Kl. 19.00 – 21.00 hos Thomas Meinert Larsen, J.C. Christensens Gade 2A, 3TV, Islands Brygge
Deltagere: Katrine, Camilla, Frederik, Anne Grethe, Thomas, Rasmus, Lars og Thøger (ref.)
Afbud: Per, Jens.

1. Godkendelse af dagsorden

Det blev beslut at prioritere tiden til at diskutere oplægget vedr. kommunikation samt næste landmøde.

2. Diskussion af kommunikationsstrategi på baggrund af oplæg fra Frederik og Camilla

Frederik og Camilla holdt et oplæg, hvor de redegjorde for deres overvejelser om Klimabevægelsens kommunikationsstrategi (se vedlagte slides). Hovedpointerne i oplægget var, at:

•    Der er opnået meget positive resultater, men der er uklarhed om, hvad der er organisationens ansigtet udadtil. Arbejdet med kommunikationen er fragmenteret uden samlet mission og budskab.
•    Bud på løsning:  Der etableres en klar linje for kommunikation for at sikre fælles mission og budskaber.
•    Kommunikationen bør for størstedelens vedkommende være positivt og optimistisk
•    Der kan med fordel etableres en gennemgående visuel profil på facebook, nyhedsbrevene og de forskellige hjemmesider.
•    Bud på Vision: Vi arbejder for et bæredygtigt Danmark.
•    Bud på Mission: Vi arbejder for at give folket en stemme og påvirke beslutningstagere. Vi arbejder for at fremme divestment og bæredygtige investeringer.
•    Målgruppe: Det grønne segment. Det omfatter mange veludannede, globalt orienterede borgere, som interesser sig for natur, kunst og kultur. Gruppen omfatter mange kvinder og personer som  er kritisk indstillede og vant til høj kvalitetsindhold på sociale medier.  Beslutningstagere er endemålet – befolkningen er vejen og NGO’er allierede.
•    Det bør overvejes, at simplificere kommunikationsarbejdet ved etablere en samlet hjemmeside for Klimabevægelsen og Ansvarlige fremtid. Det vil kunne gøre kommunikationen klarere. Envidere vil det lette arbejdet kun at kommunikere via en side. I forlængelse heraf kan det overvejes at bede generalforsamlingen på næste landsmøde om at tage stilling til, om vi evt. skal nøjes med et af navnene.
•    De forskellige kommunikationskanaler (hjemmesiden, facebook, twitter, pressemeddelelser  og mailinglisten kan med fordel bruges på følgende vis:
o    Facebook: bør bruges målrettet mod at få folk til at deltage, fx i underskriftindsamlinger samt til at dele nyheder. Bør have samme visuelle udtryk som hjemmesiden.
o    Hjemmesiden: Generel gennemarbejdet information om klima og Klimabevægelsen/Ansvarlig fremtid. Vidensbank og kontaktpunkt ift. pressen og andre interesserede.
o    Nyhedsbrev: Bruges til at fortælle om vores resultater og sammenfatte viden og budskaber. Nyhedsbrevet kan med fordel linke til vores øvrige andre platforme. Visuel identitet kan videføres via mailchimp.
o    Presse: Jo mere vi laver, jo mere opbygger vi vores legitimitet. Pressemeddelelser bør lægges på hjemmesiden.
o    Twitter er effektiv ift. hurtigt deling af holdninger og klar budskaber.
•    Budskabet: Kommuniker simpelt (ikke teknisk), personligt og værdiladet, differentieret på medier (lettere og mere visuelt på facebook og mere holdingsorienteret på twitter.
•    Kommunikationsprincipper: Modtager bør være i fokus, budskabet bør i videst muligt omfang være personligt og lettilgængeligt. Det grundlæggende budskab er optimistisk men kritisk overfor det bestånde.
Der var stor ros til det arbejde Frederik og Camilla havde lavet med oplægget. Dette udløste endvidere følgende bemærkninger:
•    Måske er vores central budskab følgende: Der er mange som handler i forhold til klimaproblematikken (hvilket Parisaftalen fx bekræfter), men der er stadig mange udfordringer (fx er din pension/kommunens opsparing investeret i at ødelægge kloden). Derfor er det  et vigtigt bidrag, at du sammen med os bruger muligheden  for at gøre din indflydelse gældende som borger/medlem af forskellige fællesskaber/vælger (fx at stemme ved generalforsamlingen i den pensionskasse)
•    Rodet i forhold til kommunikationskanalerne skyldes historik. Vi kan med fordel rydde op i det.
•    Engagementet i fælleskaber og communities er centralt. Det er vores Niche.
•    Der er styrker i både ansvarlig fremtid og klimabevægelsens brands. Det gælder også 350-brandet. Ansvarlig fremtid er det navn som har været mest i medierne. Navnet klimabevægelsen er et kendt og respekteret navn i NGO-verdenen. 350.org er eksponeret internationalt og har stærke google-ratings.
•    Vi kan ikke slippe af med hverken det ene eller det andet navn (Klimabevægelsen/Ansvarlig fremtid/350) uden en generalforsamlingsbeslutning. Mange af gevinsterne vil endvidere kunne hentes ved at have én hjemmeside og en ensartet visuel profil på tværs af kommunikationskanaler. Der mange andre organisationer, som dobbeltnavne (fx NOAH, Friends of the earth Denmark). Ligeledes er der flere organisationer, der har kampagner, som er mere kendte en organisationen (fx 350.org’s kampagne ’Keep it in the ground’).
•    Rent teknisk kan ansvarlig fremtids hjemmeside i første omgang godt oversættes i WordPress, der lettere at arbejde med. Hvis det gøres vil det være simplere at etablere en fælles visuelt profil og evt. senere at integrere hjemmesiderne.
•    Selvom kommunikationen måske overordnet set  bør være positiv, bør vi fastholde en kritisk linje ift. til fossilselskaberne. Det er en vigtig pointe med Keep it in the ground kampagnen, at der udpeges en politisk fjende (fossilselskaberne).

Konklusionen på diskussionen blev, at vi tager kommunikation op igen på næste møde med henblik på at beslutte, hvad der mere konkret skal gøres. Til næste møde bør skrives et beslutningsoplæg med et konkret forslag til, hvad vi sætter i værk. Frederik og Camilla udarbejder dette.

3. 92-gruppen og 350.org

92-gruppen Kører stor sag om fabrik i Bangladesh. Vi har skrevet under.
350.org – vi har aftalt, at vi skal holde løbende telefonmøder med dem. Det er ikke helt kommet i gang endnu. Lars regner med, at vi holder første møde i denne uge.

4. Oplæg på forårsmødet

Muligheden for at invitere Gregers Andersen oplægsholder på forårsmødet blev diskuteret. Det blev konkluderet, at det er fint at invitere Gregers Andersen, men at det ville være godt, hvis han får lidt modstand fra en praktiker eller en anden fagperson. Det kunne være en journalist (Gregers kritiserer pressedækningen af klima i sin bog), en vegetar eller en af forfatterne til etisk råds anbefaling om at lægge en afgift på kød.