Tekst: Niels-Simon Larsen.
Mel: The sloop John B.

Vi havde engang et land, marker og skov og vand.
Nu sælges landet bort, det ikke mer’ vort.
Storindustri, gør det hele forbi.
Nu står vi tilbage og glor, og hva’ skal vi si’?
— Vi må op til kamp igen, kende fjende fra ven.
Nogle rager bare til sig og ta’r, hvad de kan.
Der er korruption i orden for nog’n.
Hvidvask og skattely det i orden for nog’n.

Vi havde engang den tro, at vi kunne bygge bro,
og skabe en fremtid et sted, hvor alle var med.
Den blev forhadt, udskældt, forladt.
Vi mistede troen helt, og nu er vi delt.
— Vi må op til kamp igen, kende fjende fra ven.
Forstå der har været en klo og stjæle vor tro.
Hvis du bli’r harm, grib i din barm.
Dér findes også en grund. Grib i din barm!

Vi ser internationalt, at mennesker bliver betalt.
Grådighed, ego og rov er nu blevet lov.
Penge er alt. Spis dem med salt!
Nu må vi til at forstå, hvorfor det gik galt.
— Vi må op til kamp igen, kende fjende fra ven.
Det helt store røveri af mening og pli.
Det er simpelthen grelt, nu bli’r man en helt,
når man kan stjæle og tilhøre den ene procent.

Med næste valg igen går uligheden i spænd
med nedbrydningen af den Jord, hvor Sokrates bor.
Han lever i os, i sandhed og trods.
Vi rejser en modstand mod dem, der bare gi’r los.
— Vi må op til kamp igen, kende fjende fra ven.
Nu det hele til salg, men vi har et valg.
Naturen går død, den klager sin nød.
Den kalder stadig på os, og vi har et valg.