Vedtægter

Klimabevægelsens vedtægter som pdf

Vedtaget på det stiftende møde den 2. marts 2008, revideret efter foreningens landsmøde den 4. oktober 2008, 1. marts 2009, 28. februar 2010, 26. september 2010, 2. oktober 2016, 8. oktober 2017, samt 30. september 2018

Se:

  • Organisationsdiagram, bilag1;
  • Forslag til lokalgruppestruktur, bilag 2;
  • Klimabevægelsens grundlag og interne etikette, bilag 3.

 

1 Navn og hjemsted

350 Klimabevægelsen i Danmark er en demokratisk og folkelig forening med hjemsted i København.


2
Formål

350 Klimabevægelsen i Danmark arbejder som del af den globale klimabevægelse, der beskrives af 350 organiseringsmanifest, for

  • at stoppe menneskeforskyldt global opvarmning og dens uacceptable konsekvenser for mennesker og livet på jorden
  • en fælles løsning, som er solidarisk og retfærdig, både på lokal og global plan
  • en klimapolitik, som tager udgangspunkt i den videnskabelige konsensus blandt klimaforskere. Vores grundlæggende reference er Parisaftalens klimamål.


3
Samarbejde

Vi vil samarbejde med alle organisationer, enkeltpersoner og parlamentariske repræsentanter, som deler vores formål, men altid forblive uafhængig af partipolitiske, økonomiske og religiøse interesser.

4 Medlemmer

Medlem af Klimabevægelsen er ethvert individ, og enhver forening, organisation eller sammenslutning (dog undtaget politiske partier og politiske ungdomsorganisationer) som har tilsluttet sig bevægelsens grundlag og vedtægter skriftligt eller elektronisk og som har betalt kontingent indenfor det seneste år, medmindre de har status som klimafrivillige. Alle medlemmer kan deltage i debatter, møder, kampagner og andre aktiviteter. Alle medlemmer opfordres til at skabe eller deltage i lokal- og temagrupper, som er det vigtigste demokratiske element i bevægelsens opbygning. Alle medlemmer kan suverænt deltage i Klimabevægelsens temagrupper, udvalg, netværk mv. – lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, under ansvar overfor bevægelsen.

§4b. Klimafrivillige

Bestyrelsen kan for et år ad gangen beslutte at give udvalgte medlemmer en status som klimafrivillige, der som følge af deres økonomiske situation, ekstraordinære indsats eller andre grunde ikke behøver at betale kontingent i det kommende år. Klimafrivillige har ikke opstillings- eller stemmeret på landsmøderne, medmindre de indenfor det seneste år har betalt et frivilligt kontingent, der svarer til det aktuelle medlemskontingent. Derudover kan klimafrivillige deltage i andre aktiviteter på lige fod med almindelige medlemmer. Bestyrelsen kan delegere mandat til formand/tovholdere for grupper og til en evt. sekretariatsleder til at give status af klimafrivillige.


5
Grupper
Alle medlemmer kan foreslå nye lokal- og temagrupper. Inden for foreningens grundlag og vedtægter giver Bestyrelsen mandat til disse grupper. Mandatet skal beskrive gruppens navn, mål, metode til at nå målet, varighed, formand/tovholdere, intern organisering, relation til andre grupper samt støtte fra LU. Dannelsen af en ny gruppe annonceres i bevægelsen. Aktive grupper præsenteres ved landsmødet.

Kun én lokalgruppe kan dække det samme geografiske område. Lokal- og temagruper kan udtale sig om deres aktiviteter, i deres egen gruppes navn, men ikke i Klimabevægelsens navn. Offentlige udtalelser på vegne af hele bevægelsen må kun foretages af en talsperson eller en person, til hvem talspersonen har uddelegeret denne opgave efter aftale med bestyrelsen.

6 Bestyrelse

Klimabevægelsen koordinerer sit arbejde gennem en bestyrelse. På landsmødet i september/oktober måned sammensætter landsmødet en bestyrelse ud fra følgende principper:

  1. Ved direkte valg vælges 7 bestyrelsesmedlemmer, samt 1. og 2. suppleant.
  2. Alle deltagerne i landsmødet skal stemme på 4 forskellige kandidater til LU. Afstemningen er hemmelig.
  3. De 7 kandidater med flest stemmer udgør bestyrelsen, og de kandidater med 8. og 9. flest stemmer bliver hhv. 1. og 2. suppleant.
  4. Bestyrelsen konstituerer sig internt med formand/talsperson, næstformand/talsperson og kasserer.
  5. En suppleant træder ind i bestyrelsen, hvis et bestyrelsesmedlem udtræder. Hvis en talsperson eller økonomiansvarlig udtræder, vælger bestyrelsen en midlertidig stedfortræder blandt bestyrelsesmedlemmerne.
  6. Lokalgrupperne og temagruppernes udpegede formænd/tovholdere har observatør- og taleret til bestyrelsens møder, men ikke stemmeret.
  7. Der tilstræbes bred repræsentation samt ligelig fordeling af kvinder og mænd.

Bevægelsens daglige administration forestås af bestyrelsen. Foreningen tegnes af mindst 2 af bestyrelsens medlemmer heraf dog mindst 1 formand eller næstformand samt af kassereren:

Bestyrelsen har desuden følgende opgaver (gerne ved uddelegering):

  1. At sikre gennemførelsen af landsmødets vedtagelser samt bevægelsens grundlæggende principper, og at tage initiativer til en udvikling af disse vedtagelser, hvor det kan være nødvendigt.
  2. At repræsentere Klimabevægelsen internationalt og nationalt i henhold til landsmødets retningslinier.
  3. At forberede landsmøder.
  4. At sikre bevægelsens daglige drift, herunder bl.a., at sikre demokratiet og at der foregår en god kommunikation mellem medlemmerne samt at bevægelsens medlemsregistrering fungerer.
  5. At sikre at al kommunikation gennem bevægelsens elektroniske system fungerer – herunder en fælles national hjemmeside med vejvisere til lokale grupper, temagrupper osv.
  6. At sørge for at lokal- og temagrupper har observatør-status i bestyrelsen med taleret.
  7. At vejlede alle grupper, hvis der opstår problemer i forholdet mellem suverænitet og Klimabevægelsens grundlag og vedtægter.

Bestyrelsen beslutter selv, hvor og hvor ofte de vil holde møde.

Bestyrelsen sørger for rejseudligning i forbindelse med møder.

Bestyrelsen tilstræber at beslutninger træffes ved konsensus. Ved eventuelle afstemninger træffes beslutninger ved almindeligt flertal.

Bestyrelsens udgifter afholdes af bevægelsen.

Dagsorden og referater offentliggøres.

Bestyrelsens daglige drift foretages af et sekretariat, som bestyrelsen nedsætter.

Bestyrelsen sørger for at der bliver nedsat en IT gruppe samt andre relevante grupper med organisatoriske opgaver.

Bestyrelsesmøder indkaldes med mindst 7 dages varsel og er beslutningsdygtigt når mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne (4) er til stede.

Bestyrelsens medlemmer søger for at uddelegere opgaver, også dem, som er præget af ansvar og prestige, sådan at viden, kompetencer og selvtillid omkring det at organisere en bevægelse spredes internt i bevægelsen (undtagen økonomi/adgang til konti, som forbliver de økonomiansvarliges og bestyrelsens ansvar).

7 Landsmødet

Bevægelsens højeste myndighed er landsmødet. Landsmødet er åbent for alle, men kun medlemmer som har betalt kontingent har stemmeret og mulighed for at stille op til Bestyrelsen.

Der afholdes landsmøde 2 gange årligt i hhv. februar/marts og i september/oktober.

På landsmødet i september/oktober som afholdes med fuld dagsorden skal følgende punkter være indeholdt i dagsorden:

  1. Vedtagelse af dagsorden.
  2. Valg af referent.
  3. Valg af ordstyrer.
  4. Beretning fra bestyrelsen.
  5. Erfaringsudveksling fra lokal- og temagrupperne.
  6. Indkomne forslag.
  7. Økonomi;
  8. Aflæggelse af regnskab.
  9. Budget, fastsættelse af vejledende kontingent og fordelingsnøgle
  10. Handlingsplan og arbejdsprogram.
  11. Valg til bestyrelsen (kun i februar/marts og september/oktober).
  12. Valg af revisorer (1 gang årligt).

Bestyrelsen udarbejder dagsorden for landsmøderne. Forslag til dagsorden for mødet i september/oktober skal være bestyrelsen i hænde 3 uger før, således at det kan sendes ud på Internettet senest 2 uger før landsmødet, sammen med bestyrelsens økonomi-forslag (fordelingsnøgle og budget). Senest 1 uge før mødet skal evt. ændringsforslag til økonomien være bestyrelsen i hænde.

Ekstraordinært landsmøde kan indkaldes af bestyrelsen eller hvis mindst 1/4 af medlemmerne ønsker det. Et ekstraordinært landsmøde indkaldes med dagsorden, med mindst 2 ugers varsel.

Landsmødets afgørelser træffes med almindeligt flertal.

Bestyrelsen sørger for rejseudligning.

Udover det årlige landsmøde med fuld dagsorden afholdes et landsmøde i februar/marts måned. Dagsorden på dette møde fastsættes af bestyrelsen, men kan ikke indeholde nogen af punkterne f-l. Bestyrelsen sørger for rejseudligning.

8 Økonomi

Klimabevægelsens medlemmer betaler et årligt kontingent; dog er dette valgfrit, hvis de har status som klimafrivillige. Betaling af kontingentet er en forudsætning for at kunne opstilles til bestyrelsen og for at være stemmeberettiget ved afstemninger på landsmødet. Et medlemskab giver én stemme.

Landsmødet fastsætter en eller flere kontingentsatser.
Landsmødet fastsætter en fordelingsnøgle til lokalgrupperne og temagrupperne ud fra deres medlemstal og aktiviteter, efter forslag fra bestyrelsen.

Lokale tema- og netværksgrupper styrer selv deres økonomi.

Budget, regnskab og revision er åbne.

Det er alene Klimabevægelsens nationale grupper, der kan søge landsdækkende fonde, forbund og foreninger om tilskud, koordineret med de økonomiansvarlige under bestyrelsen. Lokalgrupper kan søge lokale fonde.

9 Klimabevægelsens rummelighed

Klimabevægelsen er mangfoldig og medlemmerne har forskellige holdninger til mange ting. Vi tilstræber derfor en stor grad af selvbestemmelse i lokalgrupper/temagrupper/udvalg – under ansvar over for bevægelsens grundprincipper og vedtægter.

  • 9.2 Karantæne

Bestyrelsen kan om nødvendigt pådømme karantæne for kortere perioder fra bevægelsens aktiviteter til medlemmer som på grov eller gentagen vis modarbejder formål, grundlag, etikette, vedtægter eller bestemmelser. 

  • 9.2 Eksklusion

Såfremt et medlem til skade for Klimabevægelsen på grov eller gentagen vis modarbejder formål, grundlag, etikette, vedtægter eller bestemmelser kan eksklusion finde sted, når landsstyrelsen foreslår det på et landsmøde, og forslaget vedtages med 2/3 majoritet af de afgivne stemmer. Forslag om eksklusion skal indkomme mindst 2 uger inden Landsmødet, og skal fremgå af den udsendte dagsorden.

10 Vedtægtsændringer

Forslag til vedtægtsændringer indsendes som forslag til landsmødet, hvor de kan vedtages med 2/3 flertal.

11 Opløsning

Klimabevægelsen kan opløses ved almindeligt flertal på 2 på hinanden følgende landsmøder.

Bevægelsens formue overgår ved opløsning til en anden forening med lignende formål.

 

Bilag 1

Vejledende organisationsdiagram

 

Bilag 2: Forslag til lokalgruppestruktur

Dette forslag er ment som vejledning  for lokalgrupperne. Den enkelte lokalgruppe kan frit tilpasse de forskellige elementer af strukturen til gruppens vilkår, for eksempel størrelse.

Lokalgrupper

Lokalgrupper er suveræne enheder i bevægelsen, og virker efter bevægelsens overordnede mission og etikette. Medlemmer med tilhørsforhold til et bestemt lokalområde kan oprette en lokalgruppe bestående af minimum 4 medlemmer.

Lokalgruppen registreres hos bestyrelsen. Uden registrering hos bestyrelsen kan lokalgruppen ikke få del i Klimabevægelsens budget.

Alle medlemmer af bevægelsen er relateret til en lokalgruppe efter eget valg.

Gruppemødet

Lokalgruppens højeste myndighed er gruppemødet. Gruppemødet afholdes mindst en gang om året (man kan vælge, ligesom Landsmødet, at afholde gruppemøder mere hyppigt i opstartsfasen). Regnskabet følger kalenderåret. Gruppemødet kan annonceres via internettet senest 3 uger i forvejen. Forslag til dagsorden skal være grupperådet i hænde senest 2 uger før mødets afholdelse, og skal offentliggøres via internettet for eksempel senest 1 uge før mødets afholdelse.

Det anbefales at alle valgte er på valg.

Gruppemøde kan eksempelvis indeholde følgende minimums-dagsorden:

Valg af dirigent, stemmetællere og referent

  1. Fremlæggelse og godkendelse af grupperådets beretning
  2. Godkendelse af budget og regnskab
  3. Behandling af indkomne forslag
  4. Forhandling om gruppens fremtidige aktiviteter
  5. Valg af fx 4-8 medlemmer af grupperådet, samt af fx op til 4 suppleanter og 2 revisorer
  6.  

Ekstraordinært gruppemøde kan afholdes på tilsvarende vis, for eksempel hvis 1/4 af lokalgruppens medlemmer fremsætter begæring herom.

 Grupperådet

Grupperådet fastsætter selv sin forretningsorden og organisationsform og konstituerer sig lige efter gruppemødet. Grupperådet leder, udvikler og administrerer lokalgruppen i overensstemmelse med Klimabevægelsens mission og etikette, og kan uddelegere ansvar til arbejdsgrupper, og udvalg som kan arbejde med lokalgruppens aktiviteter.

 

Bilag 3

Grundlag

(Rettet ift. de kommentarer, der blev givet på og siden mødet den 3. januar 2008.)

  1. Menneskeforskyldt global opvarmning har uacceptable konsekvenser for mennesker og liv på Jorden.
  2. Klimabevægelsen i Danmark er en demokratisk, pacifistisk og folkelig bevægelse, som vil stoppe global opvarmning nu.
  3. Vi mener at global opvarmning er et fælles problem, som skal løses på en måde, der er solidarisk og retfærdig, både lokalt og globalt.
  4. Vi ønsker en klimapolitik, som tager udgangspunkt i den videnskabelige konsensus blandt klimaforskere. Vores grundliggende reference er den seneste rapport fra FNs klimapanel[1].
  5. Der eksisterer en række økonomiske og teknologiske muligheder for at stoppe global opvarmning. Problemet – og løsningen – er hovedsageligt politisk vilje.
  6. Vores bevægelse skal presse beslutningstagere til at træffe de nødvendige beslutninger. Det gør vi via: formidling, mobilisering, dialog, og aktion.

[1] Med det forbehold at der kan komme ny viden på området, som Landsmødet kan beslutte at forholde sig til.

Intern etikette

Klimabevægelsen ønsker hele tiden at vokse og motivere medlemmerne til at blive stadigt mere engagerede.

Derfor er det vigtigt at:

  1. Det er rart og nemt at deltage.
  2. Der er mulighed for at udvikle sig og blive udfordret, få ansvar og selvstyring.
  3. Der er plads til at deltage med det man kan og har lyst til – og når man har påtaget sig en opgave eller et ansvar, tilstræber man at fuldføre det.
  4. Vi anerkender hinandens talenter.
  5. Vi søger at uddanne hinanden, så vi bliver klogere og stærkere omkring klimaspørgsmålet og organiseringen af en folkelig bevægelse.
  6. Man respekterer de mandater, andre har fået, og undgår efter bedste skøn at overskride de mandater, man selv har fået.

Betaling i gang

Se KlimaTV

Se KlimaTV

Vores stadigt voksende samling af klimavideoer fra ind- og udland.

Bliv medlem

Bliv medlem

Medlemskab koster 250 kr. for almindelige medlemmer, 100 kr. for studerende, pensionister og arbejdsløse og 500 kr. for foreninger.