforandringer. Som adskillige studier har vist, vil afbrænding af træ øge opvarmningen i årtier til århundreder frem. Øget global opvarmning i de kommende årtier er farlig. Disse skader vil ikke kunne gøres om, selv hvis vi fjerner kulstoffet igen om mange år. ”Bæredygtighedsstandarder” for skovbrug eller produktion af planteolie ændrer ikke ved dette. Statslige subsidier til afbrænding af træ skaber et dobbelt klimaproblem, fordi denne falske løsning fortrænger reelle CO₂-reduktioner.”
- 500 forskere i åbent brev til verdens ledere.
2022
“Klimaet er ligeglad med, om CO2’en kommer fra kul eller fra afbrænding af træer”
- Carsten Rahbek, professor og ekspert i biodiversitet
“På naturens vegne bliver jeg decideret provokeret, når tillægsordet (bæredygtig, red.) anvendes om de træpiller og den træflis, som bruges til at generere vores energi, for bæredygtig biomasse findes slet ikke.”
- Katherine Richardson, tidligere medlem af Klimarådet, professor i biologisk oceanografi, KU
”I et Orwellsk twist og et mystisk smuthul i klimaregnskaberne subsidieres de europæiske elselskabers omlægning af kul til træpiller, der stammer fra skovrydning i USA. Selvom afbrænding af træ udleder mere CO2 per varmeenhed end nogen anden energikilde (inklusive kul). Alt sammen i klimaaktivismens navn.”
- Blue Orca Capitals rapport om den amerikanske biomasseproducent Enviva
“At opfylde EU -klimamål og opnå klimastabilitet kræver markant at øge kulstofopbevaring i skove. Men nye data fra UNFCCC viser, at de fleste EU -lande mister eller har mistet deres skov- og land kulstofoptag. Fældning af skove for energi ser ud til at være en vigtig drivkraft for tab af land-kulstofoptag. Forskere har gentagne gange advaret om, at forbrænding af skovbiomasse for 'klimaneutral' vedvarende energi faktisk øger netto kulstofforurening, hvilket undergraver klima-mitigering.”
og
“Belgien, Danmark, Italien og Holland importerer træpiller fra lande, hvor ulovlig og/eller skadelig skovhøstning er forekommer. De importerer træpiller fra Estland, hvor beskyttede områder er logget til træpiller, og landet har mistet sine skovkulstofsdræn, på trods af at deres storskala træpillefabrikker, er certificeret 'bæredygtige'. Træpiller fra Canada er det nu kendt for at være knyttet til ødelæggelse af primære og gamle vækstskove. Verdens største træpillefirma, er kendt for at logge nogle af de mest kulstofrige skove i USA.”
Mary S. Booth, amerikansk klimaforsker og biomasseekspert - Burning up the carbon sink rapport
2023
“Hvis alle gjorde som Danmark, var vi på røven”
- Mary S. Booth, amerikansk klimaforsker og biomasseekspert
“Jeg frygter, at forslaget fra Europa-Parlamentet kan føre til øget brug af
fossile brændsler, hvis brugen af primær træbiomasse begrænses, fordi der er en risiko for, at mange lande af forskellige årsager ikke umiddelbart vil skifte fra brug af primær træbiomasse over til andre typer vedvarende energi.”- Lars Aagaard, Klimaminister (M)
“Det her er en overgangsløsning for at komme væk fra noget, der var værre –
altså kul og naturgas. Vi er allerede ved at se ind i, at der kommer færre investeringer i bioenergi i fremtiden, og at mængden af biomasse reduceres”- Maria Dahl Hedegaard, fagkonsulent i
Dansk Fjernvarme
“Danmarks forbrug af biomasse er højere, end hvad der er klimamæssigt velbegrundet og langsigtet bæredygtigt. Der bør derfor laves en samlet langsigtet strategi for at mindske Danmarks forbrug af biomasse.”
- Klimarådets Statusrapport 2023
“Hvis man lader træet ligge i skoven, formulder det og frigiver langsomt CO2. Ca. i samme hastighed, som ny skov vokser frem og optager CO2’en. Så der er en naturlig balance,” […] “I det øjeblik, vi brænder det af, bliver CO2’en frigivet med det samme. Det vil sige, at her og nu stiger koncentrationen af drivhusgas i atmosfæren.”
- Kåre Press-Kristensen, tidligere seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling
“Naturen er i en kæmpe krise. I løbet af de sidste 40 år er to tredjedele af alle dyr på landjorden forsvundet. Så biodiversitetskrisen er i virkeligheden lige så alvorlig som klimakrisen. Og konsekvenserne for biodiversiteten bliver slet ikke medregnet her. Det er useriøst.”
- Jannick Schmidt, professor i klima- og miljøpåvirkning ved AAU
“Vi er ikke gode nok til at indregne klimaeffekterne ved at brænde biomasse af. Så kommer vi til at bruge for meget. Vi skal også tillægge det en værdi, at kulstoffet står i skovens træer og ikke bliver fældet.”
- Jette Bredahl Jacobsen, Københavns Universitet og medlem af det europæiske klimaråd
“Vi har ignoreret, at hvis vi undlod at fælde træerne, ville de vokse mere, og vi ville have mindre CO2 i atmosfæren. Ved at fælde skovene øger vi den globale opvarmning, som vi kun har kort tid til at nedbringe, før den får katastrofale konsekvenser. (..) det meste træ bliver brændt. Det skal vi stoppe med, medmindre det først har været brugt til andre formål, og der ikke er andre muligheder”
- Tim Searchinger, teknisk leder for landbrug og skovbrug i WRI
EU klimakommission foreslår at ændre regnskabsregel, så biomasse ikke tæller som vedvarende energi.
Danmark nægter at tilslutte sig
2024
“Brug af biomasse til energi påvirker koncentrationen af CO2 i atmosfæren og bidrager til global opvarmning. Dette gælder også for træbiomasse, selv om bæredygtighedskravene er opfyldt.”
- Klimarådets Statusrapport 2024
“Jeg er enig i, at man skal bruge alle ressourcer med omtanke, også de biogene. Men jeg synes, man skal være påpasselig med at lave alt for firkantede målsætninger”
- Lars Aagaard, klimaminister (M)
“Fyringen med træbiomasse burde – ift. klimabelastningen – være belagt med en afgift, men det er den ikke. Dermed får de en konkurrencefordel ift. andre energikilder, der ikke får den fribillet”
- Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling
“Hvis andre lande havde den samme måde at bruge biomasse til afbrænding på, som vi gør i Danmark, så ville vi stå med en seriøs bæredygtighedsudfordring, fordi der ville være massivt pres på at få hugget nogle skove ned, så vi kunne få brændt noget biomasse af”
- Jette Bredahl Jacobsen, professor i fødevare- og ressourceøkonomi, KU
Klimarådet anbefaler et stop af import af træpiller. Klimaministeren afviser forslaget
I dag - 2025
“Biomasseværkerne får såvel statsstøtte som oprindelsesgarantier og opnår dermed nogle ekstra fordele i forhold til sol- og vindenergi. De vinder både på gyngerne og karrusellerne, og det er ikke en fair konkurrence. Det betyder mere forbrændingsbaseret energi i stedet for mere sol og vind”
- Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling
“Man gør et, og siger man vil noget andet”
- Jannick Schmidt, professor i bæredygtighed, AAU
“Det er risikofyldt at sige, at det [reduktion af biomasseforbrug] sker af sig selv.
Derfor kunne det være fint at have nogle mål for, hvad der er et bæredygtigt forbrug i en dansk kontekst”- Marie Münster, professor i energisystemanalyse, DTU, og medlem af Klimarådet
“Danmark har et af de højeste forbrug af fast biomasse pr. indbygger til energiformål i EU. ”
- Klimarådet i Statusrapport 2025
“I år 2031 kan der forventes at være tilført cirka 150 mio. ton ekstra CO2 til atmosfæren sammenlignet med det alternative scenarie, hvor der ikke blev anvendt træ til energiformål i perioden”
-Klimarådet i Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning
Klimaministeren nægter at udtale sig nærmere om at stille krav til Danmarks mængde af biomasse til energiforbrug. I stedet fokuseres der på risikable CO2-fangst teknonologier og omdiskuterede bæredygtighedscertifikater
Forbruget af biomasse bliver ved med at stige
Hjælp os i Klimabevægelsen, med at få politikerne og andre magthavere til at tage klimakrisen alvorligt. For helt ned til
17 kroner om måneden kan du blive medlem her:
