1. Danmark skal i år 2035 have en energiforsyning drevet af vedvarende energi, og skal – som et af verdens rigeste lande – reducere sit drivhusgasudslip med 6 % årligt og med mindst 90 % i 2050 i forhold til 1990

1.1 Politisk målstyring
Et klimabudget med årlige udledningsmål skal fastlægge en ramme for organiseringen af et samfund uden brug af fossile brændstoffer. For at omstillingen af vores energiforsyning kan ske så smertefrit som muligt, må vi starte nu. Jo længere vi venter, jo større og mere dramatisk vil omstillingen blive.

Samtidig har vi ikke andet valg end at være åbne for yderligere sænkning af de årlige udledningskvoter fremover, hvis den nyeste forskning viser at det bliver nødvendigt. Vi ved at enhver yderligere udsættelse af en resolut indgriben forværrer klimakrisen yderligere.

Som et af de rigeste lande i verden, og med et stort medansvar for den CO2 som allerede er udledt i atmosfæren, bør Danmark sammen med andre rige lande gå i spidsen for at nedbringe udslippet af drivhusgasser. Danmark bør reducere sine udledninger af CO2 og andre drivhusgasser med 6 % årligt, og det langsigtede mål bør være højst 1-1½ ton CO2-ækvivalent per dansker per år, i år 2050, svarende til mindst 90 % reduktion i forhold til 1990.

Ved en gennemgribende klimaudredning må Danmarks samlede påvirkning indregnes, ikke bare de fysiske udledninger som finder sted inden for vore grænser. Vore fodaftryk i verden vokser når stadig flere af de varer vi handler med produceres i andre områder, hvor der ofte er en stor udledning af CO2. En forbrugsbaseret udledningsredegørelse – hvor også produktion i forbindelse med eksporterede og importerede varer, samt flyrejser, skibstrafik og anden international transport indgår – bør foretages snarest inden for hele EU og gøres til standard for en international udredning af drivhusgasudledninger.

CO2-nedskæringerne bør projekteres i et treårigt klimabudget med samme status som statsbudgettet og afstemmes hvert tredje år. Det skal fordeles retfærdigt. De fattigste skal rammes mindst, mens den tungeste byrde pålægges de største forbrugere af fossile brændstoffer, som i reglen er dem med de største indkomster.

Nationalt som globalt vil overgangen til et samfund uden anvendelse af fossile energikilder forandre vores måde at leve på. Der skal stilles spørgsmålstegn ved og ændres på indlærte mønstre, så nødvendige nedsættelser af CO2-udledning kan finde sted inden for alle områder.

Det indebærer blandt andet:

1.2 Nedsættelse af energiforbruget
Ganske vist findes der nærmest uudtømmelige kilder til vedvarende energi via sol, vind, bølger og jordvarme (geotermi), – men en fuldt udbygget struktur til anvendelse af en højere andel vedvarende energi ligger længere ude i fremtiden end vi har tid til at vente på. Dette indebærer at for at nå klimamålene må den rige verdens forbrug af energi mindskes. Energibesparelser og energieffektivisering er i øvrigt meget hurtige at implementere, og er både billige og rentable at gennemføre.

1.3 Omlægning af landbruget til klimaneutralitet

Reduktion af CO2-belastende produktion af fødevarer
Landbruget har et meget højt forbrug af pesticider, kunstgødning og energi, og bidrager globalt til 25 % af verdens CO2-udslip. Vi må vende landbruget om til et system der fremmer optaget af CO2 i jorden og dermed mindsker atmosfærens koncentration af drivhusgasser. Det bliver nødvendigt at gøre landbruget mindre afhængigt af fossile brændstoffer, samt at mindske det antal husdyr der udleder metan.

Miljøbelastende produktion af fødevarer – for eksempel kød, som i dag skaber en stor del af drivhusgasserne – må nedsættes til gavn for en så CO2-fri produktion som muligt. Produktion af kødforbruget står i dag for ca. 18 % af den globale menneskelige udledning af drivhusgasser.

Produktion af drivmidler til transportsektoren er ikke løsningen
Vi ved allerede at produktionen af bioethanol og biodiesel truer fødevaresikkerheden og regnskovenes betydningsfulde evne til at neutralisere CO2. Hvis vore dages forbrug af fossile brændstoffer helt skulle erstattes af biobrændsel, skulle en urimelig stor del af landbrugsområderne udnyttes, med deraf følgende fødevareprisstigninger og sultproblemer. Biobrændsel kan derfor ikke være mere end en delvis løsning på klimakrisen. Der skal således ikke afsættes yderligere landbrugsareal til produktion af bioethanol og biodiesel. Derimod ville indførelsen af eldrevne tog og biler kunne reducere klimabelastningen fra transportsektoren betydeligt, især hvis strømforsyningen bliver bæredygtig.

Begrænsning af biomasse til energiforsyning
Biomasse kan indgå i den lokale energiforsyning i begrænset omfang, såfremt den ikke fortrænger fødevareproduktion. Det er samtidig centralt at Danmark aktivt tager afstand fra afskovning og ikke-bæredygtig skovdrift.

Prioritering af lokal produktion frem for fjerntransport
Landbrugsproduktionen bør generelt planlægges således at transporten til forbrugeren bliver så kort som mulig. I valg af afgrøder bør der i videst muligt omfang tages hensyn til hvilke sorter der bedst trives i lokalområdet samt i hvilke årstidsbestemte vejrforhold.

Massiv opprioritering af CO2-sinks
I Danmark og globalt skal der satses markant på at hindre yderligere fældning og afbrænding af regnskov og andre biosystemer som optager CO2 fra atmosfæren, og der bør satses massivt på etablering af skov og anden vedvarende biomasse.

1.4 Stramning af energisparekrav til eksisterende byggeri og nybyggeri

CO2-neutralt nybyggeri fra 2010
Vore bygninger sluger unødvendigt megen energi. Allerede i dag findes intelligent byggeri, hvor behovet for energitilførsel udefra er ubetydelig – eller deciderede ”plus-huse”, der giver mere energi fra sig end de forbruger. Byggereglerne må hurtigt revideres så den slags løsninger sættes i system, og vi får CO2-neutralt nybyggeri allerede fra 2010.

Renovering af den nuværende boligmasse
Samtidig bør renoveringen af den nuværende boligmasse stimuleres med henblik på en effektiv energihusholdning. Vi skal have omfattende energirenovering af alle bygninger inden 2040. Den indsats skal koordineres, og der skal være god kommunikation mellem de forskellige byggefag for at sikre den højest mulige grad af effektivitet og bæredygtighed, samt for at undgå dobbeltarbejde.

Boligskat skal afhænge af energiforbrug
Den slags storstilede omstillinger er ikke bare nødvendige på grund af klimamæssige hensyn. De skaber også store muligheder for nye arbejdspladser. Boligskatten bør knyttes til energimærkning. Der bør gives mere støtte og bedre lånemuligheder til energirenovering.

1.5 Byplanlægning der reducerer transportbehov
I dag er der overvejende tendens til uhensigtsmæssig udbredelse af bymæssig bebyggelse med lav befolkningstæthed, – resultatet er et evigt stigende transportbehov og især anvendelsen af privatbil. Fremover skal byplanlægningen indrettes med sigte på at
skabe lokaliseringsmønstre der reducerer transportbehovene, især anvendelsen af privatbil.

Dette betyder en mere koncentreret og koordineret byudvikling, hvor den hidtidige byspredning afløses af en vis fortætning, således at de væsentligste gøremål kan foretages inden for cykelafstand. Byggeri af de areal- og energikrævende parcelhuse må reduceres. Vi skal desuden væk fra rene erhvervs- og boligområder, i stedet skal der satses på en blanding af boligmasse og erhvervsliv.

1.6 Udvikling af nyt transportsystem

Satsning på skinnetransport – ingen nye motorveje
Der er ikke plads til fejlsatsninger, som låser os fast i en endnu mere energiintensiv samfundsstruktur. Som det første oplagte skridt bør samtlige planer om nye motorveje droppes og i stedet skal der satses på udbygning af skinnetransport. En kommende Fehmernforbindelse bør derfor udelukkende baseres på skinnetransport.

Etablering af attraktiv kollektiv trafik
I landsbyerne findes der endnu ikke det samme alternativ til bilen, men i storbyerne kan biltrafikken mindskes radikalt og den privatbilisme der baseres på fossile brændstoffer udfases. Her må infrastruktur- og trafikplanlægningen konsekvent stile mod en udbygget og mere attraktiv kollektiv trafik, og forudsætningerne for gang- og cykeltrafik forbedres markant. Den kollektive trafik og cykeltrafikken skal eksempelvis have forkørselsret frem for biler. En væsentlig del af løsningen vil være etablering af letbaner i de største danske byer. Samtidig skal der gradvis ske en udfasning af kørselsfradraget for fossilt drevne transportformer.

Reduktion af international lastbils-, skibs- og flytransport
Det hurtigt voksende udslip fra lastbils-, skibs- og flytransport skal begrænses. Med store investeringer i hurtig og pålidelig togtrafik kan flyvning helt erstattes inden for hele Europa. Eksempelvis skal Danmark således ikke udbygge Kastrup Lufthavn yderligere med en ny terminal. International flytransport og søfart er i dag helt undtaget for både CO2-beskatning og moms. For flytrafikken endda på trods af at udledningen af CO2 i de højere luftlag giver en netto drivhuseffekt som er ca. 3 gange større end ved jordoverfladen. Danmark må i internationale fora arbejde kraftigt for at undtagelserne snarest fjernes. Der bør arbejdes for at levere bedre og billigere togforbindelser, mens flytransport skal gøres markant dyrere.

1.7 Koordineret nedlukning af forurenende industri og fuld støtte til de påvirkede arbejdere
For at sikre en bred opbakning til ovenstående reformer og undgå socialt kaos skal der selvfølgelig tages hensyn til de mennesker der i dag arbejder i fossiltunge og forurenende industrier. De lønmodtagergrupper der bliver arbejdsløse i de CO2-tunge brancher må sikres med fordelagtige arbejdsaftaler, en smidig omskoling og fuld økonomisk støtte i overgangen til en ny karriere i den bæredygtige industri. Samtidig må vi satse på – og investere i – skabelsen af hundrede tusindvis af nye grønne jobs, som kan tage imod den lediggjorte arbejdskraft.

1.8 Vugge-til-Vugge / Intelligent forbrug af naturressourcer
Vores nuværende forbrugskultur under mottoet ”brug og smid væk”, og med afbrænding eller deponering af affald i et gigantisk omfang, er i direkte modstrid med ambitionen om sikring af en bæredygtig udvikling. Vores forbrug af naturressourcer bør foregå langt mere intelligent og nænsomt. Ambitionen bør være at vores forbrug i princippet bliver ”en strøm af ressourcer og komponenter som indgår i en ubrudt cyklus” (dvs. vugge-til-vugge filosofien), således at behovet for afbrænding og deponering fjernes.

Introduktionen af konceptet vugge-til-vugge skal opprioriteres markant ved øget forskning og udvikling, og ved ændring af skatter, tilskud og afgifter for produkter som ved en statskontrolleret mærkning kan dokumentere at de opfylder veldefinerede krav til vugge-til-vugge filosofien.

1.9 Uddannelse og ambassadørroller
Praktisk undervisning i bæredygtighed skal indføres i bredt omfang i hele vores uddannelsessystem, således både i folkeskolen, på erhvervsuddannelser og gymnasier, og naturligvis på alle videregående uddannelser. Dette skal foregå via konkret undervisning, men også indgå i alle relevante tværfaglige, kreative og praktiske projekter. De offentlige institutioner skal være rollemodeller og udarbejde en indkøbspolitik som tilgodeser bæredygtighedsprincippet.

 

Min kurv

Velkommen til KlimaTV

Velkommen til KlimaTV

Vores stadigt voksende samling af klimavideoer fra ind- og udland.

Støt Klimabevægelsen!

Støt Klimabevægelsen!

Betal kontingent - eller giv et bidrag via VISA-kort, MasterCard, PayPal eller bankoverførsel.

Næste events

« marts 2017 » loading...
MTOTFLS
27
28
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
27
28
29
30
31
1
2
Ja Nej