Tekst: Niels-Simon Larsen
Mel: Når en lille mus skal ud at gå.

Når en demonstrant skal ud at gå,
må ‘hen’ se sig for og passe på.
Man må nemlig ikk’ forløbe sig,
for så bliver folk nervøse, og så sir de nej.
De si’r nej til mig, de si’r nej til dig,
og det bli’r et kæmpenej.

Det er klart, at man kan gå amok,
når man tænker på et klimachok.
Man kan se på TV monstervejr,
og på folk der misted’ alt undtagen deres klæ’r.
Det kan godt bli’ mig, det kan godt bli’ dig.
Lad os håbe det bli’r nej.

Da vi har vor fælles fremtid kær,
må vi hold’ balancen hver især.
Også gi hinanden energi,
for der er vel altid nok et venligt ord at si’.
Det si’r jeg til dig, det si’r du til mig.
Man kan altid sige ’hej’.

Der er mange, man kan gi’ en skyld,
for at verden nu er som en byld.
Der er nogle som fornægter alt,
ligegyldigt hvor alvorligt der til dem bli’r talt.
Der bli’r talt til mig, der er talt til dig.
Vi kan ikke sige nej.

Man kan føle sig så tanketom,
vores hjerner skal jo kodes om
fra et mange tusind’ års begær
til at ønske alles trivsel både fjern og nær.
Det er op til mig, det er op til dig,
båd’ i alvor og i leg.

Hvad er ens problem som demonstrant,
når der nu skal svares helt kontant?
Det må vær’ civil ulydighed,
som vi tackler med balance og behændighed?
Ja, nu spør jeg dig, du kan spørge mig.
Vi må find’ en fælles vej.