Klimabevægelsen afholder spændende klimadebat og landsmøde søndag den 30. september.

Afholdes i Det Økologiske Inspirationshus, Allégade 7-9

Det officielle landsmøde afholdes kl. 10.00 – 12.30 (DAGSORDEN)

Klimadebatten “Er klimaet dit ansvar” afholdes kl. 13.00 – 15.30 med følgende program (PROGRAM):

Klima-debat: Er klimaet dit ansvar?

Hvem er ansvarlige for global opvarmning med flere skybrud og milliard-store skadesudbetalinger i Danmark? Hvor parate er borgere og kommuner til at handle mere klimavenligt? Hvad mener de unge som skal leve med globale opvarmning? Skal vi rette vores kritik og harme mod de virksomheder og investorer som scorer fortjenesten på at forværre klimaet?

13.00 Velkomst og introduktion til dagens debat

v. Thomas Meinert Larsen, Klimabevægelsens Landsudvalg

13.05 – 13.45 Når borgere og kommuner handler for klimaet
Føler vi som borgere og kommuner et ansvar for klimakrisen, og er vi handlingsparate? – en situationsstatus.
v. Jens Hoff, Professor og projektleder for projektet Citizen Driven Environmental Action (CIDEA), Københavns Universitet. PRÆSENTATION

13.45 – 14.30 Klimaets Sociale Tilstand.
De unge kommer til at opleve klimaforandringerne, men hvordan forholder de sig til global opvarmning. Og er de selv klar til at tage ansvar for at mindske deres udledning? Hør om dette og meget mere fra forfatterne bag bogen ”Klimaets Sociale Tilstand”
v. Bettina Hauge, Sociologisk Institut, Københavns Universitet. PRÆSENTATION

14.30 – 14.50 Hvem er de rigtige klimaskurke?
Er de rigtige klima-skurke de store energiselskaber og de investorer som fortsat holder hånden under dem, og skal miljøbevægelsen i højere grad sætte fokus på dem, i stedet for at påvirke politikere og befolkningens adfærd?
v. Jens Jørgensen, Klimabevægelsen i Danmark PRÆSENTATION

14.50 – 15.30 Plenum debat

Deltagelse er gratis. Tilmelding er ikke nødvendig.
Arrangør: Klimabevægelsen i Danmark