Materialebank

På denne side kan du se, hvilke materialer du gratis kan få tilsendt eller hente på hovedkontoret. For at bestille materialer kan du udfylde formularen herunder:

Plakater - Europaparlamentsvalg 2024

Sæt dit præg på verdens næststørste økonomi!

Til ophængning i forbindelse med Europaparlamentsvalget den 9. juni, har vi udarbejdet denne valgplakat.

Plakaten opfordrer til at stemme for et grønt Europa.

Desuden linker flyeren til hjemmesiden www.klimavalg.nu hvor du blandt andet kan se hvilke kandidater der oprigtigt vil arbejde for klimahandling i parlamentet.

Du vælger selv hvor mange plakater du vil bestille og hænge op.

Plakaten måler 42x60 cm.

Flyers - Europaparlamentsvalg 2024

Til uddeling i forbindelse med Europaparlamentsvalget den 9. juni, har vi udarbejdet denne valgflyer.

Flyeren beskriver hvorfor det er vigtigt at stemme grønt til EP-valget og opfordrer til deltagelse i Folkets Klimamarch som afholdes den 2. juni i anledning af valget.

Desuden linker flyeren til hjemmesiden www.klimavalg.nu hvor du blandt andet kan se hvilke kandidater der oprigtigt vil arbejde for klimahandling i parlamentet.

Flyerne kan bestilles i bundter af 50, og du må gerne bestille flere bundter.

Flyeren måler 15x21 cm med tryk på forside og bagside.

Plakater - Folkets Klimamarch

Søndag d. 2. juni afholdes Folkets Klimamarch, som i år har fokus på Europaparlamentsvalget. Årets plakater for Folkets Klimamarch er nu klar til bestilling.

Der er tre forskellige motiver på plakaterne, og I kan selv tilføje tid og sted for jeres lokale klimamarch.

Plakaterne kan bestilles til ophæng på steder hvor man ønsker at reklamere for klimamarch.

Plakaterne måler 42x60 cm.

Flyers - Fem tips til klimahandling 2024

Vores nyeste flyers kan nu uddeles og indeholder en guide med 5 tips til klimahandling. Flyeren er i format af en løbeseddel som fx kan hænges på køleskabet, og fungerer som et alternativ til den klassiske fortælling om klimahandling, som ofte slår ned på vores personforbrug. Denne flyer er lavet i forbindelse med Danmarks Nationale Klimahandledag og tilbyder fem konkrete tips til hvordan du og jeg kan gøre en forskel for klimaet på et strukturelt plan. Flyeren har et link til vores kampagneside klimabevægelsen.dk/handling, hvor man kan læse mere om de fem handlinger.

Flyerne kan bestilles i bundter af 50, og du må gerne bestille flere bundter.

Klistermærker - Klimahandling

Fine klistermærker, som opfordrer til klimahandling i hverdagen. De kan med fordel deles ud sammen med flyeren, som en lille gave.

Klistermærkerne kan bestilles i bundter af 50, og du må gerne bestille flere bundter.

Klistermærker - Stem for Klimahandling

Stem for Klimahandling-klistermærkerne er en rigtig fin lille gave, som fungerer både som et klistermærke, og en virtuel flyer, da der er en QR-kode på bagsiden.

Klistermærket er designet af kunstneren HuskMitNavn og er blevet anvendt både under folketingsvalget i 2020, men også mange gange efterfølgende på grund af det tidsløse slogan.

Klistermærket er i en lille størrelse, som passer godt på de fleste ting som f.eks. telefoncover eller laptop.

Vand - hver dråbe tæller

Vores kampagnevand er den perfekte gave til at starte klimasamtaler hvor som helst.

Mens modtageren slukker tørsten, kan de lære chokerende fakta, statistikker og opfordring til at handle på det direkte på etiketten og gennem QR-koden.

Kampagnevandet er i små 25 cl paprør, og egner sig til torvedage, konferencer eller uddeling på gaden.