Grøn valgguide: Hvem fortjener din stemme?
Har du svært ved at gennemskue, hvad der er valgflæsk, og hvem der reelt kæmper for det grønne inde bag Christiansborgs tykke murer?
De fleste partier lyder grønne i en valgkamp, men detaljerne er vigtige. Verden er ikke som den plejer, der sker nye vilde ting hver dag, og det er svært at holde overblikket.
Vi har gjort det nemmere for dig. Klimabevægelsen har samlet alt den information du har brug for, så du kan træffe et oplyst valg.
Den dag valget blev udskrevet, konstaterede Klimarådet at Danmark ikke står til at nå vores Klimamål. Det er et stort problem. For klimahandling er vigtig for beskyttelsen af vores samfund og også en del af svaret på en lang række andre udfordringer, som sundhed, sikkerhed, selvforsyning, konkurrenceevne og dyrevelfærd.
Klima og miljø ligger konsekvent højt på de dagsordener som danskerne bekymrer sig mest om. Hele 63% af danskerne siger at klimapolitik med høj sikkerhed eller muligvis vil have en betydning for, hvor de sætter deres kryds. Men hvem fortjener så din grønne stemme?
Hvem er du mest enig med?
Mange danskere får hjælp fra valgtests, men langt de fleste tests ignorerer klima eller er af ringe kvalitet. Heldigvis har Dagblandet Information har lavet en gennemført grøn valgtest. Klimabevægelsens politiske udvalg har taget testen ud fra Klimabevægelsens klimapolitiske standpunkter og krav. Resultatet finder du her:
Hvordan stemmer partierne i virkeligheden?
Er du træt af politikernes løfter?
Lad os se hvordan de så har stemt. Klimabevægelsens har valgt tyve grønne folketingsforslag om klima, alle fra årene 2022-2025. Partierne er rangeret efter hvor mange af forslagene de har stemt for.
Husk også disse vigtige emner inden ud stemmer
En sikker fremtid, kræver at vi omstiller på en lang række områder. Enhver der forsøger at bilde dig ind, at klimakrisen kan klares med én løsning eller få ændringer, fører dig bag lyset. Vi har derfor samlet nogle vigtige emner, som du bør forholde dig til inden du stemmer.
Stadig i tvivl om hvem du kan stemme på midt i en klimakrise?
Den Grønne Ungdomsbevægelse har lavet en podcast, som gennemgår samtlige partiers klimapolitik. Hør afsnittene med de partier du overvejer. Vi kan love at den er både underholdende og lærerig. “Hvem fanden stemmer man på midt i en Klimakrise” kan du finde på din favorit lyttetjeneste eller ved at klikke på billedet.
Den Grønne Ungdomsbevægelse har også lavet en spidskandidattest om 5 vigtige spørgsmål, omhandlende olie og gas produktion, grøn jobgaranti, luksus-forbrug, reduktion af kødproduktion og eksport af ulovlige pesticider.
Foretrækker ud at få klimaaktivister direkte ind på Christiansborg, så kan også undersøge jordskredsbevægelsen.
Al politik er klimapolitik
Selvom klima og miljø konsekvent ligger højt på vælgernes vigtigste dagsordener, bliver klimapolitik ikke altid styrende for hvor krydset ender. Derfor har vi også samlet en guide omkring andre vigtige dagsordener.
Måske bliver du overrasket over hvor mange udfordringer vi kan løse, mens vi samtidig skaber mere robuste og klimasikre samfund.
Sikkerhed - Grøn energi er dansk beskyttelse
Aldrig har det været så tydeligt at Danmarks afhængighed af olie og gas er en sikkerhedsrisiko. Mens Putin og Trump truer os, sender krigen i Iran chokbølger gennem de globale energimarkeder. Vi har desværre ikke lært af vores fejl. Da Putin invaderede Ukraine, tog EU ikke et opgør med gassen, vi skiftede bare risikoprofil, og gjorde os mere afhængige af Amerikansk gas. Vi betaler milliarder til dem der afpresser os og fører krig på vores kontinent.
Den hurtigste og billigste måde at slippe fri af vores afhængighed, er at omstille os til selvproduceret grøn energi. Decentral energiforsyning kan også gøre os mere robuste overfor angreb og nedbrud.
Kriser, verden over, forværres af ekstremt vejr, som kan føre til eskalering af konflikter og skabe store flygtningestrømme. Vores sikkerhed er derfor tæt forbundet med, om vi formår at bremse klimaforandringerne. Dette gælder både i forhold til vores geopolitiske sikkerhed, men også vores lokale udsathed for voldsomme vejrhændelser og risiko for et kollaps af havstrømmen AMOC, som sørger for at Danmark har et beboeligt klima. Derfor bør sikkerhedspolitiske tiltag tage hensyn til udledninger, for ikke at forværre vores sikkerhed på længere sigt.
Hvem vil hurtigst gøre os uafhængige af olie og gas?
Det siger de fleste partier at de vil. Men dykker man ned i konkrete udmeldinger og forslag fra partierne, tegner der sig et helt andet billede.
Nogle foreslår direkte kontraproduktive ideer, som vil øge eller fastholde forbruget og/eller forsinke et opgør med fossile brændsler. Udvalgte partier vil gøre benzin og diesel billigere, nogle vil fortsætte private gasfyr, andre vil fjerne financiering til havvind for at satse på langsomme umodne teknologier.
Her er Klimabevægelsens bud på, hvilke partiers politik der hurtigst vil kunne gøre os uafhængige af olie og gas.
Sundhed og drikkevand
Det er hel almindelige danskere der betaler, når forureneren slipper. Både økonomisk og med vores helbred.
Luftforurening fra fossile brændsler, brændeovne og animalsk industri udgør en alvorlig sundhedsrisici, som gør at flere tusinde danskere dør for tidligt og endnu flere bliver syge.
Vores store industrialiseret kødproduktion, forøger vores risici for epidemier og antibiotika resistens. Samtidig er den hovedårsagen til forureningen af vores drikkevand.
Vores rene grundvand er en uerstattelig fælles ressource, som vi ikke må tage for givet. Alligevel er over halvdelen af vores drikkevandsboringer forurenet med pesticidrester. Samtidig er der et mørketal for, hvor mange der er forurenet med nitrat. Frivillige aftaler har desværre ikke virket og har efter 27 år kun beskyttet 1,5% af områderne. Vi skal beskytte det, før skaden sker, ellers vil det koste mellem 6 og 18 milliarder kroner om året at rense drikkevandet. Derudover vil klimatiltag kunne gøre at Danmark kan spare 10-20 millioner kroner om året alene på sundhedsudgifter.
Her er Klimabevægelsens bud på, hvilke partiers politik der hurtigst vil begrænse forurening fra de mest sundhedsskadelige kilder:
Dyrevelfærd
Størrelsen af svineproduktionen er de sidste 30 år eksploderet og er nu på omkring 40 mio. dyr/år, hvoraf omkring 10 mio. dør som smågrise.
De dyr der overlever i fabrikshallerne lever på voldsomt lidt plads. Grisene transporteres over lange afstande, halekuperes stadig og dyrevelfærdsloven bydes igen og igen.
Den intensive kødindustri i Danmark, skader ikke blot dyrene inde i fabrikkerne, men også dyrelivet udenfor. Når dyreproduktionens efterladenskaber overhældes på markerne, løber det ud i havmiljøet og skaber iltsvind, som slår de havdyrene ihjel. Den importeret sojafoder, kommer på bekostning af vigtige skove i udlandet og markerne sprøjtes, på bekostning af det lokale dyreliv.
Det er ikke nok med nye dyrevelfærdsregler, når de ikke følges eller håndhæves. eksempelvis har det været ulovligt siden 1994 at klippe grisenes haler, alligevel er hele 95% halekuperet. Der skal gøres noget ved den bagvedlæggende årsag: Vi producerer for mange dyr.
Her er de partier der vil reducere antallet af dyr:
Boliger
Der bygges som aldrig før. Alligevel stiger priserne så meget, at mange har svært ved at komme ind på boligmarkedet eller betale den høje husleje.
Danmark er dybt afhængig af materialer udefra, og vi er desværre ikke gode til at genanvende. Priser på materialer er på himmelflugt. Samtidig rives renoverbare huse ned, for at bygge nyt. Når der bygges på nye områder, skal der også laves ny infrastruktur, som koster.
Nybyggeri løser ikke de udfordringer vi står med.
Det handler om at udnytte de ressourcer, vi allerede har, før vi bruger nye - på den måde gør vi både boligerne billigere og holder os indenfor planetens bæreevne. I dag stammer 35% af Danmarks samlede affald og omkring 30% af CO2-udledningerne fra byggebranchen.
Videnskaben viser at selv, hvis vi bygger på den mest bæredygtige måde, så skal vi stadig reducere nybyggeri med 80%.
Ønsker du flere billige boliger, bør du derfor stemme på politikere som aktivt arbejder for begrænse nedrivninger og nybyg (bevar eller forklar) og som vil skabe incitamenter for udnytte de bygninger vi allerede har, via renovering, konvertering og opdeling af store boliger.
Der mangler desværre viden om, hvordan partierne positionerer sig på dette emne. Derfor er det en god ide at spørge dem direkte, på deres sociale medier. Men en ledetråd til om de har forstået, hvilken udfordring vi står i, er om de stemmer for eller imod Lynetteholm, som vil kræve nybyg af en hel bydel og tilhørende infrastruktur på en nyetableret ø.
Konkurrenceevne og økonomi
I EU bruger vi lige nu 2.970 milliarder kr. årligt på import af fossile brændsler. Storforbruget af fossile brændstoffer og træbiomasse betyder, at økonomier, husholdningsbudgetter og virksomheders bundlinjer er prisgivet af geopolitiske chok og prishop i en kaotisk verden. EU kan spare 2,6 milliarder kroner om dagen i 2030, hvis vi går all in på vind, sol og elektrificering. Det vil styrke vores konkurrenceevne og gøre os mindre sårbare. Ny forskning fra England, viser at det er billigere at omstille til en nul-emissions økonomi, end prisen på én enkelt fossil-energi krise (som vi ser lige nu og så i starten af Ukrainekrigen). Sol og vind er de billigste energikilder og kan hurtigt implementeres. Allerede i 2025 sparede vind- og solenergi elkunder for 5 mia. kr. om året.
Det nuværende svineintensive landbrug, er en samfundsøkonomisk problemstilling. Landbruget får statsstøtte på omkring 1000 millioner om måneden, altså 12 milliarder om året, langt mere end nogle andre erhverv. Der produceres primært svin til eksport, men denne type landbrug medfører en lang række ekstra udgifter til samfundet, såkaldte eksternaliteter. Regningen for konsekvenserne for vores havmiljø, sundhed, klima og drikkevand, sendes videre til os alle sammen. Eksempelvis vil det koste mellem 6 og 18 milliarder kroner om året at rense drikkevandet.
Særhensyn til landbruget koster alle andre industrier dyrt. Hvis landbruget eksempelvis slipper for at plukke de lavest hængende frugter, eksempelvis de billigste klimareduktioner for samfundet, så vil det være andre industrier der skal reducere mere, og det vil være markant dyrere. Det skader konkurrenceevnen og koster op mod 6 gange så mange arbejdspladser. Men et nyere studie viser at et opgør med industrilandbrug, er godt på alle parametre, også de økonomiske.
Hvem vil hurtigst gøre os uafhængige af fossile brændsler og reducere dyreholdet?
Fødevarepriser og selvforsyning
Ekstremt vejr, giver ekstreme fødevarepriser. Det ser vi allerede nu. Men vi kan brødføde langt flere mennesker og blive mere selvforsynende med et omlagt landbrug.
Den fødevareproduktion Danmark har i dag, er enormt ressourcekrævende og afhængig af import. Det gør os sårbare, når krig, ekstremt vejr og øget efterspørgsel påvirker vores forsyningskæder.
Selvom 60% af Danmarks areal er landbrug, så sørger vi faktisk for at der er mindre mad til verdensbefolkningen. Vi laver simpelthen mere mad om til mindre mad. Vi bruger halvdelen af vores land til at lave foder til dyr og importerer derudover enorme mængder soja fra Sydamerika. Kødproduktionens ressourcespil gør at Danmark brødføder minus 7 mio. mennesker om året med protein. Men brugte vi vores landbrugsjord mest til at dyrke mad til mennesker, kan Danmark lave et produktions-overskud af protein til mellem 7 og 19 millioner menneskers behov årligt.
Der bliver ikke produceret til os. I dag importerer vi 3/4 af vores grøntsager og 9/10 af vores frugt. Imens eksporterer vi 90% af vores svineproduktion.
Der er blevet satset alt for stort på produktionen af fabriksdyr. Støtteordninger som giver omkring 1000 millioner om måneden i landbrugsstøtte favoriserer storlandbrug og dyreindustri. Frugt og grønt producenter har langt dårligere vilkår.
Ved at momsfritage frugt og grønt, kan fødevarepriserne falde, samtidig med at vi giver bedre vilkår for frugt og grønt produktionen. Ved at reducere dyreholdet, kan landbrugsjord frigøres til mad til mennesker og give positive bi-effekter ift. fiskeri, natur og forurening. Men hvilke partier vil det?
Kender du andre der er i tvivl?
Selvom vi er vant til at tænke klima og natur som separate emner, findes der ingen dagsordener der ikke påvirkes massivt af klima- og miljøudfordringerne. Heldigvis kan klimahandling være med til at løse de mange udfordringer vi står overfor.
Send gerne denne guide med andre, som også er i tvivl. Du kan også hente billederne og dele dem.
Vi håber, at du er blevet klogere på, hvem der fortjener din stemme.
