Kære gode klimafolk

Onsdag den 13. Januar kl. 19-22 afholder Klimabevægelsen i Danmark et såkaldt “bliv-aktiv-møde”.

Baggrund:
Så fik vi den globale klima-aftale som vi har længtes efter så længe. Men kan aftalen alene løse klimakrisen, og hvad betyder aftalen egentlig for den danske og internationale klimabevægelse? Hvad kan og vil klimabevægelsen gøre for at klima-aftalen ikke blot bliver tomme ord, men også bliver omsat i handling?

Et er sikkert – nemlig, at uden folkelig opbakning og handling, så bliver klima-aftalen kun ved ordene….så vi skal derfor blive ved med at presse på!
– Kom derfor til mødet og hør hvad der planlægges af aktiviteter, og bliv klogere på, om du gerne selv kan og vil bidrage hvad du kan.

Men uanset om du har deltaget i vores møder tidligere, om du blot vil høre mere om hvad vi laver, eller om du vil deltage mere aktivt i vores spændende og vigtige klima-arbejde, så er du og andre meget velkomne til at deltage.

 

Program:

Kl. 19.00: Velkomst og kort præsentation af Klimabevægelsen i Danmark

Kl. 19.10: En global klimaaftale – og hvad så?
Opsummering af COP21 klimaaftalen fra Paris og hvilken rolle den globale og nationale klimabevægelse kan spille fremover.

Kl. 19.15: Divestment 1: AnsvarligFremtid initiativet
Et stigende antal danske pensionskunder råber nu op fordi danske pensionskasser placerer deres pensionsopsparing i uetiske og højrisikable investeringer i kul, olie og gas. Kom og hør hvordan du kan bidrage til initiativet.

Kl. 19.20: Divestment 2; AnsvarligKommune initiativet
Danske kommuner investerer millioner af kroner i fossilselskaber som ofte modarbejder den selvsamme grønne omstilling som kommunerne knokler for at fremme. Hør hvordan du kan få dit byråd til at sælge sine klimaskadelige investeringer.

Kl. 19.25: ”Keep it in the ground”: Aktiv deltagelse i internationale handlinger
Mindst 2/3 af de kendte fossile reserver skal blive i jorden for at undgå accelererende klimaforandringer, og alligevel kæmper fossilindustrien hårdhændet imod den grønne omstilling. Er grænset nået? Til foråret iværksættes en række internationale arrangementer og aktioner, bl.a. Ende Gelände. Hør hvordan du kan være med.

Kl. 19.30 – 21.30 Workshop
Breakout i 3 arbejdsgrupper med tovholdere.

Deltagelse er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig.
Kontakt eventuelt: sek@klimabevaegelsen.dk


Arrangementet kan du også finde her:
https://www.facebook.com/events/937587063003088/

På vegne af Klimabevægelsens Landsudvalg.