Klimavalgguide: Se de bedste kandidater og kommuner

Kommunalvalg 2025: Klimabevægelsen har samlet alt det, du bør vide, inden du sætter dit kryds for klimaet den 18. november.

Ariel Storm Lokzinsky, 10. november 2025

Hver tredje vælger mener at klima og miljø er et afgørende tema for, hvor de sætter deres kryds til kommunalvalget. Klimabevægelsen har derfor udviklet et inspirationskatalog med fem kommunale klimamærkesager.

Et af de helt store problemer som kataloget behandler, er den omfattende afbrænding af træer, som foregår i alle landets 98 kommuner. Ligesom alt andet forbrænding så udleder det CO2, når vi brænder træ af i vores pillefyr og kraftvarmeværker.

Kommunerne spiller en stor rolle i at udfase træ som brændsel. Kommunen kan i sammenspil med forsyningsselskaber vælge at prioritere varmepumper, der kan lave varme uden brug af brændsel.


Stor forskel på kommuner

Alle landets kommuner bruger træ som brændsel i forskelligt omfang.

Kommunerne i hovedstadsområdet bruger stort set kun træ og affald til at producere varme til borgerne. Derfor indtager samtlige kommuner i hovedstadsområdet en trist bundplacering i Klimabevægelsens opgørelse.

I den anden ende af skalaen finder man Ringkøbing-Skjern, der har været bedst til at bruge de mest ønskede varmekilder.

Over 153 spidskandidater ønsker at løse problemet

Klimabevægelsen har valgt at række ud til næsten 6.000 kandidater for at høre, om de støtter Klimabevægelsens forslag om en udfasning af træ som brændsel. Over 880 kandidater i 96 af landets kommuner har indtil videre svaret positivt.

Klimabevægelsens kommunekort fremgår det ligeledes, at der 153 “grønne” spidskandidater. I kommunerne Vordingborg og Halsnæs er der endda spidskandidater fra 5 forskellige partier, der støtter Klimabevægelsens forslag.

Opbakningen til forslaget er størst i Alternativet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre. Men også spidskandidater fra andre partier er med.

Anders Krojgaard Lund, der er spidskandidat for Konservative i Horsens Kommune, støtter Klimabevægelsens forslag og skriver: “Afbrænding - uanset om det er kul, olie, eller træ - er ikke en ren energikilde. Derfor bør vi gå væk fra det, hvor det er muligt”.

Nogle kandidater har også ønsket at vise Klimabevægelsen, hvordan de konkret vil arbejde med forslaget. Her kan man eksempelvis fremhæve Enhedslistens spidskandidat i Svendborg, Jesper Kiel, der skriver at "75% af fjernvarmen produceres med el og vi projekterer en varmepumpe mm, så vi i 2028 kan komme tæt på 100%”.

Valget 2025 skal starte en udfasningsbølge

Hvis du ønsker at sætte dit kryds for klimaet, bør din valgte kandidat som minimum fremgå på Klimabevægelsens kommunekort.

Efter valget vil Klimabevægelsen følge op på at alle de indvalgte politikere arbejder med at få udfaset træ, kul og gas som brændsel i kommunens varmeforsyning.

På den måde håber Klimabevægelsen og foreningens partnere på, at 2025 bliver et klimavalg, der for alvor sætter fart på den grønne kommunale omstilling.

Se mere på Klimabevægelsens kommunekort

Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne har ikke vendt tilbage på Klimabevægelsens henvendelse.

Lokallister er ikke medtaget i Klimabevægelsens opgørelse, men listernes kandidater kan afgive svar her for at blive tilføjet til kortet.

* Overskudsvarme, halm og affald kan i visse tilfælde og omfang være brugbare kilder til varme, men der er problemer forbundet ved at blive alt for afhængige af disse.

De ønskede varmekilder

  • Varmepumper og -kedler

  • Geotermi

De komplicerede varmekilder*

  • Overskudsvarme

  • Halm

  • Affald

De uønskede varmekilder

  • Træpiller og -flis

  • Fossile brændsler

  • Biogas

Klimabevægelsens kommunekort