Lad fremover bilen stå, når du skal fra a til b. Det er bedre for miljøet, det er bedre for din pengepung, og så er det ofte både hyggeligt og sundt. I denne guide giver vi dig en række gode grunde til at lade bilen stå derhjemme, når du skal på farten.

Gode grunde til at lade bilen stå

Du gør det godt for miljøet – Vi skal passe på vores klode, og i det henseende er udledning af CO2-gas fra biler en faktor. Således forurener en bil med 2,4kg CO2 pr. liter benzin og 2,6kg CO2 pr. liter diesel. Hertil kommer en række affaldsstoffer, som motoren udskiller, når den er i gang. Nogle af disse er kulilte, kulbrinte og kvælstofoxider.

Du kan spare penge – Det er dyrt at køre bil i Danmark, ikke mindst alene. Grundene hertil er primært stigende benzinpriser og høje broafgifter. I tillæg hertil er det også dyrt blot at eje bil; det sørger den høje vægtafgift og forsikringspræmie for.

Gode alternativer til bilen

Hvilken transportform skal man så vælge, hvis man lader bilen stå hjemme? Det afhænger ofte af distancen, du skal rejse. Herunder vil vi ridse et par muligheder op.

Go More – Denne service for deletransport er blevet yderst populær i Danmark, og det er der flere grunde til: Det er billigt, det er nemt, og så er det hyggeligt. Således kan du spare op til flere hundrede kroner pr. vej, når du skal over længere distancer, og turene er oftest behagelige, uanset om du ønsker at være social og snakkesalig, eller du ønsker at smide musik i ørerne.

Langdistancebusser – Busselskaber som FlixBus og Sortbillet er populære muligheder, når man skal rejse. De er billige, og busserne er udstyrede med wi-fi og mulighed for opladning, så derfor kan man arbejde på sin computer undervejs.

Cyklen – Den står ofte og samler støv og er genstand for dårlig samvittighed, men til de kortere distancer er cyklen bare fantastisk – og godt for dit helbred. Det er både godt for din kondition, og du bliver frisk og klar i hovedet af en rask cykeltur.