Skelsættende domme kan presse stater til klimahandling
Alle lande har en pligt til "med højst mulig ambition" at gøre, hvad de kan for at stoppe klimaforandringerne.
…. Og hvis de ikke gør det, er det et brud på folkeretten, med risiko for at skulle betale erstatning.
Christina Ihler, 21.05.2025
Det var en sjældent enstemmig dommerstand, i Den Internationale Domstol i Haag, som for første gang kom med en såkaldt rådgivende udtalelse om klima. Ideen til sagen kom fra en gruppe unge jurastuderende fra ø-staten Vanuatu.
Udtalelsen vil være en rettesnor for fremtidige klimaretssager verden over.
Resultatet hælder klimanølende argumenter ned af brættet. Og lægger pres på alle, men særligt højtudviklede lande, til at oppe klimaindsatsen.
Folkeretlig forpligtelse at beskytte klima og miljø
Stater har en pligt til at beskytte menneskerettigheder ved at sikre et stabilt klima og miljø. Dommerne fastslår at klimabeskyttelse er menneskeretligt forankret.
Landenes klimamål skal være progressive, gennemføres i god tro og kunne at nå 1,5°C-målet. Samtidig skal landene samarbejde for at nå målene, eksempeltvis med teknologi, vidensdeling og klimafinanciering.
“Stater har en pligt til at forebygge væsentlig skade på miljøet ved at handle med rettidig omhu og at bruge alle til rådighed stående midler for at forhindre, at aktiviteter under deres jurisdiktion eller kontrol forårsager væsentlig skade på klimasystemet og andre dele af miljøet.”
Stater kan holdes til ansvar - også for virksomheders skader
Brud på forpligtelser udgør en folkeretlig krænkelse, som medfører pligt til at stoppe, sikre ikke-gentagelse og yde fuld erstatning, hvis der kan vises tilstrækkelig årsagssammenhæng.
Stater kan også holdes ansvarlig, hvis de ikke regulerer den forurening offentlige og private virksomheder foretager på deres territorie - Såsom når Danmark tillader nye olie og gaslicenser.
“Undlader en stat at træffe passende foranstaltninger til at beskytte klimasystemet mod drivhusgasudledninger – herunder gennem produktion og forbrug af fossile brændsler, tildeling af licenser til efterforskning af fossile brændsler eller ydelser af subsidier til fossile brændsler – kan dette udgøre en folkeretlig krænkelse, som kan tilskrives den pågældende stat.”
Da beskyttelse af klimaet er i hele verdenssamfundets interesse, kan alle stater påtale brud og lægge sag an, ikke kun direkte skadelidte nationer.
Selv om klimaskade er resultatet af mange staters udledninger over tid, kan ansvar stadig fastlægges ud fra videnskabeligt dokumenterede bidrag. Man kan derfor ikke slippe for ansvar, fordi andre også har forurenet.
Latinamerikansk domstol går endnu længere
Tidligere på sommeren kom Den Interamerikanske Domstol om Menneskerettigheder, med en lignende rådgivende udtalelse. På flere områder gik den længere end Den Internationale Domstol:
Dommerne fastslår en “jus cogens”, som betyder, ufravigeligt folkeretligt forbud for at forårsage massiv, irreversibel skade på klimasystemet, fordi sådan skade underminerer de grundlæggende betingelser for menneskeliv og for udøvelsen af andre menneskerettigheder.
Samtidig anerkender dommerne retten til et sundt klima som en selvstændig, men afledt menneskerettighed. Samtidig anerkender de selve naturen som rettighedssubjekt med krav til beskyttelse, genopretning og regenerering.
De slår fast at staterne har "en øjeblikkelig forpligtelse" til at:
Klimahandle med forstærket omhu baseret på bedste videnskab
Integrere menneskerettigheder i klimapolitik
Beskytte klimaaktivister og sårbare grupper
Regulere både statslige og private virksomheder
Aktivt bekæmpe misinformation
Hvad betyder det for Danmark?
Udtalelserne fra disse høje retsinstanser vil være en rettesnor som fremtidige klimaretssager vil blive guidet af.
Det er derfor en sjældent stor sejr for klimakampen, at domstolene enstemmigt tolker den internationale lov på en måde, der kan skabe ny fremdrift og ansvarlighed.
For Danmark betyder det, at vi er forpligtet til at handle i overensstemmelse med videnskaben eller risikere at blive mødt med et erstatningskrav.
Men også at den danske stat selv kan sagsøge, hvis andre stater ikke handler tilstrækkeligt for at opfylde sine klimaforpligtelser, og få dem til at rette op.
I første omgang vil udtalelserne sandsynligvis primært blive brugt under forhandlinger, til at presse lande til at hæve klimaambitionerne og levere på den lovet klimafinanciering til verdens fattigste og mest sårbare nationer.
Hjælp os i Klimabevægelsen, med at få politikerne og andre magthavere til at tage klimakrisen alvorligt. For helt ned til 17 kroner om måneden kan du blive medlem her:
