Sammen får vi kommunerne til at handle for klimaet


20 % af alle byrådsmedlemmer i Danmark har sagt ja til at arbejde for at gøre kommunernes indkøb grønne. Det er resultatet af en kæmpe indsats fra Klimabevægelsens frivillige i kommunalvalget 2021. Nu er tiden kommet til, at kommunerne arbejder for klimaet. Derfor vil frivillige i hele landet holde de nyvalgte byrådsmedlemmer op på deres grønne løfter.

Hvad vil vi have kommunerne til at gøre?

Kommunerne skal indregne en intern CO2-pris på 850 kr. i alle investeringer og indkøb. Det vil stoppe kommunernes investeringer i store klimaskadelige projekter og få borgernes skattepenge til at skubbe på den grønne omstilling.

Værktøjskassen

Alle de redskaber du har brug for, hvis du vil skubbe din kommune i en mere klimavenlig retning.

  • Se vores talepapir her.

    Se vores hand-out her - det kan du sende til politikeren efter jeres møde.

  • Første skridt er at tage kontakt til en af de grønne byrådsmedlemmer.

    Se vores mail-forslag her.

    Det kan godt tage en måned fra du tager kontakt til byrådsmedlemmet har plads i kalenderen.

  • Send vores hand-out til politikeren efter jeres møde, eller print det ud og tag det med til mødet.

    Se vores hand-out her.

  • Send gerne en mail kort efter mødet med “Tak for mødet”, hvor du også kan vedhæfte vores hand-out, så politikeren har noget på skrift at gå videre med.

    Du kan også svare på eventuelle spørgsmål, politikeren havde, eller gentage at du vender tilbage med svar.

    Se vores mail-forslag her.

    Se vores hand-out til politikere her.

  • Politikerne vil gerne hjælpes, og den hjælp vi vil i Klimabevægelsen gerne tilbyde. I lange stræk går lobbyisme blot ud på at drikke kaffe med forskellige politikere og tage en snak om vores klimaforslag. Jo bedre snakke vi har med forskellige politikere, jo større sandsynlighed er der for, at netop vores forslag bliver taget med til forhandlingsbordet.

    Politikere er ikke eksperter, og de er oftest tidspressede. Det betyder, at jo mere arbejde vi kan gøre for politikeren, jo nemmere er det for vedkommende at tage vores forslag med til forhandlingsbordene. Derfor handler lobbyisme også om at spørge hvordan vi kan støtte politikeren.

    Byrådsmedlemmer har ikke et netværk af rådgivere i ryggen, og ofte skal de dække en række fagområder mere eller mindre alene. Du kan derfor spille en afgørende rolle for deres politiske arbejde ved at klæde dem på med viden og argumenter.

  • Lokalpolitikere er ofte interesserede i at mødes med ildsjæle fra deres lokalområde. Husk derfor på, at de også er nysgerrige på at vide hvem I du er.

    Forsøg at skabe en god stemning, vær imødekommende og husk at alle gerne vil den grønne omstilling. Det er oftest metoderne, vi kan være uenige om. Hvis det er dit udgangspunkt er der en god muligheden for at dialogen bliver frugtbar.

    Spørgsmål, der kan være gode: Hvad tænker du om vores forslag? Hvad skal der til for at du vil være villig til at stille forslaget? Er der noget vi kan hjælpe dig med?

    Du skal ikke vide alt. Brug resten af Klimabevægelsen, hvis politikeren spørger ind til noget, du ikke ved. Du kan svare: “Det undersøger jeg lige, så kan jeg sende svaret på mail til dig eller tage det med til næste møde”.

    Politikere er ikke eksperter, og de er oftest pressede på tid. Derfor er det en vigtig balance ikke at tale hen over hovedet på politikeren ved at bruge mange fagbegreber, men samtidig ikke tale ned til politikeren ved at begreberne bliver for banale. Det er en balance - og det er okay, at den er svær at ramme.

  • I vores virkemiddelkatalog kan du finde en række forslag til hvad kommunerne kan gøre for klimaet.

    Se virkemiddelkataloget her.

Grønne byrådsmedlemmer

Søg på din kommune for at finde dine grønne byrådsmedlemmer.

I 94 ud af 98 kommuner har et eller flere byrådsmedlemmer sagt ja til at arbejde for at gøre kommunens indkøb grønne. Det gjorde de inden kommunalvalget den 16. november 2021 på detsidstevalg.dk.

Når du har fundet navnene på dine grønne byrådsmedlemmer, kan du finde deres e-mails på din kommunes hjemmeside. Bare søg efter “byråd” og din kommunes navn på google, og find din kandidat på kommunens liste over byrådsmedlemmer.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at skrive til os i Klimabevægelsen

 

Kolja Dahlin
Kolja@klimabev.dk

Helena Udsen
helena.udsen@gmail.com

Andrea Lærke Rasmussen
andrea@klimabev.dk

Vil du skrive et debatindlæg?

I denne video med Emma, kan du høre om hvorfor debatindlæg virkelig kan rykke dagsordenen, og hvordan du kommer godt i gang.

Vil du se eksempler på læserbreve? 

I denne mappe har vi samlet nogle eksempler, en liste over og en skabelon-tekst, som du kan bruge til at komme i gang med at skrive.

Har du brug for sparring?

Så er du meget velkommen til at kontakte Ariel, som har god erfaring med at få læserbreve i aviserne. Skriv til ariel@klimabev.dk.

Vil du have tips til at skrive læserbreve?

I vores handlingskatalog har vi samlet tips og tricks til at skrive læserbreve.



 

 Med støtte fra