Klimabevægelsens

LANDSMØDE 2024

Lørdag 26. oktober kl. 09.30-21.00 på Frederiksberg

HØR en håbefuld og nærende tale af klimapsykolog, SOLVEIG ROEPSTORFF.

STIL SPØRGSMÅL til de konservative og SF om, hvor de står i treparten.

SÆT RETNINGEN for Klimabevægelsen arbejde med strategien 2025-2028 og handleplanen 2025.

Klimabevægelsens landsmøde 26. oktober 2024!

Landsmødet afholdes i det familie -og børnevenlige kulturhus KU.BE på Frederiksberg lørdag d. 26. oktober 2024. Vi afslutter dagen med fællesspisning og fejring af året, der er gået i klimabevægelsen.

Vi har nu nået loft for antal tilmeldinger, hvorfor man ikke kan tilmelde sig mere.

Strategien skal bestemmes for de næste tre år samt klimabevægelsens handleplan for 2025

Vi har som bevægelse og organisation været igennem en stor udvikling de seneste år i takt med, at klimadagsordenen stadig fylder mere og vedholdende har haft tag i befolkningen. Klimabevægelsen har de seneste år opnået en stor fremgang i antallet af medlemmer, frivillige, alliancepartnere, samt medlems- kampagne- og lokalgrupper.

Bevægelsen har med andre ord fået flere muskler, men står også overfor nye udfordringer, som kræver, at vi udvikler os sammen til at blive endnu mere favnende og ressourcestærke. Derfor er det i rette tid, at vi på landsmødet i år skal vedtage klimabevægelsens nye strategi for 2025-2028. Strategien vil sætte retningen for de næste tre år og være definerende for vores arbejde.

Herudover, skal vi med handleplanen for 2025 sammen finde ud af, hvordan strategien ikke blot forbliver i skrivebordsskuffen, men kommer ud at leve blandt vores medlemmer og videre ud i samfundets hjørner. Handleplanen skal udmunde i konkrete aktiviteter, som vi på landsmødet vil organisere en workshop omkring - så vi sammen kan tænke kreativt og fremadrettet. På landsmødet vil vi også komme i tale med bestemte politikere i en paneldebat om bl.a. den grønne trepart. Mere info følger snarest!

Vi håber derfor, at du vil komme med til landsmødet 2024, så vi i fællesskab kan sætte retningen for foreningen de kommende tre år.

Vi glæder os til at se dig!

Alt hvad du ønsker at vide om Klimabevægelsens landsmøde 26. oktober kl. 9.30-21.00 på Frederiksberg