Klimabevægelsen tager Lynetteholmen-projektet op i EU’s borgerklageudvalg

Standard til artikel(2).png

Klimabevægelsen mener at EU-lovgivning er blevet overtrådt i udarbejdelsen af Lytteholmen-projektet. Det bør vurderes af en dommer.

15.02.2020 Frederik Roland Sandby

Lynetteholmen-projektet handler om at anlægge en ny kunstig ø i København. Men Klimabevægelsen mener at projektet ulovligt, da man har forsøgt at opdele projektet i mindre projekter, for at formindske klima- og miljøpåvirkningen. Det kaldes normalt for en salamimetode. Men der bør laves en klima- og miljøredegørelse for hele projektet sådan som EU-retten kræver det. Det vil sige en redegørelse for både anlæggelse og drift af selve Lynetteholmen, men også en VVM-redegørelse over det medfølgende metroprojekt. Først derefter kan politikere og borgere tage den endelige beslutning og vurdere projektet.

 
Salamimetoden eller -taktikken. Projektet deles op i skiver for at gøre det samlede projekt mere spiseligt.

Salamimetoden eller -taktikken. Projektet deles op i skiver for at gøre det samlede projekt mere spiseligt.

 

Klimabevægelsen har derfor klaget til EU’s borgerklageudvalg. Formålet med klagen er at standse projektet øjeblikkeligt, indtil klima- og miljøpåvirkningen er vurderet på lovlig vis. Et infrastrukturprojekt der tager halvtreds år at bygge, kan godt vente et år tid endnu på at en lovlig VVM-redegørelse tilvejebringes. Upåagtet andre holdninger til Lynetteholmen-projektet skal det ikke startes på baggrund af en ulovlig redegørelse.

Du kan læse et uddrag af klagen eller downloade den hele herunder.


Overblik over klagen

Klimabevægelsen i Danmark tillader sig hermed at klage over den danske regerings mulige tilsidesættelse af EU-lovgivningen, nærmere af bestemt EP/Rdir2011/92 (som ændret) og anmoder i den forbindelse om HASTEBEHANDLING, jf. nærmere nedenfor.

Klagen angår Projekt Lynetteholmen i København. Projekt Lynetteholmen blev af statsministeren ved præsentationen sammenfattet: ”Vi vil anlægge en ø, en ny ø i Øresund mellem Refshaleøen og Nordhavn. … Boliger til 35.000 mennesker, ligeså mange arbejdspladser, en havnetunnel, metro, klimasikring af København.”11 Imidlertid agtes projektet iværksat på grundlag af en VVM-redegørelse, der alene omfatter øens afgrænsning og ikke boliger, havnetunnel, metro mv.

 
 

Klagen er overordnet begrundet med, at regeringen ved transportministeren agter at påbegynde projekt baseret på en VVM-redegørelse, der alene berører en del af et langt mere omfattende samlet projekt, at dette er i strid med EU-retten, der fordrer, at de kumulative virkninger af projektet indgår i redegørelsen.

Sagen bør således vurderes under hensyn til de særlige omstændigheder,

- at den danske regering har introduceret projektet som et samlet projekt og indgået en formel, skriftlig aftale om et samlet projekt, der indeholder en række yderligere endog meget omfattende arbejder mv., der udelades af VVM-redegørelsen,

- at det i VVM-redegørelsen helt åbenbart og udtrykkeligt tilkendegives, at VVM-redegørelsen alene omfatter en del af det samlede projekt, nemlig kun konstruktion af øens afgrænsning og ikke arbejderne vedrørende infrastrukturprojekterne Østlig Ringvej og metro til Lynetteholm, byudviklingen og en eventuel fremtidig dokport mellem Lynetteholm og Nordhavn,

- at regeringen derved aftalemæssigt er bundet og fuldt vidende om planerne for det samlede projekt og desuagtet med fuldt overlæg og helt bevidst søger projektet iværksat på et grundlag, der ikke tager højde for den samlede sandsynlige indvirkning på miljøet, herunder klimaet.

 

Forfatter(e):

4.png
 

Frederik Roland Sandby, formand for Klimabevægelsen og Studerende ved Kandidatudannelsen i Klimaforandringer ved Københavns Universitet. 26 år fra Køge. Frederik kan kontaktes på sandby@klimabev.dk og du kan også følge ham på sociale medier ved at klikke her: Facebook / Twitter.

 
5.png
 

Ariel Storm er kommunikationsansvarlig i Klimabevægelsen, og arbejder blandt andet med politikudvikling, grafik, videoproduktion og sociale medier i Klimabevægelsen.

Forrige
Forrige

Klimarådets nye rapport: Situationen er “kritisk”

Næste
Næste

Landbrugsforhandlinger skal føre til ny landbrugskultur, men er regeringen klar til det?