Derfor skal Lynetteholm stoppes!
Klimabevægelsen vil stoppe Lynetteholm. Det er en kamp vi tager i landsretten.
Men hvorfor er den kunstige halvø så problematisk - og hvordan kan Klimabevægelsens retssag stoppe Lynetteholm?
Det finder du svar på i denne artikel.
An english version of this article is available here.
Christina Ihler Madsen og Frederik Roland Sandby - 21. April 2023. Opdateret 8. November 2023.Projekt Lynetteholm er Danmarkshistoriens største anlægsprojekt. Om 50 år er det politikernes intention, at en ny bydel i København skal huse tusindvis af indbyggere og arbejdspladser. Men projektet er blevet hastet igennem i en sådan grad, at hensynet til klimaet, naturen og demokratiet er tilsidesat.
I stedet for at bygge klimavenligt og miljøskånsomt, så er projekt Lynetteholm et klassisk eksempel på, hvordan man netop ikke værner om klimaet og miljøet.
Perimeteren på fase 1 af Lynetteholm er bygget færdig og blokerer allerede delvist for saltvandsgennemstrømningen.
Kinderæg eller bare et jorddepot?
Lynetteholm blev første gang fremlagt i 2018 af blandt andre daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og overborgmester i København Frank Jensen. Det blev præsenteret som et ‘kinderæg’, hvor den nye halvø skal resultere i blandt andet: 35.000 nye boliger, 35.000 arbejdspladser, stor ny transportinfrastruktur til København og kystsikring. Efterfølgende voksede projektet sig endnu større, fra 190 hektar under pressekonferencen til 282 hektar, hvor halvøen strækker sig betydeligt længere ud i Øresund. Projektet er planlagt til at stå færdigt i 2070, om 50 år, og vil da være Danmarkshistoriens største anlægsprojekt. Den nye halvø skal bruge ca. 80 millioner ton jord, hvilket kræver kørsel af ca. 2,5 millioner læs fra store lastbiler i København.
Lynetteholm-projektet fremlægges på pressemøde med daværende statsminister og overborgmester.
Salami-metoden
Men hvilken effekt vil opbygningen sådan en enorm ny bydel have på klima og natur? Det ved vi endnu ikke.
To år senere, i 2020 offentliggøres den lovpligtige rapport, som skal belyse hele projektets klima- og miljøkonsekvenser. Men rapporten omhandler kun en mindre del af projektet, da staten har valgt ikke at vurdere projektet i sin helhed, men i stedet dele det op i mindre stykker - den såkaldte Salami-metode. På den måde præsenterer miljø- og klimarapporten ikke det store infrastrukturprojekt, som præsenteret af politikerne i 2018, men kun anlæggelsen af en tom halvø.
Når det er gavnligt for politikerne, præsenteres det som et stort prestigeprojekt med boliger, metro og arbejdspladser. Når klima- og miljø skal undersøges, så behandles det blot som et jorddepot.
Det er essensen af problemet.
Det mener vi er et brud på Aarhus-konventionen, som kræver udarbejdelser af miljø- og klima-konsekvensrapporter, også kaldet VVM og SMV-rapporter. Det er det ene ben i vores stævning af Transportministeriet og selskabet By&Havn.
Klimabevægelsen klager, men politikerne fortsætter.
Den 15. februar 2021 klager Klimabevægelsen i Danmark til EU’s borgerklageudvalg. Vi skriver i klagen, at vi mener at projektet ulovligt, da man har opdelt projektet i mindre dele, for at skjule den omfattende klima- og miljøpåvirkningen. Der bør laves en klima- og miljøredegørelse for hele projektet, sådan som EU-retten kræver det. Det vil sige en redegørelse for både anlæggelse og drift af selve Lynetteholmen, men også en redegørelse over f.eks. det medfølgende metroprojekt. Først derefter kan politikere og borgere tage den endelige beslutning og vurdere projektet.
Den 4. juni 2021 vedtager et flertal i Folketinget anlægsloven for projekt Lynetteholm. Flertallet består af Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Konservative, og politikerne påstår, at projektets forarbejde har været grundigt og fyldestgørende.
Anlægsloven om Lynetteholm vedtages uden de nødvendige miljøkonsekvensrapporter for hele projektet var lavet.
Død over Østersøen?
I Østerlandene er man rasende. I Europa eksisterer et rigt samarbejde om gensidig beskyttelse af nabolandenes miljø. Borgere i Danmark skal vide sig sikre på, at vores nabolande ikke forurener vores land, eller ændrer unødigt på balancen i vores økosystemer. Det samme gælder naturligvis også omvendt. Espoo-konventionen kræver at stater skal foretage en høring blandt de lande, som påvirkes af projekter, der påvirker miljøet på tværs af landegrænser.
Placeringen af Lynetteholm er i denne kontekst afgørende. Halvøen er nemlig planlagt til at blokere for Kongedybet. Det er en af de få render som transporterer frisk saltvand til Østersøen. En effekt som vil være permanent, og som vil kunne få langt større konsekvenser for økosystemerne end f.eks. dumpning af slam i Køge bugt. I daglig tale siger eksperter at Lynetteholm kan fungere som en prop i Øresund.
Da Øresund er et af to steder, hvor frisk saltvand strømmer ind i Østersøen, så har det stor betydning for havet, hvis vi sætter en prop i sundet. Faktisk kan konsekvenserne være direkte katastrofale for det nuværende plante og dyreliv i Østersøen. Hvis alt fra ålegræs til torsken uddør, vil det også føre til øget udledning af drivhusgasser og samtidig kraftigt svække Østersøens evne til at binde CO2, i disse afgørende årtier. FN's klimapanel siger, at der er behov for at styrke optagelsen af kulstof i klodens økosystemer, inklusiv i havene, hvis Parisaftalens mål skal nås.
Politikerne mener at blokeringseffekten er ubetydelig på 0,25 +- 0,25 %. Men det har flere eksperter sået stor tvivl om. Blokeringseffekten kan være væsentligt større. Samtidig er det en akkumulerende effekt. 0,25 procent mindre salt år efter år, kan have en stor samlet effekt.
Landene i Østersøen har derfor krav på, at Danmark tidligt i projekteringsfasen inddrager dem. Der er tale om en betydelig påvirkning af nabolandenes økosystemer.
Det leder os til vores anden hovedpåstand i retssagen, nemlig at en sådan høring aldrig blev foretaget, og at blokeringseffekten negligeres. Det mener vi er et brud på espoo-konventionen.
Sagen skal afgøres i Danmark
Den 19. juli 2021 modtager Klimabevægelsen et brev fra formanden for Europa Parlamentets Udvalg for Andragender, Dolors Montserrat, som nu beder Kommissionen om at foretage en indledende undersøgelse af, om EU-lovgivning er blevet brudt. Samtidigt har hun sendt klagen videre til parlamentets Udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. Klagen bliver senere afvist af kommissionen, da det konkluderes, at en afgørelse om sagens potentielle lovovertrædelse skal findes gennem det danske retssystem.
Klimabevægelsen stævner staten
Den 22. oktober 2021 får Klimabevægelsen fri process. Derfor har foreningen Klimabevægelsen i Danmark stævnet Transportministeriet og By&Havn. Vi stævner staten for ikke at have lavet en fyldestgørende miljø- og klimaredegørelse over projektet, og for ikke at inddrage borgere i Danmark, og nabolandene i og omkring Østersøen, i udarbejdelsen af projektet. Vores påstande er med andre ord, at staten har overtrådt Aarhus-konventionen, og Espoo-konventionen.
På trods af stor modstand fra By&Havn, vinder Klimabevægelsen den 23. juni 2022, altså et år efter stævningen, den første sejr i retssagen, da vi får medhold i at der er tale om et ‘principielt søgsmål’, da Byretten i København konkluderer at “Sagen har ubestrideligt væsentlig samfundsmæssig rækkevidde og er af de af sagsøger anførte grunde principiel,«. Sagen henvises derfor direkte til Østre Landsret. By&Havn hævder derimod at der ikke er tale om en principiel sag, da der ifølge dem blot er tale om »etablering af et jorddepot«.
Klimabevægelsens Frederik Sandby og vores advokat Eskil Nielsen ved Lynetteholm.
Massiv folkelig modstand
Modstanden fra befolkningen har vokset igennem hele forløbet. Hele 73 % af Københavns borgere er bekymret for konsekvenserne af Lynetteholm. Særligt er borgerne bekymret for konsekvenserne for havmiljø, forurening og klimaaftryk. Det viser kommunens egen borgerdialog-undersøgelse.
Det løser ikke de problemer som borgerne har, men skaber en masse gene for dem. Borgerne protesterer over de planlagte 720 ekstra lastbiler, der dagligt skal køre igennem deres gader de næste 30 år. Over dumpningen af slam ud fra deres kyster. Gråt havskum der pludselig fylder havnene. Men befolkningens bekymringer over konsekvenserne håndteres, ret kontroversielt, ved at lukke for klagemuligheder.
Manglen på boliger kunne løses med mindre ressource- og klimabelastning, ved bl.a. at omdanne loftrum til beboelse, samt bygge i omegnskommunerne.
Kystsikringen der bruges som argument, sikrer heller ikke Københavnerne. Stormflodsikringen vil først være klar langt ude i fremtiden. Sluseporten er slet ikke vedtaget endnu og øen i sig selv beskytter ikke mod stormflod. Det mest ansvarlige vil i stedet være hurtigt at bygge dige og dok-porte til en brøkdel af prisen, ressursebehov, miljøharme og CO2-belastning. F.eks. ved at gennemføre den plan som allerede var på bordet inden Lynetteholm kom ind fra højre. Samtidig har eksperter været ude og kritisere, at der ikke er stormflodsikring fra syd og risikoen for oversvømmelser faktisk kan stige med den valgte løsning.
Demonstration mod Lynetteholm
Bæredygtige boliger eller sort talmagi?
Et hovedargument for Lynetteholm er at de 35.000 boliger på øen, vil være mere bæredygtige end hvis de blev opført andre steder. Men kan det nu passe?
Argumentet baserer sig på en dybt misvisende regnemetode, som kort sagt gør følgende:
Udelader alle udledninger, der ikke er selve boligerne. Øen, fjernvarmen, vejene, skolerne og alt det andet infrastrukturer der skal bygges, for at boligerne kan være der.
Beregner boligkvadratmeterne med en metode (LCA) som kun viser ca. 50% af udledningerne i fra boligerne.
Laver et nul-alternativ, som er det værst tænkelige alternativ. Vælger et scenarie med de mest udledende byggerier, på lokationer, hvor man aldrig ville bygge den slags.
Så trækker man de to tal fra hinanden. Det gør man under påskud af man under alle omstændigheder ville bygge de mange boliger på den mest klimaskadelige måde, så når man i stedet gør det på Lynetteholm, vil det være mere klimavenligt (fordi man i Lynetteholm-tallet ikke har inkluderet alt).
Så ender man med et minus tal, så det ligner at byggeriet er positivt for klimaet, selvom det udleder flere millioner tons CO2.
Den type talmagi er udbredt, derfor kan flere meget udledende infrastruktursprojekter og byggerier fremstilles i et grønt lys.
Få en mere dybdegående forklaring i vores podcast om fremtidens klimaskadelige boligbyggeri.
Hvordan får vi så de nødvendige boliger?
De mest bæredygtige kvadratmeter, er dem vi ikke bygger, eller dem vi renoverer.
Man kan derfor få 20.000 mindre klimabelastende billige boliger i København ved at renovere tagetagerne. Samtidig står omkring 5000 boliger tomme, fordi der ikke er bopælspligt eller fordi de skal renoveres. Derudover vil man kunne fortætte i København og bygge i kommunerne rundt om København. Det er både mere bæredygtigt og langt billigere.
Stopper dumpning i Køge Bugt
Der er også stor modstand til projektet uden for København, og særligt kommunerne i Køge bugt.
Klimabevægelsen og vores advokater inviterer, i marts 2022, et hold fotojournalister fra Danmarks Radio og skribenter fra dagbladet Politiken ud til perimeteren ved projekt Lynetteholm. Vi havde lejet en båd for at komme helt tæt på. Det gør vi for at se projektet med vores egne øjne, og for at gøre det lettere for medierne at dokumentere dumpning af slam i Køge Bugt. Det er helt vildt så stor Lynetteholm bliver. Det forstår man først, når man sejler rundt derude og ser det med egne øjne. Men dagen er succesfuld, og ved hjælp af droner bliver der filmet rigtig god og afslørende video af klapning fra Køge Bugt. Kort tid efter begyndte Danmarks Radio at give dumpningen stor bevågenhed, og dumpningen blev stoppet. Midlertidigt.
Klapning af slam fra Lynetteholm ved Køge Bugt.
Skandalesagerne står i kø
Talrige skandaler rammer Lynetteholms-projektet. Så mange at vi må nøjes med at opliste enkelte af dem her.
Flere jura-eksperter var hurtigt ude og kritisere brugen af salami-metoden i miljøkonsekvensrapporterne.
At øen skulle være selvfinancierende er allerede nu henkastet af flere omgange. Økonomien har været omdrejningspunkt for mange kritiske historier.
Svensk brev med bekymringer for klapningen af slam i Køge Bugt, blev ulovligt gemt væk og ikke vist til folketinget.
Eksperter står også i kø for at kritisere validiteten af de miljøvurderinger der findes om projektet. Eksempeltvis blev miljøvurdering af slamdumpning fra Lynetteholm bygget bl.a. på en 40 år gammel forskningsartikel fra USA. Modellerne til at beregne blokeringseffekten af saltvandsgennemstømningen er også udsat for gentagende kritik. Senest blev der også rejst store spørgsmålstegn ved den uvildige undersøgelse af modellen i en afsløring fra ing.dk. Afsløringerne fra fagbladet ingeniøren førte til en kritisk leder, som By & Havn valgte at sagsøge mediet for.
Flere eksperter advarer derudover mod at bygge i Kongedybet. Også Trafikstyrelsens egen ekspertgruppe. Det kan potentielt tippe økosystemsbalancen i Østersøen, hvorved planter og dyr ikke længere kan overleve. Sådan en katastrofe vil udlede massive mængder kulstof til atmosfæren og vil forhindre havets vigtige kulstofsoptag i disse afgørende år.
Få et lille overblik skandalesager, ved at føre musen over grafikken herunder.
Klimabevægelsen kræver byggestop på Lynetteholm ved at søge opsættende virkning
Blokeringen af Kongedybet, udgør så stor en risiko for Østersøen, at vi ikke mener at projekt Lynetteholm kan fortsætte. Retssagen kan trække ud i flere år. Når vi endelig får en afgørelse, kan ødelæggelserne allerede være irreversible.
Derfor beder Klimabevægelsen, den 22. marts 2023, landsretten om at stoppe projekt Lynetteholm. Det gør vi ved at søge opsættende virkning, så projektet sættes på pause indtil problemet er løst. Vi håber, at vi kan få landsrettens dom, inden opstarten på byggeriet af fase 2 perimeteren begynder om et halvt år.
Både IPCC og UNEP har konkluderet at havene har stor betydning for at forhindre katastrofal global opvarmning. Derfor kan vi ikke risikere at ødelægge økosystemerne i Østersøen i en sådan grad, at det leder til en stor merudledning af drivhusgasser.
Projekt Lynetteholm vil i sig selv udfordre vores klimamål. Det er der ingen tvivl om, når man læser miljøkonsekvensrapporterne til projektet. Vores CO2-budget er meget begrænset, og vi mener at løsningen med Lynetteholm er uhensigtsmæssig overforbrug, som risikerer at bryde Klimaloven og Parisaftalens målsætninger.
Størrelsen af halvøen, og dens placering i Kongedybet er simpelthen en fejltagelse. Politikerne er nødt til at løse det her enorme klima- og miljøproblem, inden det er for sent.
Første retsdag er den 22. november 2023.
Klimabevægelsens advokat Jonas Christoffersen med sekritariatsleder Frederik Sandby
En retssag med omfattende konsekvenser - for hele Europa.
Denne retssag er David mod Goliath, det er et slagsmål som skal sørge for, at infrastruktur skal gavne klimaet, miljøet og demokratiet, i stedet for at gøre skade.
Projekt Lynetteholm skal sættes i bero, og der skal tages en principiel kamp om, hvordan anlægsprojekter planlægges og gennemføres i Danmark. Retssagens konsekvenser er derfor store, og vil påvirke politikerne, når de påtænker nye anlægsprojekter i fremtiden.
Den måde at lave anlægsprojekter er en tendens som har været tydelig ved mange projekter rundt om i landet. Men på grund af Lynetteholms-projektets skala, så er det her ekstremt skandaløst, og det skal stoppes. I stedet for at bygge klimavenligt og miljøskånsomt, så er projekt Lynetteholm et klassisk eksempel på, hvordan man netop ikke værner om klimaet og miljøet.
Retssagen er derfor meget mere omfattende end først antaget. Vi kæmper nemlig en sag for ikke kun Københavnernes rettigheder, men også rettighederne for alle andre danskere og europæere. Vi har stævnet staten via EU-lovgivning, og kan derfor sætte præcedens på tværs af kontinentet.
Vi ved at der er mange sager som også er vigtige i Danmark. Aarhus Havn. Kattegatforbindelsen. Egholm-motorvejen. For at nævne nogle få. Men nu giver vi det et ordentligt forsøg på at få sat en stopper for ødelæggelsen og negligering af klimaet, miljøet og demokratiet.
Sammen opbygger vi det politiske pres.
Politikerne kan til hver en tid hive i bremsen på byggeriet. Derfor er der behov for, at de konstant gøres opmærksomme på problematikkerne og befolkningens modstand. Mens vores advokater sørger for det retslige pres, kan du være med til at skabe det politiske pres.
Sådan kan du hjælpe:
Bliv ambassadør. Bak op om retssagen ved at blive lokal ambassadør. Du vil blive en del af en ambassadør-gruppe, som er med til at oplyse befolkningen og opbygge det politiske pres på beslutningstagerne.
Bliv medlem af Klimabevægelsen. Når flere bliver en del af Klimabevægelsen, kan vi vise politikerne, at vi er mange der støtter retssagen. Samtidigt kan vi købe flere materialer til at oplyse om retssagen.
Lyt til vores podcast. Vi har lanceret en podcastserie, der dykker ned i Lynetteholm-projektet. Lyt og del med dine venner.
Slut dig til Telegram. På app'en Telegram kan vi let starte samtaler og fortælle hvor du kan deltage.
Kom med i kampen på Rettensvej.dk
