Tale af Jesper Dalgaard Pøhler, filosof og kommunikatør
Klimapåmindelsen ved Christiansborg, 7 februar 2018

Kære venner af klimaet. Vi er for mange til, at I kan høre, hvad jeg siger, så derfor har jeg skrevet min tale ned. Ordret.

Se, det er jo en god ting, at vi er for mange! Vi er så mange, der synes, at klimaet skal øverst på dagsordenen, at det er svært at høre, hvad hinanden siger. Det gør nu ikke altid så meget, for det vigtige er, at vi vil en grøn forandring. Og nu prøver vi så at se, om Christiansborg kan høre, hvad vi siger.

I kender ikke mig, og jeg kender ikke jer. Men jeg kan se, at I er villige til at ofre jeres tid på at sende et tydeligt budskab til politikerne om, at klimaproblemerne ikke løser sig selv. Sådan har jeg det også, og hvis I vil vide mere om mig, så kom hen og sig hej bagefter.

Jeg tror på, at det betyder noget, hvad vi hver især gør. Jeg tror på, at det gør en forskel, når jeg tager på interrail i Europa i stedet for at flyve til Thailand. Jeg tror på, at det gør en forskel, når jeg sorterer mit affald, når jeg holder igen med kødet, eller når jeg tager cyklen på arbejde.

Jeg tror på, at vi gør en forskel, når vi handler, tænker, taler og lytter. Hvis vi gør det på den grønne måde, bliver verden grønnere. Derfor er jeg også glad for, at I er mødt op, og at mange af jer gjorde det i torsdags og gør det igen på torsdag.

På disse torsdage sender vi et tydeligt signal til vores politikere. Et signal om, at vi gerne vil den grønne omstilling. Vi viser, at vi er klar til at ændre vores vaner, og at vi har brug for hjælp til at gøre det grønne valg til det lette valg. For selv om vi hver især gør en forskel, så har politikerne muligheder for at sætte skub på den grønne omstilling. Det er et skub, vi gerne vil have.

Det er koldt (det turde jeg godt skrive på forhånd), og I har stået stille længe. Derfor får vi lige varmen, inden jeg slutter af med et klimadigt.

  1. Giv først hånd til personen ved siden af jer og sig: ”Tak, fordi du passer på vores jord”.
  2. Giv så en high five til personen ved jeres anden side og sig: ”Sejt, du mødte op i dag”.
  3. Og giv så jer selv en hånd for jeres gode engagement.

Klimadigt:

Hvorfor handle, når det ingenting betyder?
Hvorfor tænke på fremtidige generationer og menneskelige dyder?
Hvorfor gå glip af fly, kød og nydelse,
hvis intet af det mødes af politisk modydelse?

 

Vi gør det, fordi vi tror på, at vi gør en forskel.
Måske er det nyttesløst, men vi gør det alligevel.
Vi gør det, fordi vi vil forandringen og en grønnere verden,
for der er ingen tvivl om, at klimaet mærker vores færden.

 

Tro kan flytte bjerge, så hvorfor ikke prøve?
Vi kan kun blive bedre ved at blive ved at øve.
Fakta har vi styr på, så nu sætter vi skub på med vilje og tro,
for intet bliver bedre, hvis vi kun vil stå og glo.

 

Så kære Christiansborg, et løfte vil vi give, ja.
Men det kræver, at I vil prioritere vores klima.
Vi lover at tage vores tørn og gerne lidt til,
hvis I viser, at klimapolitik er noget, I både kan og vil.

 

Vi er samlet her i dag for minde jer om en sag.
En klimasag med 50.000 underskrifter bag.
Sagen betyder noget både fjernt og nært, ude og hjemme.
Det er en sag, vi må huske aldrig at glemme.

 

Ved fælles hjælp fik Danmark engang rettigheder og demokrati.
I dag er vi samlet – studerende, bedsteforældre og dem midt i.
Nu er det os, der står sammen for at sige:
Klimakampen er kommet for at blive!