Select Page

Tekst: Niels-Simon Larsen
Mel: Her kommer Jesus dine små.

Her kommer demonstranter få,
og vi spør’, hvorhen vi nu skal gå.
Foran er det sorte klimahul,
tilbage er der niks og nul.

Lad os prøv’ at finde noget frem
fra et overset og gammelt gem.
Vi må ikke si’ at overflod,
det hører til vort væsens rod.

Lad os se et bæredygtigt liv,
der er mer’ robust og stærkt end siv.
Vi som men’sker har en kapital,
naturen er den rette gral.

Vi har levet i et fællesskab,
men har lidt et kæmpe meningstab.
Vi må lær’ at leve sammen her,
og også vær’ hinanden nær.

Vores dyr er noget i sig selv.
Når naturen si’r til koen: ”Kælv!”,
så er det en besked så dyb,
der started’ med det mindste kryb.

Hvem er så Jesu børn i dag,
er det os med vores klimasag,
eller er det kapitalens ørn,
der stjæler fra de arme børn?

Nu har men’sket magten i sin hånd
lige fra genomet til vor ånd.
Vor bevidsthed er som nylagt vej,
og hvad er så i grunden ’jeg’.

Hvem er vort ’skønne hjerteblad’,
eller lotusblomst i vand på fad?
Det er dem, der kommer efter os,
og lever livet helt på trods.