Tale af Louise Thomsen, Centre Manager,
CBS Sustainability, Copenhagen Business School

Klimapåmindelsen ved Christiansborg, 31 januar 2019

”You are never too small to make a difference” sagde Greta Thunberg i sin tale til FN for blot lidt over en måned siden. Greta er kun 15 år gammel, og jeg har aldrig hørt nogen udtrykke den udfordring vi står overfor så simpelt og tydeligt, som Greta gør det. Med sin jordnære og ærlige facon, har Greta fundet vej ind til beslutningstagerne og sikret, at den unge stemme ikke bliver overhørt.

Vi taler om bæredygtig omstilling, Verdensmål, grøn transformation, klimakrise som aldrig før. Vi bruger store ord og taler om store visioner. Vi deltager i møder, hvor vi alle bliver enige om, at hvis vi skal gå en mere bæredygtig fremtid i møde, kræver det forandring. Alligevel forlader vi møderne og vender tilbage til de samme vaner, de samme tilgange og de samme løsninger, som vi altid har brugt.

Forandring er ukomfortabelt – vi reagerer på det, vi ikke kender, det der er usikkert. Men forandring er også en stor del af hverdagen for unge. Mens vi er unge, møder vi konstant forandring. Vi skifter skole, vi flytter hjemmefra, skifter partnere, skifter job. Vi har ikke fundet vores hylde, og det gør os mere forandringsparate. Jo ældre vi bliver, jo mere stabil bliver vores hverdag. Vi finder en plads i samfundet, familien og i karrieren. De faste vaner bliver rammen for hverdagen og en vigtig del af at opretholde den tryghed, som vi er blevet afhængige af.

Det betyder, at vi bliver langt mindre parate til forandring, da vi oplever det som en trussel mod det vi kender. Det, som er trygt. Det betyder også, at vi i langt mindre grad er villige til at udfordre status quo. Vi bliver konsensussøgende og tilfredse med, at vi kan snakke om forandring, men i virkeligheden ikke ønsker forandring.

I dag skal vi tale om inddragelse af de unge. Vi skal tale om de unge, fordi de er den mest oversete ressource, særligt når det kommer til klimadebatten. Ingen kan være mere motiverede end unge til at sikre, at vi bevæger os mod en mere bæredygtig fremtid. Derfor skal vi tale om nødvendigheden af at inkludere den unge stemme. For når vi overser de unge, overser vi nye ideer og perspektiver, nye måder at tænke og handle på. Vi har mere end nogensinde brug for nye måder at tænke og handle. Hvis vi skal udfordre status quo har vi brug for modet til at forandre, som de unge kan bidrage med.

I oktober var Danmark vært for P4G. 800 ledere repræsenteret fra 53 lande for at diskutere partnerskaber og bæredygtig udvikling. P4G havde indtænkt de unge i det, der blev kaldt Next Generation P4G med argumentet: for at få succes med den enorme opgave at løse klimaforandringerne, er vi nødt til at involvere den unge generation. Målet var at involvere perspektiver fra de unge, og bruge de unges kompetencer og talenter til at bidrage til P4G summiten. Og det var fantastisk, at et så vigtigt event som P4G lagde så stor vægt på at involvere de unge. Desværre stoppede involveringen af de unge ved måltiderne, hvor de politiske ledere gik til højbords og de unge blev sendt i kælderen, bogstavelig talt, hvor de spiste deres frokost. Hvis man virkelig mener, at vi skal inddrage de unge, bør de inviteres med til højbords, så beslutningstagere og den unge generation sammen kan få gavn af hinandens tilgange, ideer og løsninger. Det er ikke nok, at beslutningstagere og ledere indtænker de unge som en afkrydsningsøvelse, fordi de oplever, at det er noget man bør. Det er derfor heller ikke godt nok, når regeringen etablerer et ”ungt klimaråd” fordi det ser godt ud, når de unge burde være repræsenteret i regeringens faktiske klimaråd.

Forestil jer hvordan vi kunne forandre verden hvis vi engagerede og inddragede de unge. Hvis vi ikke bare inddragede de unge, fordi den unge generation skal krydses af, men hvis vi faktisk inviterede de unge med til bords som en helt naturlig ting. Hvis vi ikke bare inddragede de unge, men også lod os inspirere af den nysgerrige tilgang til at prøve ting af, som ofte karakteriserer den unge generation. Sidste sommer afholdt CBS sin første bæredygtige konference med affaldssortering, ingen plastikflasker, vegetarisk catering og ingen madspild. Jeg oplevede konferencen som langt mere nærværende, med 200 konferencedeltagere, som gik til de nye tiltag med stort engagement og nysgerrighed.

På Copenhagen Business School, hvor jeg arbejder, har vi omkring 23.000 studerende. I Københavnsområdet alene er der 170.000 studerende på længere videregående uddannelser. Det er 170.000 unge med kompetencer, energi, passion og lyst til at skabe forandring. Jeg har fornøjelsen af at opleve de studerendes engagement blandt de mange studenterorganisationer, som arbejder for mere bæredygtighed i undervisningen og et grønnere campus. Og jeg kan se, hvilken forskel det kan gøre, når de unge teamer up med de erfarne, som bl.a. har ført til udarbejdelsen af anbefalinger til en flypolitik på CBS og et institut med en vegetarpolitik.

Jeg vil runde af med at spørge jer, tænk hvad vi kunne gøre for verden, hvis vi reelt involverede de unge eller som Greta udtrykker det; ”Imagine what we could do together if we really wanted to”!