Tekst: Gregers Hoff
Melodi: Imagine

Hvis bare tog var gratis
Og også busser med
Så ku’ jeg droppe bilen
Og komme raskt afsted
Så ku’ vi snakke sammen
Og også læse lidt – juhu-
Hvis du syn’s jeg er en drømmer
Så har du ganske sikkert ret
Men ku’ vi ikke drømme sammen
Og redde vor’s planet?

Hvis bare tog var gratis
Og også busser med
Så ku’ jeg spar’ billetten
Kontrollen lægges ned
Men er det ikk’ umuligt?
Det koster alt for meg’t??
Hvis du syn’s jeg er en drømmer
Så er det ikke helt forkert
Men jeg vil gerne redde verden
Og det’ selvfølg’lig svært

Hvis bare tog var gratis
Det ville vær’ en svir
Se Luxembourg vil gør’ det
Hvorfor så ikke her?
Mit liv ku’ kør’ på skinner
Med mølleenergi – juhu-
Hvis du syn’s jeg er en drømmer
Så ku’ jeg også spørge dig:
Hvorfor ikke drømme sammen?
Så ku’ vi sammen sige nej:

Vi siger nej til diesel
Og olie og benzin
Men ja til alt der kører
På vores sol og vind
Vi siger nej til rejser
Hvor man flyver vildt afsted
Vi må slutte med at drømme
Og handle stærkt i stedet for
Vi må ud og stop’ trafikken
For at redde vores jord