Tekst: Niels-Simon Larsen
Melodi f.eks: Vi lister os af sted på tå.

Når jeg vil se Bornholms klipper
ta’r jeg tit en flyver,
men da jeg er en økoflipper,
si’r man, at jeg lyver.
Til gengæld har jeg ikke bil –
kritikken tager jeg med smil.
Så peg bar’ på nogen, der er helt perfekt,
jeg tror ikke, det kan være helt korrekt.

Nu er det meget opp’ i tiden
hvad man sådan spiser,
og man skal respekter’ den viden,
så man ikk’ forliser.
Hvis nu jeg laver maden selv,
serveret under himlens hvælv
og løber en tur på en halv fjerding vej,
er der nogen der ærligt vil skose mig?

Det med transport har fanden skabt,
og hvis man ikke cykler,
så falder dommen nok så rapt
og man bli’r kaldt en hykler.
Jeg ved da godt at klodens dyr
har nok af os, det er et hyr.
Når alle vil frem ingen holde igen,
så er ingen i verden min bedste ven.

Et CO2-regnskabs værdi
bli’r målt på det, man yder.
Er ens moral en hullet si,
så bli’r man kaldt en snyder.
Hvis moralisten står på lur
og skjuler sig bag hegn og mur,
bli’r livet et helved’ af angiveri.
Det er netop det samfund, vi ikk’ kan li’.

Enhver må se at oppe sig
og ud af vante folder,
men når man diskuterer det,
så er der nogen, der troller.
Kan vi dog ikke snart bli’ fri
for fnidder og disharmoni?
Det afhænger nemlig så meget af os,
at vor fremtid kan skabes her uden at slås.