Tekst: Niels-Simon Larsen
Mel: Vildandens sang.

Hvordan kan det være, at forskernes stemme,
er noget som mange så gerne vil glemme?
Vor kurs mod en kant
regnes ikke for sandt.
 

En advarsel givet om klimaets krise,
bli’r let lavet om fra en storm til en brise.
Man finder det slemt,
når det er ubekvemt.
 

Når FN har barslet med endnu en smøre,
fortalt os, hvad der er nødvendigt at gøre,
bli’r  I P C C
mødt med: ’Nu må vi se’.
 

Jo vist bli’r der snakket om grøn vækst og andet,
man håber vil redd’ både kloden og landet,
men ‘Grænser for vækst’,
synes man er komplekst.
 

Men hvilket parti lover blod, sved og tårer,
når selv deres vælgere render af gårde?
Partiet bli’r sendt
ned på 2 i procent.
 

Vi har et problem, når vi gerne vil gøre
en indsats for verden, men ingen vil høre.
Det’ derfor vi står,
her i Rigsdagens gård.