Forbrugsudledninger må håndteres: Anbefalinger til opdatering af klimaloven

Klimaloven skal opdateres inden året er omme. Det giver os chancen for at rette op på de utilsigtet konsekvenser af den gamle klimalov. I en opdatering er det nødvendigt med et højt klimamål for 2035 og samtidig håndtere de forbrugsbaseret udledninger, som kommer af vores høje forbrug af varer og ressourcer fra udlandet.

Herunder kan du læse hvordan Klimabevægelsen anbefaler politikerne at få håndteret Danmarks forbrugsudledninger.

Et højt klimamål er nødvendigt, hvis vi skal leve op til vores ansvar jf. Parisaftalen. Klimabevægelsen anbefaler 90% i 2035 med en budget tilgang.

Men målets effekt eroderes, hvis ikke der dæmmes op for Danmarks skjulte udledninger. Hvis målopfyldelsen sker ved at øge import, vil vi hæmme andre landes evne til at opfylde deres klimamål, blandt andet ved at lægge beslag på deres arealer, samtidig med at vi fortsat forurener klimaet, selvom det ikke fremgår af vores klimaopgørelser.

Derfor er det nødvendigt at håndtere de forbrugsbaseret udledninger. Det har dog vist sig kompliceret at lave politik for alle de forskellige materielle ting vi importerer. Fokus bør derfor lægges på de enkelte produkter, hvor effekten vil være størst, og hvor vi kender CO2-udledningen i produktets værdikæde.

Derfor forestår Klimabevægelsen i Danmark en landingsbane for at reducere de forbrugsbaseret udledninger, som samtidig understøtter den grønne omstilling af Danmark og afhjælper vores for store arealanvendelse i udlandet.

Klimabevægelsen råder partierne til at følge Klimarådets anbefalinger om, et importstop af biomasse til energiformål og soja til foder.

Konkret skal revision af klimaloven sikre at der opstilles et pejlemærke for Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk, inklusiv arealanvendelse:

1. Danmark skal etablere et stop for import af træbaseret biomasse til energiformål senest i 2035. 

2. Frem mod forbuddet, skal mængden af importeret træbaseret biomasse reduceres. 

3. Afbrænding af træ-biomasse skal lineært reduceres fra det nuværende niveau med mindst 90% frem mod år 2040.

4. Danmark skal etablere et stop for import af soja til foder senest i 2040.
   
   

Hvorfor importen af træbiomasse skal stoppes

Danmark har et massivt overforbrug af den mest skadelige type biomasse af træ. Dette kan udelukkende lade sig gøre, forbi vi importerer størstedelen fra udlandet. Hvorfra vi også har markant mindre mulighed for at begrænse skadevirkninger og som samtidig optager enorme arealer.

Danmark er det EU-land med størst biomasseimport pr. indbygger. Hvert år sejler vi over 3 millioner tons træpiller og træflis ind fra skove i udlandet, for at brænde det af i vores kraftværker. Det svarer til 630.000.000 juletræer, eller til 225 juletræer pr. bolig i Danmark. Træer og anden biomasse står for 31% af Danmarks udledninger. Udledningen fra biomasse er steget næsten 400% siden 1990.

Klimarådet har advaret om risikoen for, at klimamålene vil blive forsøgt mødt af øget forbrug af biomasse.

CO2-neutralt - men kun på papiret:

Af flere årsager tælles træbiomasse som CO2-neutralt på papiret. Men dette er en farlig fejlslutning. Afbrænding af træbiomasse udleder CO2, mere end kul per nyttiggjort energienhed. Denne udledning sker med det samme, mens nye træer kan optage denne CO2 igen, sker dette ikke altid, og det vil tage mange årtier og helt op til 100 år at genetablere.

Verden er allerede ved at passere den sikre grænse på 1,5 grader, derfor er denne tidsforskydning et stort problem. Afbrændingen opretter en klimagæld, fordi forureningen sker her og nu, på det værst tænkelige tidspunkt.

Vi kan samtidig ikke vide os sikre på at nye træer ikke går under i tørke eller skovbrande, selv hvis de bliver genplantet.

Skaderne som sker nu, kan ikke gøres godt igen, selv hvis udledningen fjernes om flere årtier.

Certificeringer løser ikke problemet:

Træbiomasse er en begrænset ressource, som skal bruges til mange formål, fx byggeri og e-fuels. Omkring 90 % af alt træ, der forbruges i Danmark, brændes direkte til energiformål, selvom det burde benyttes til andre formål.

Når Danmark overforbruger, øges efterspørgslen på en i forvejen overudnyttet ressource. Det kan ikke gøres bæredygtigt. Selv i det hypotetiske scenarie hvor al Danmarks import overholder de strengeste standarder, vil overforbruget tvinge andre lande og aktører til at afskove for at få deres behov mødt.

Certificeringer er ofte papirkontrol og selvrapporteringer, fremfor feltbesøg. Flere skandaler fra certificeret skove i udlandet har vist, at vi ikke kan have tillid til certificeringer som bevis for bæredygtighed. Selv i Danmark, kan vi ikke spore oprindelsen af over 40% af det træ der fældes, og ved derfor ikke om disse følger regler om genplantning. I udlandet har vi endnu mindre mulighed for at føre kontrol. Certificeringer løser altså ikke problemet.

Hurtigere grøn omstilling:

Billig biomasse bremser elektrificering og omstilling til løsninger som sol, vind, geotermi og batterier. Markedet forvrænges til fordel for at brænde træ af, bl.a. grundet afgiftsfritagelse og oprindelsesgarantier.

Sende signal til aktører:

Et pejlemærke giver forsyningsselskaber, kraftvarmeværker og beslutningstagere mulighed for at træffe langsigtede investeringsbeslutninger, som får os væk fra afbrænding af træbiomasse og i stedet over på elektrificerede løsninger. 

Øget efterspørgsel på grøn strøm:

Hvis der bliver skabt nok aftagere af den grønne strøm fra de 3 GW havvindmøller, betyder det at strømprisen ikke bliver for lav. Hvorved det ikke vil være nødvendigt at betale de op til 55 milliarder fra statskassen i støtte til havvindselskaberne, jf. aftalen udbud for havvind.

Foregangsland:

Vores overforbrug forhindrer andre lande i at opnå deres klimamål og underminerer vores rolle som et grønt foregangsland, da vi ikke ønsker at andre skal kopiere vores metode. Et opgør træbiomassen, sender også et signal til COP om at lukke smuthullet i opgørelserne.

Selvforsyning og sikkerhed:

Europa er stadig afhængig af energi fra stater, der truer vores sikkerhed. Afbrænding af fossile og biomassebaserede brændsler gør os sårbare – både sikkerhedspolitisk og klimamæssigt. Det er derfor afgørende, at vi træffer beslutninger, der gør os uafhængige og understøtter en hurtig udbygning af reel vedvarende energi.

Hvorfor Danmark må stoppe import af soja til foder:

Overforbruget af soja lægger beslag på store arealer i udlandet og forbindes med skovrydning, som både skader klima og biodiversitet. Importerede soja har et udslip af drivhusgasser, der svarer til 6,2 millioner tons CO2.

Klart signal om omstilling:

Den danske animalske produktion står for 90% af sojaimporten og lægger beslag på store arealer i udlandet. Et pejlemærke, som sætter en stopper for import af soja til foder i 2040, sender et klart signal til landbruget om at de skal omstille produktionen til mindre areal- og ressourcekrævende fødevarer.

Teknologisk omstilling ikke nok: 

Klimarådets analyser viser at det er umuligt at skabe en bæredygtig dyreproduktion på den størrelse vi har nu. Den tekniske omstilling kommer til kort. Det er kun ved at ændre, hvad vi dyrker i landbruget, at vi kan skabe et bæredygtigt landbrug, der kan holde til fremtiden. Ifølge Klimarådet giver trepartsaftalen ikke tilstrækkelig incitament til at igangsætte den nødvendige strukturelle omstilling.

Selvforsyning og brødføde flere: 

I øjeblikket brødføder dansk landbrug MINUS 7 millioner mennesker om året med protein, ifølge Klimarådets beregninger. Den gode nyhed er dog at, det er muligt at få vendt underskuddet, til et produktions-overskud af protein til mellem 7 og 19 millioner menneskers behov årligt i 2050, samtidig med at vi når vores klimamål. Vi kan derfor styrke vores selvforsyning, reducere vores forbrugsudledninger og understøtte omstillingen til fremtidens landbrug, ved at lave et pejlemærke som stopper importen af soja til foder. 

Fair bidrag:

For at Danmark kan give et fair bidrag til Parisaftalen er det nødvendigt både at vedtage et reduktionsmål på på territoriale udledninger på 90 pct. i 2035. Dette skal ske igennem en reel omstilling af Danmark, så målopfyldelsen ikke skader klimaet via øget forbrug i udlandet. Ved at sætte et mål om at stoppe importen af nogle af vores mest klimabelastende og arealanvendende importvarer, får vi taget hul på de forbrugsbaseret udledninger, samtidig med at vi tilskynder den grønne omstilling i både energi- og landbrugssektoren.

Hvad gør Klimabevægelsen

Klimabevægelsen vil I den næste tid, arbejde for at presse politikerne til at lukke hullerne i klimaloven. Klimakrisen eskalerer, og vi har et ansvar for ikke at fortsætte med at feje Danmarks udledninger ind under udlandets gulvtæppe. Vi er gået sammen med de andre grønne organisationer, så vi taler med samlet stemme. For sammen kan vi meget mere. Du kan læse vores samlet anbefalinger her.

Samtidig arbejder Klimabevægelsen sammen med erhvervs og forsyningsaktører for at få beslutningstagere til at komme væk fra at brænde træ og istedet få elektrificeret vores el- og varmeforsyning.

Du kan skrive under på Klimabevægelsens underskiftsindsamling om at stoppe afbrænding af træer for energi:

Hjælp os i Klimabevægelsen, med at få politikerne og andre magthavere til at tage klimakrisen alvorligt. For helt ned til 17 kroner om måneden kan du blive medlem her: