fbpx
Select Page

Væn dig til det: Alt bliver anderledes i en ny tidsalder

Politikernes forhold til klimakrisen og dernæst, hvad vi så stiller op med problemet bærer præg af at være bagstræberisk og grænseløst naivt. 

Hele deres adfærd i den politiske hverdag minder mest af alt om livet i en andegård. 

Som ænder i andedammen, svømmer politikerne tilsyneladende også rundt, og lig ændernes snadren lidt hist og list pist, snadrer politikerne også – mest i indvandrer- og flygtningespørgsmålet og dernæst lidt i klimaproblemerne.

En aktion for godt et år siden skabt af den dengang 15-årige skolepige Grete Thunberg har i dette korte tidsrum rejst en så stor folkelig bevægelse som næppe før set. Det har betydet, at politikerne ikke kommer uden om at nævne klimakrisen, skønt man tydelig mærker, den endnu ikke er trængt ind under huden på politikerne.

De udtaler sig i forblommede og overfladiske vendinger med det formål at fremtræde handledygtige og ansvarlige over for deres vælgere, men i forholdet til at ændre noget som helst på klimakrisen sker der intet. 

Her fra Information den 26. sept. 2019 er et kort uddrag af en FN-rapport:

I en ny stor IPCC-rapport fra FN tegner et foruroligende billede af Jordens have og isdækkede områder, der er på vej ud af balance på grund af menneskeskabt opvarmning

Det er som at læse en sygejournal for en terminal patient. Alle vitale systemer synes ude af balance, måleinstrumenterne giver vilde udslag, kontrollen er røget, det kunne ligne begyndelsen til enden.

»Det er, som om der bliver rykket ved alle de indre organer på én gang. Det er et skræmmende budskab. Specielt i lyset af, hvor trægt den politiske proces omkring klimaet kører,« siger Sebastian Mernild, professor i glaciologi og administrerende direktør for det norske klimaforskningscenter Nansen Center.

Dagens klimapolitik indebærer, at parismålet om højst 1,5 graders global opvarmning bliver overskredet allerede i 2035 og togradersmålet i 2053. Verden bevæger sig lige nu mod mindst 3,2 graders opvarmning i 2100 og mere herefter, advarer Climate Action Tracker.

Denne opvarmning er ifølge IPCC-rapporten årsag til, at Grønland gennem det seneste tiår har mistet 278 milliarder ton is årligt via afsmeltning, mens den Vestantarktiske Iskappe har mistet 155 milliarder ton årligt.

Samtidig er snedækket i det arktiske område skrumpet med godt 13 procent pr. årti siden slutningen af 1960’erne, mens sensommerens havis rundt om Nordpolen har nået den mindste udstrækning i 1000 år.

»Fra 1979 til 2018 er den andel af arealet, der er dækket af tyk, mere end fem år gammel is, reduceret med omkring 90 procent,« skriver IPCC om havisen.

»Iskapperne i Grønland og Vestantarktis forudses at miste masse med stigende hastighed gennem det 21. århundrede og hinsides dette,« advarer forskerne.

Denne afsmeltning kombineret med afsmeltning fra gletsjere i verdens bjergområder samt havenes varmeudvidelse får IPCC til at opjustere scenarierne for verdenshavenes stigning.

Set i relation til denne FN-rapport er politikernes ageren inden for klimaproblemerne ikke blot forkrøblet og ussel, men også – nok ikke bevidst – en latterliggørelse af det alvorligste problem i hele menneskehedens historie. 

Stod et lægeteam omkring et operationsbord med en patient, hvis tilstand var i dyb krise og dette team opførte sig som ænder i andedammen, ville disse læger, i hvis varetægt et menneskes liv var lagt, ikke alene have overtrådt lægeløftet, men også være under strafansvar for en umoralsk og utilladelig adfærd, der uundgåeligt vil medføre patientens død.  

Af taktiske årsager formår politikerne at optræde anderledes end nævnte lægeteam, idet de klogeligt prætenderer at gøre deres yderste for at dæmme op for klimaforværringerne. Derfor har de let og hurtigt fremsat tre simple løsninger, som er nemt overkommelige, nemme at sluge, og sidst, men ikke mindst billige. 

Deres løsningsforslag til at formindske klimaforværringerne, der skyldes CO2-udledningen, et teknisk onde, er derfor også tekniske løsninger: 

Udskifte biler på fossilt brændstof med elbiler. Det vil være en nem pille for folket at sluge.

Producere al vores el med sol og vind. Det gør vi næsten. Nogen gange produceres der endda mere el fra sol og vind, end der bruges. 

Plante flere træer og gerne inddrage mere jord til natur, hvis der er råd til at kompensere landmændene med penge for tab af jord. Svært spørgsmål for regeringen.

Alligevel minimale krav, der her stilles for at stoppe klimakrisen. Der kan kun fremkomme små krusninger på folkehavets overflade.

Politikerne overser helt, at problemet ikke er et teknisk problem, men et socioøkonomisk og politisk problem. 

CO2-udledningen sker ikke bare. Nej, skyldes et mindretal af jordens befolkning gennem århundreder har tilkæmpet sig retten til at sætte sig på jordens rigdomme og udnytte disse rigdomme til udformning af et liv i vellevned og med et uovertruffent overflod af materielle goder. 

Dette liv er betinget af det såkaldte forbrug-og-smid-væk-samfund – frembragt af et mindretal af jordens befolkning – og det er denne fortsatte livsførsel, der år for år forøger CO2-udledningen i atmosfæren.

Denne kendsgerning overhører politikerne totalt, eller måske overdøver de det ved ustandseligt højlydt kræve: Der må ikke ske forringelser af velfærdssamfundet og dermed ej heller af det økonomiske fundament for velfærdssamfundet.

Her skal det bemærkes, at politikernes snak om velfærdssamfundet er udelukkende knyttet an på mængden af materielle goder. Jo flere af disse, jo mere velfærd. 

På dette forståelsesfundament er politikerne klar over, at de har et flertal af vælgerne i god tale. 

Sagen er blot, at velfærd i sin oprindelse ikke kun er materielle goder, men snarere et udtryk for et liv, hvor man oplever sit personlige velvære ikke kun er overladt til en selv, men er også et fælles anliggende. Bliver man fysisk og psykisk trængt ud over ens grænse ved personligt ikke mere formår at ændre ondt til bedre, så træder velfærdssamfundet til med nødvendig hjælp. Denne form for velfærd er gennem de senere år blevet gevaldigt svækket af politikkerne

Går man velfærdssamfundet igennem for at tage bestik af danskernes fysiske og psykiske helbred, da tegner der sig et helt andet billede af velfærd.

Bedre bliver det ikke, når vi ser på fordelingen af samfundets rigdomme. Flere og flere personer, også familier med børn, bliver sat ud på gaden som hjemløse, fordi boligspekulanter gør det uopnåeligt for flere og flere mennesker at leve i en helt almindelig bolig i storbyerne.

Derfor står vi over for et uomgængeligt krav om at omfordele jordens rigdomme så ethvert af klodens mennesker får sin andel af dens fantastiske rigdomme. Hvis ikke det sker, vil klimaproblemerne ikke blot fortsætte med at forværres, men vi vil opleve mere og mere social uro – det foregår allerede her og nu og prisen er høj, set på tabet af menneskeliv i kampen for et liv uden udbytning og fornedrelse.

Vore politikere er ikke uvidende om dette. De er ej heller uvidende om, at når man som os i de rige samfund sidder ‘på flæsket,’ skal der nærmest mere end menneskelige kræfter til  at flytte os. Ikke engang gælder argumentet om, at vi skal sikre vore børn og børnebørn et godt liv i fremtiden. 

Politikerne tør ikke gennemtænke, hvad vil ske, hvis en stor omkalfatring af samfundslivet kræves for at sikre alverdens mennesker et anstændigt liv. 

Med andre ord forekommer alt vedrørende klimaproblemer og dets konsekvenser for politikerne at være uoverkommelige. 

Rent menneskeligt er det forståeligt, at politikerne nemt forfalder til at gribe fat om småting og nusse med det, eller som før nævnt opføre sig som ænder i en andedam.

Sagen er imidlertid, at klimaforværringen kun kan ændres ved at omlægge vores liv, og jeg er af den fulde overbevisning, at det kvalitativt vil forbedre samtlige menneskers liv på jorden. 

For mig er det ikke utænkeligt, at en klimakatastrofe vil kræve en forenet menneskehed for at vende udviklingen, dvs. forhindre en undergang af alt liv på jorden. Stillet over for en sådan trussel tvivler jeg ikke på, hvad fremtidens mennesker vil vælge: At leve et nyt og anderledes liv, end vi i dag kender til, og de vil dele klodens rigdomme med hinanden – og det betyder intet, at det ligger uden for vores ønsker og forestillinger om et godt liv. Faktisk behøver vi slet ikke at vænne os til det, men vi bør ikke afholde os fra at hjælpe de næste par generationer bedst mulig på vej ind i fremtiden.

Her bringer Dagbladet Information den 25. 11. 2019 et lille uddrag fra en bog, der beskæftiger sig med nødvendigheden af en omkalfatring af vort nuværende samfundsliv for art dæmme op over for klimakrisen:

Vi prøver at hugge klimaproblemet til, så det passer til vores liberale politiske system og selvforståelse. Det er umuligt. Derfor må vi forberede os på fundamentale systemændringer, så politik og økonomi passer til klimaproblemets eksistentielle omfang, mener Die Zeits bogaktuelle, veganske og stedfortrædende chefredaktør, Bernd UlrichVi prøver at hugge klimaproblemet til, så det passer til vores liberale politiske system og selvforståelse. Det er umuligt. Derfor må vi forberede os på fundamentale systemændringer, så politik og økonomi passer til klimaproblemets eksistentielle omfang, mener Die Zeits bogaktuelle, veganske og stedfortrædende chefredaktør, Bernd Ulrich

»Jamen, alt bliver anderledes inden for de næste par årtier. Om vi bryder os om det eller ej.«

Jeg har knap nok nået at stille det indledende og pivåbne spørgsmål om, hvad klimakrisen vil betyde for Vestens politiske tilstand, før disse sætninger hænger i luften som en trussel.

Men vi skal lige have én ting på plads, før vi taler samme sprog, mener Bernd Ulrich, der er stedfortrædende chefredaktør ved den tyske ugeavis Die Zeit og aktuel med bogen, der løst oversat hedder Alt bliver anderledes i økologiens tidsalder: Det er ikke en trussel. Og det er heller ikke et moralsk krav, en politisk advarsel eller en pædagogisk formaning.

»Det er en konstatering: Alt bliver anderledes. Jeg taler ikke om i morgen eller næste valgperiode. Men jeg taler heller ikke om 100 år,« siger den 59-årige politolog og journalist.

Sluttelig en opfordring til at gøre alt for at deltage i klimastrejken fredag den 28. nov. Det finder sted over hele jordkloden og dermed også i flere danske byer. Se det nedenstående link, hvilken by er nærmest dig, hvor der klimastrejkes:     

https://klimastrejke.org