Sange fra Klimapåmindelsen

Her kan du hente sangene fra Niels-Simon Larsens sanghæfte til eget print:
Del 1Del 2Del 3

Sang: Strøm fra sol og vind (børnesang)

Tekst og melodi: Michael K. Nielsen 2018

Når vindmøllen snurrer, på bakke og vand
så laver den strøm til hele vort land.
For når vinden blæser (huuiie)
og solen skinner (pyyhh)
så er det de bedste klimavenner (jaaee)

Når solens stråler rammer en celle
så laver den strøm, kan jeg fortælle
For når vinden blæser (huuiie)
og solen skinner (pyyhh)
så er det de bedste klimavenner (jaaee)

Når strømmen kommer fra sol og fra vind
går klimaet ikke over gevind
For når vinden blæser (huuiie)
og solen skinner (pyyhh)
så er det de bedste klimavenner (jaaee)

Man skal cykle og gå og lade bilen stå
indtil den ka køre på el, det sier sig selv
For når vinden blæser (huuiie)
og solen skinner (yyhh)
så er det de bedste klimavenner (jaaee)

Vi skal passe på jorden, så alle bli´r glade
for så er der tid til at lege og bade
For når vinden blæser (huuiie)
og solen skinner (pyyhh)
så er det de bedste klimavenner (jaaee)

Sang: Cykelsangen, klima-udgaven

“Jeg er så glad for min cykel”, klima-version
Ny tekst med tilladelse fra Povl Kjøllers arvinger, til brug for Bedsteforældrenes Klimaaktion ved Klimamarchen 2018 og Klimapåmindelsen 2019
Ny tekst af Michael K. Nielsen 2018

Jeg er så glad for min cykel, jeg kommer hurtigt langt omkring
og det fordi på en cykel, der går det rask som ingenting
en cykel larmer ikke, og bruger nul benzin
en cykel oser ikke som andre oliesvin.

Jeg er så glad for min T-shirt, den er flot og ny og go´
men tænkt nu på hvad det kræver af både vand og CO2
så er det du skal tænke! på, hvad du selv ka´ gør´
hvis du forbruger mindre, er det i klimaets favør

Jeg er så glad for mit bøfkød, for det smager rigtigt godt
men når koen står og prutter, så er det knapt så flot
så er det du skal tænke! på, hvad du selv ka´ gør´
hvis du forbruger mindre, er det i klimaets favør

Jeg er så glad for min fryser, jeg køber stort ind på tilbud
men bliver maden for gammel så skal den smides ud.
så er det du skal tænke! på, hvad du selv ka´ gør´
hvis du forbruger mindre, er det i klimaets favør

Jeg køber mange ting på nettet, og det koster meget lidt
men det skal jo transporteres, så miljøet det bli´r slidt
så er det du skal tænke! på, hvad du selv ka´ gør´
hvis du forbruger mindre, er det i klimaets favør

Jeg er så glad for min ferie, jeg flyver tem´ligt langt omkring
men har du tænkt på hvad det koster i CO2 og fly benzin
så er det du skal tænke! på, hvad du selv ka´ gør´
hvis du forbruger mindre, er det i klimaets favør

Vi er så glade for vor klode, men der er meget os og larm
så vi skal passe på klimaet, ellers bli´r den alt for varm
så er det vi skal tænke! på, hvad vi selv ka´ gør´
hvis vi forbruger mindre, er det i klimaets favør

Vi er så glade for vor klode, men der er meget os og larm
så vi skal passe på klimaet, ellers bli´r den alt for varm

Sang: Momentum

Sang til Klimapåmindelsen 2018
Tekst: Niels-Simon Larsen
Mel: Down by the riverside

Hvad er det, der sker nu?
Demonstrationer gror
ligesom et blomsterflor
op af den bare jord.
Hvad er det, der sker nu?
Demonstrationer gror
ligesom et blomsterflor.
Det er et oprør mod en tid
der bruger løs med flid
og ikke kan få nok.
Det er et råb om empati
med hver en blomst og bi
før verden går i chok.

Ja, se det på nettet
se hvor det breder sig
mange der finder vej
flere der kerer sig.
Ja, se det på nettet
se hvor det breder sig
mange der finder vej.
Vi bruger løs af energi
den har vi indeni
den kan vi bare brug’.
Men der skal endnu mere til
for der er meget på spil
vi har momentum nu.

Ja, unge og gamle
nu vi har fået nok
vi bliver en kæmpeflok
nu skal vi have lidt rock.
Unge og gamle
nu vi har fået nok
vi bliver en kæmpeflok.
Vi danser som vi står og går
begyndte sidste år
for vi kan ik’ la’ vær’.
Om det var mørkt og koldt og vådt
vi klared’ det dog godt
og vi er stadig her.

Sang: Sommeren 2018 (“Det er en hed tid…”)

Melodi: Kim larsen: Østre gasværk 1985
Gregers Hoff maj 2018

Det er en hed tid, som vi lever i
Alle går rundt og sveder
Jeg tænker: går klima’t nu totalt amok?
Hva si’r Jesper Theilgård?
”Ja, gletcherne vil smelte
og havene vil sti’g’
Jeg tør næsten ikk’ fortæl’ det
Men hva’ med børnebørn og oldebørn. Hva’ vil de sig’??
Vi siger ”undskyld, at vi har svinet så’n
Det er vi meget ked’ af
Vi skulle nok have holdt os mer’ på måtten
Her på Østre gasværk!”

Sang: De nye helte

Melodi: sekstur af Emil Hornemann
Tekst: Gregers Hoff 2018
Sang ved Klimapåmindelsen ved Christiansborg, 2018

Jeg glæder mig i denne tid
Men hvordan bliver julen mon atter hvid?
Hey Superman!
Kom vis mig hvordan
Min by står snart under vand!
Men det’ sæføli’n illusion
Han er jo gået på pension
Men så kom Greta Thunberg til
Hun sætter sig selv på spil:
Det’ os der er klimabeskytterne
Som skal slås med tidselgemytterne
Og de vil fald’
For vi skal
Snart få et fornyende KLIMAVALG

Sang: Hvis bare…

Melodi: John Lennon: Imagine
Tekst: Gregers Hoff 2018
Sang ved Klimapåmindelsen ved Christiansborg 2018

Hvis bare tog var gratis
Og også busser med
Så ku’ jeg droppe bilen
Og komme raskt afsted
Så ku’ vi snakke sammen
Og også læse lidt – juhu-
Hvis du syn’s jeg er en drømmer
Så har du ganske sikkert ret
Men ku’ vi ikke drømme sammen
Og redde vor’s planet?

Hvis bare tog var gratis
Og også busser med
Så ku’ jeg spar’ billetten
Kontrollen lægges ned
Men er det ikk’ umuligt?
Det koster alt for meg’t??
Hvis du syn’s jeg er en drømmer
Så er det ikke helt forkert
Men jeg vil gerne redde verden
Og det’ selvfølg’lig svært

Hvis bare tog var gratis
Det ville vær’ en svir
Se Luxembourg vil gør’ det
Hvorfor så ikke her?
Mit liv ku’ kør’ på skinner
Med mølleenergi – juhu-
Hvis du syn’s jeg er en drømmer
Så ku’ jeg også spørge dig:
Hvorfor ikke drømme sammen?
Så ku’ vi sammen sige nej:

Vi siger nej til diesel
Og olie og benzin
Men ja til alt der kører
På vores sol og vind
Vi siger nej til rejser
Hvor man flyver vildt afsted
Vi må slutte med at drømme
Og handle stærkt i stedet for
Vi må ud og stop’ trafikken
For at redde vores jord

Sang: Tipping point

Melodi ”Jeg har 25 minutter endnu”, Shel Silverstein 1962
Tekst: Gregers Hoff 2019
Sang ved Klimapåmindelsen ved Christiansborg, 2019

Vi har lige få’t rapporten, det tipper lie om lidt
Vi har 12 år endnu
Jeg ka’ ikke sov’ om natten, jeg har det rigtig skidt
Vi har 11 år endnu

Vi har ingen vinter mere, mine ski er pakket væk
Vi har 10 år endnu
I stedet er der stormflod, jeg dør sgu snart af skræk
Vi har 9 år endnu

Jeg har set at i Australien får dyr’ne hedeslag
Vi har 8 år endnu
Hva’ søren skal vi gøre, det bli’r værre dag for dag
Vi har 7 år endnu

Vi må stoppe med at fælde, vi må hel’re plante skov
Vi har 6 år endnu
Men jeg er træt af at stresse, jeg vil hel’re ha det sjov
Vi har 5 år endnu

Millioner af folk vil flygte herop
Vi har 4 år endnu
Tror I vildsvinehegnet vil få dem til at stop’
Vi har 3 år endnu

Hvis golfstrømmen vender bliver her skidekoldt
Vi har 2 år endnu
Og hva så med børnene, er de købt eller solgt?
Vi har AAAAAHR

Sang: Klimapåmindelsedemonstrationstanker (“Må vi hyle med sirener…”)

Melodi “Fy fy skamme” af Søren Kragh Jacobsen 1982
Tekst Gregers Hoff 2019

Må vi hyle med sirener
Må vi råbe må vi larme
Må vi bare give los for
Vores indestængte harme
Må vi standse al trafikken
Må vi lægge os på gaden
Må vi skrive ”tænk på børnene”
På folketingsfacaden?
Næ næ næ næ næ det må vi ikke
Fy fy skamme skamme fy fy ah ah
Slemme slemme fy fy næ næ nix nix
Slut forbudt – men hva må vi så?

Må vi trampe op ad trappen
Må vi tigge må vi plage
Må vi skrige højt og tude:
” giv os fuglene tilbage!”
må vi storme ind i salen
smide Pia ned fra tronen
må vi sie ”nu må det være nok
her er revolutionen!”
næ næ næ…

Må vi godt la vær at larme
Må vi stå her musestille
Selvom havene bliver varme
Der er ingen tid at spilde
Må vi godt la vær og klage
Sige ja til ”klimaloven”
Må vi rose ham Lars Lilleholt
Selvom han er helt i skoven
Ja ja ja ja ja det må vi gerne
Næ sikke fint fint ja ja meget det bliver
Stort stort klap klap fint fint flot flot
Det var godt – nå det må vi godt

Sang: Der var et yndigt land (i 1823)

Melodi: Der er et yndigt land
Tekst: Gregers Hoff, 2019
 

Der var et yndigt land
I 1823
Da Oehlenschläger skrev
Sin konkurrencesang.
Dengang had’ Danmark vild natur
Nu er det meste ørken
Af raps og andet foder
Og villahaver med græs
 

På landet klares alt
Af mænd i stor’ maskiner
insekter sprøjtes væk
Insekter sprøjtes væk
”Men det’ da skønt at blive fri
for myg og flu’r og hvepse
og møl og edderkopper
hvad er der frygt’lig ved det?”
 

fru Rachel Carson skrev
sin bog ”Det tavse forår”
i 1962
i 1962
Hvis fuglene er blevet væk
Hvad har vi så tilbage
Så er vi helt fortabte
Så er vi ganske fortabt
 

Hvis gamle Danmark skal bestå
Så skal der ændres meget
Men er vi klar til det?
Men er vi klar til det?

Sang: “Leaving on a jetplane”?

Musik: John Denver, 1967 Tekst: Gregers Hoff 2019
Sang ved Klimapåmindelsen ved Christiansborg 2019

”All my bags are packed I’m ready to go”
Det’ John Denvers sang, men I må forstå
Hans sang blev brugt mod krigen i Vietnam
Men i dag har vi en anden krig
En større, mere mærk’lig krig
En krig med endnu mere skyld og skam
”i’m leaving on a jetplane
don’t know when I’ll be back again
Oh babe i hate to go”

Jørn Steen Nielsen skriver i Information
At der må kæmpe reduktion
I flytrafik, men hvordan skal det ske?
Er det skatter eller kvotesystem?
De gamle skal nok blive hjem’
Verden skal de ung’ ha’ lov at se
En flyskat som vor’s nabo’r
Vil være god for vores jord
Det råber vi i kor!

Men det da skønt at svæv’ på en sky
Og det’ så billigt at rejse med fly
Og det’ blandt andet fordi:
Der er ingen skat på flybenzin
Det har vær’t så’n siden verdenskrig’n
– – Måske så skal vi si’:
I’m leaving, but not on airplane
Don’t know when I will fly again
Maybe I’ll try balloon?

Betaling i gang

Se KlimaTV

Se KlimaTV

Vores stadigt voksende samling af klimavideoer fra ind- og udland.

Bliv medlem

Bliv medlem

Medlemskab koster 250 kr. for almindelige medlemmer, 100 kr. for studerende, pensionister og arbejdsløse og 500 kr. for foreninger.