Vær med til Folkets Klimamarch

Lørdag den 15. november går vi landet over på gaden i anledning af kommunalvalget, for at vise lokalpolitikerne, at folket ønsker klimahandling.

Kommunerne spiller en nøglerolle i den grønne omstilling. Det er vigtigt at de mærker opbakningen og tager ansvar for vores fremtid. Vi skal sammen vise lokalpolitikerne, at folket vil have klimahandling, og vi skal minde vores medborgere om at stemme grønt. Klimamarchen finder sted, samtidig med at der også er COP30 i Belem og godt gang i forhandlingerne om revision af klimaloven. Så sæt kryds i kalenderen og del med dine venner! Vi ses på gaden d. 15. november.

Hvordan kan du være med til en klimamarch?

Der er allerede nu arrangeret klimamarch i København, Hillerød, Odense, Viborg, Aalborg og Aarhus.

Folkets Klimamarch i København finder sted lørdag d. 15. november kl. 13-16, på og omkring Rådhuspladsen i København. Hvis du bor I eller omkring København, kan du tage en ven eller et familiemedlem under armen og gå sammen. Du kan invitere flere med her.

Folkets Klimamarch i Odense finder sted lørdag d. 15. november kl. 13-15.30 på Gråbrødre Plads, 5000 Odense C. Inviter dine venner og familie med her.

Folkets Klimamarch i Viborg finder sted lørdag d. 15. november kl. 12.00 på Trappetorvet, Gravene 17, Viborg.

Folkets Klimamarch i Hillerød finder sted lørdag d. 15. november kl. 12.00 på Hillerød gågade, Torvet 4A.

Folkets Klimamarch i Aalborg finder sted lørdag d. 15. november. Marchen starter kl. 11.00 på Nytorv.

Folkets Klimamarch i Aarhus finder sted lørdag 15. november kl. 11.00 - 13.00. Vi mødes på Bispetorv.

Folkets Klimamarch i Tønder finder sted lørdag d. 15. november. Vi starter ved Politigården kl. 14.00 og går samlet mod Rådhuset. Inviter dine venner med her.

Er der ikke en klimamarch i din by?

Hvis der ikke er arrangeret en march i din by, er der flere måder, du kan være med på. Hvis du har mod på det, kan I gå flere sammen om at arrangere jeres egen klimamarch. Det har vi lavet en guide til her. Det vigtigste er at søge om tilladelse ved politiet. Se hvordan I udfylder formularen her.

Vi kan vi hjælpe dig/jer med at dække udgifter, sende plakater og bannere, og sparre om alle skridt i planlægningen. Skriv til sabina@klimabev.dk

Alternativer til en klimamarch

Hvis der ikke er tid eller overskud til at arrangere en lokal klimamarch, er jeres kræfter måske bedre brugt på at bakke om om lokal deltagelse på andre måder.

I kan både lave en mini-demonstration på det lokale torv samme dag som klimamarchen.

I kan også være med til at sikre opbakning og større deltagelse i de byer, hvor der afholdes klimamarch. Det kan I gøre ved at arrangere en fælles togafgang sammen til den nærmest by med en klimamarch. I kan evt. starte morgenen sammen med kaffe og morgenmad.

Har I brug for hjælp eller sparring med afholdelsen af en lokal klimamarch? Så skriv gerne til os.

Kontakt os

FOLKETS KLIMAMARCH KØBENHAVN ER TILBAGE💚 I anledning af kommunalvalget går vi på gaden d. 15 november! Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Og har du lyst til at give en hånd med i planlægningen, så send os en besked💚

Folkets Klimamarch Instagram.