15 grønne ngo’er i opråb: Regeringen skal droppe at forlænge olielicenser i Nordsøen

Danmark skal ikke hælde mere benzin på Europas klimabål. Regeringen nøler med at sætte stop for olie- og gasboring i Nordsøen. Det er en katastrofe for både klimaet, økonomien og Danmarks position som grønt foregangsland.

Vores fælles opråb er bragt i Information den 8. september 2026

Kære klima-, energi, og forsyningsminister

Denne sommer har tusindvis af europæere mistet livet pga. ekstrem varme. Skovbrande har tvunget hundredtusinder på flugt. Floder som Rhinen og Donau har nået historisk lave vandstande. Høstudbyttet er faldet, energiproduktion er blevet påvirket, transport er blevet vanskeligere, og regningen for klimaforandringerne vokser på tværs af den europæiske økonomi.

Det er voldsomt. Og det viser, hvorfor der er brug for stærkt politisk lederskab i disse år. Du og dine ministerkollegaer rundt om i verden har en unik mulighed for at mindske konsekvenserne af fremtidens klimaforandringer ved at reducere vores afhængighed af kul, olie og gas.

Derfor vil vi som danske grønne organisationer på det kraftigste advare regeringen mod at forlænge olie- og gaslicenserne i Nordsøen. En licensforlængelse vil medføre investeringer i nye oliebrønde og oliefelter. Men ny olie og gas er i strid med Parisaftalen og betyder mere benzin på det klimabål, der brænder i Europa.

Den tidligere regering begrundede forslaget om licensforlængelse med et ønske om at styrke Europas energiforsyning, sikkerhed og uafhængighed. Hensynet er legitimt. Men mere dansk olie og gas er ikke den rigtige løsning.

Mere dansk gas løser ikke Europas forsyningsproblem

Hvis den grønneste regering nogensinde ikke kan se, at vedvarende energi er den eneste vej til at sikre billig og sikker energi til Europa, så ser det sort ud.

Tyra og de tilknyttede olie- og gasfelter kan uden licensforlængelse levere op mod 2,8 mia. kubikmeter gas om året, svarende til det dobbelte af Danmarks forbrug. Men set i et europæisk billede dækker det kun omkring 1 % af EU's samlede gasforbrug.

Selv hvis man accepterer, at en lettere øget gasproduktion i Danmark kan bidrage til europæisk forsyningssikkerhed, er det altså en meget begrænset mængde i europæisk skala, og det gør ikke Europa mindre eksponeret over for det globale gasmarked. Det gør vedvarende energi og elektrificering til gengæld.

Olie handles på et globalt marked, og Europas gaspriser påvirkes af de globale LNG-markeder. Det betyder, at når forsyningen af olie og gas forstyrres ét sted i verden, så påvirkes priserne i EU. Det ser vi også ved lukningen af Hormuzstrædet, hvor EU er ramt af kraftige prisudsving, selvom EU kun importerer en mindre del af sin fossile gas fra Golfregionen.

EU kommer aldrig til at kunne kontrollere prisen på olie og gas. Derimod vil en udbygning af den europæiske produktion af vedvarende energi, kombineret med elektrificering, give Europa en energiforsyning baseret på egne ressourcer, som vi selv har kontrol over, og som i mindre grad er afhængig af internationale priser. I en ny prognose konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at den danske økonomi forventes at vokse 4,2% i år og peger bl.a. på, at elektrificeringen af samfundet betyder, at vores erhvervsliv er mere robust over for oliepriserne end andre lande. Desuden er vind og sol den billigste kilde til ny elproduktion i Europa. 

Når vi investerer i nye fossile brønde, bruger vi penge, kompetencer og arbejdskraft på at forlænge en energiform, som vi samtidig ved, at vi skal væk fra. Det er ineffektiv brug af samfundets ressourcer. I stedet skal vi bruge vores investeringer, vores arbejdskraft og vores politiske energi på at elektrificere Danmark og Europa. På energieffektivisering. På udbygning af vind og sol. På elnet, lagring og fleksibilitet. Det er her, den langsigtede energiuafhængighed ligger. Hvis vi leverer på EU’s klimamål for 2040 og elektrificerer økonomien, så kan EU allerede fra 2040 dække sit gasbehov fra eksisterende fossil infrastruktur i Norge, UK og EU.

Danmark har noget vigtigt at miste

Da et bredt flertal i Folketinget i 2020 indgik Nordsøaftalen, traf Danmark et historisk valg: Vi ville sætte en slutdato for olie- og gasproduktionen og stoppe nye statslige udbudsrunder.

Det valg handlede aldrig kun om den mængde olie og gas, der ligger under den danske del af Nordsøen. Det handlede også om, hvilken retning Danmark ville forsøge at trække resten af verden i.

På baggrund af Nordsøaftalen var Danmark med til at etablere Beyond Oil and Gas Alliance (BOGA), som netop arbejder internationalt for at lande udfaser olie- og gasproduktionen.

Hvis regeringen forlænger licenser i Nordsøen frem mod 2050 og åbner mulighed for yderligere produktion, udvander vi det, der har givet Danmark en særlig position internationalt. Vi kan ikke med den ene hånd bede andre lande om at udfase fossil produktion, mens vi med den anden hånd forlænger vores egen.

Som grønne organisationer opfordrer vi derfor regeringen til at sige nej til en forlængelse af olie- og gaslicenserne i Nordsøen. Lad Nordsøaftalen stå som det, den var tænkt som: Et dansk svar på klimakrisen, men også et internationalt signal om, at olie- og gasproducerende lande kan begynde udfasningen.

Danmark skal ikke hælde mere benzin på det bål, der allerede brænder omkring os. Vi skal bruge vores kræfter på at slukke det


Underskriver:

Stine Bardeleben Helles, forperson i Klimabevægelsen i Danmark

Katrine Ehnhuus, seniorrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke

Mads Busck, politisk seniorrådgiver i Oxfam Danmark

Daniel Hauberg, Klima- og energipolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening

Johanne Høgfeldt, koordinator i Fossilfri Fremtid

John Nordbo, klimapolitisk seniorrådgiver, Care

Poul Kattler, forperson, Rådet for Bæredygtig Trafik

Jakob Kronik, Generalsekretær, Verdens Skove

Julie Rosenkilde, Direktør, Nyt Europa

Gunnar Olesen. Politisk koordinator, Vedvarende Energi

Christian Fromberg, politisk kampagneleder, Greenpeace

Ernst Jürgensen, Seniorrådgiver, Danmission  

Jeppe Juul, Sekretariatsleder, Rådet for Grøn Omstilling

Markus Geisler, Strategisk tovholder, Den Grønne Ungdomsbevægelse

Maja Jakobsen, Director of Footprint, WWF Verdensnaturfonden 


Forrige
Forrige

Datacentre, magt og handlekraft: begivenheder i efteråret

Næste
Næste

Fremgang i grøn varme: To kommuner skiller sig ud